Den sorte skole


3Likes
18Kommentarer
4452Visninger
AA

30. Besøg...?

 

Jeg tog min mobil, og så hvad klokken var. Lidt i halv seks, om morgenen. Jeg var for frisk til at sove videre, og var i super godt humør, så jeg besluttede mig for at tage et bad. Jeg fandt noget gammelt, og alt for småt tøj, og gik ud på det lille bitte badeværelse. Det var ingen plads, der var knapnok plads til Toilettet, hånd vasken og brusekabinen. Jeg lukke låget til toilettet, lagde alt det rene tøj der. Jeg afklædte mig, og smed mit beskidte tøj på gulvet, og gik så ind i kabinen. Da jeg tændte, kom der koldt vand ud, men efter et par minutter var det lige til pas.

Da jeg havde været i bad i et kvarter, bankede det på døren. ”Isa! Du har besøg!” Kom det fra en træt Tomace. Besøg? Hvem ville besøge mig, og så på det her tidspunkt? ”Mit værelse!” svarede jeg, og vaskede mig fri fra sæbe. Jeg tog et tilfældig håndklæde, og tørrede mig hurtigt af. Jeg tog hurtigt mit tøj på, og tørrede mit hår, så godt man nu kan med et håndklæde. Jeg rystede hurtigt mit hår, smed håndklædet på gulvet, og gik ind på mit værelse.

Jeg havde helt glemt at jeg havde gæster, så jeg gik bare hen og lagde mig på sengen, men så fik jeg øje på ham. Han stod ved siden af mit skab, helt stille, ikke én muskel rørte sig. Han så ked ud af det. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg vrissent, og satte på op i sengen. Han så bare på mig uden af svare. Jeg rejste mig op, og gik ud af værelset, for at finde en pakke smøger og en lighter. Da jeg havde fundet det, gik jeg tilbage til mit værelse, og satte mig op sengen. Han havde ikke flyttet sig en centimeter. Jeg tog en smøg op af pakken, og tændte den. Jeg sad lidt tid og kiggede på røgen, før jeg tog den ind i munden. Selv om at jeg vidste at min gode dag var ødelagt, så gjorde smøgen det lidt letter for mig. ”Hvorfor er du her, og hvordan fandt du mig?” spurgte jeg ham surt. ”Hvis man har penge nok, så er der ingen der kan gemme sig. Jeg ville bare være sikker på at du var okay…” ”Jeg ved godt, at det ikke er det for du er her, så fortæl mig sandheden” afbrød jeg. Han gik hen og satte sig ved siden af mig, og jeg rykkede lidt væk, da jeg synes han sad for tæt på mig. ”Jeg vil ha’ dig tilbage…” sagde han trist.

”Liam… Du lavede en fejl, og du sårede mig. Jeg vil ikke have en fyr, der såre mig…” ”Gi’ mig nu en chance…” Han blev ved… ”Liam, du kender mig ikke! Du ved ikke en gang hvad min yndlings farve er!” Han tog min hånd, og så dybt ind i mine øjne. ”Jeg beder dig…” sagde han så ynkeligt han kunne. ”Liam…” sukkede jeg. ”Før jeg mødte dig, før jeg rejste, troede jeg ikke på ægte kærlighed, men da jeg så dig, vidste jeg at det ikke var sandt. Eller jeg troede at jeg vidste det, men det er nok der for at man siger ’at kærlighed gør blind’. Der findes ikke noget der hedder: ’at leve lykkeligt til sine dages enden’, og hvis du ikke snart indser det… Ja, så vil det gøre ondt, rigtigt ondt… Jeg vidste at der ville være en der ville såre mig, og det blev så dig.” En tåre trillede ned af hans kind, og jeg var også meget tæt på at tude. ”Liam… Vil du ikke nok gå? Jeg beder dig. Bare gå…” sagde jeg trist. Han rejste sig op, og gik hen i mod døren. ”Hvornår ser jeg dig igen?” spurgte han med et lille håb i sin stemme. ”Når vi begge er klar, nå vi begge har tilgivet…” svarede jeg, og så gik han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...