Deadly Love - The Hunger Games

De mørke dage er lige overstået, da Capitol beslutter sig for at oprette et nyt spil: Dødsspillet... Et spil der skal være med til at minde befolkningen om, hvem der har magten.
Forældreløse Céleste Bellerose bliver valgt til at være en af de 24 sonere, men der er bare et problem. Det havde aldrig været hendes mening, at forelske sig i en af sonerne...

10Likes
20Kommentarer
2342Visninger
AA

7. I Nattens Mørke

”Céleste…” Jeg kan genkende den stemme for evigt. Med bankende hjerte snurrer jeg rundt og placerer mig selv lige i favnen på Nate. Jeg holder ham tæt ind til mig. Nate krymper sig og skubber mig blidt væk. Først nu lægger jeg mærke til, at hans ansigt er forvredet af smerte. ”Åh Nate,” hvisker jeg sørgmodigt, da jeg får øje på den store mørke plet på hans bluse. Nate gisper af smerte og kollapser på jorden foran mig. Jeg sætter mig ned og anbringer hans hoved i mit skød. Fuld af bekymring stryger jeg ham over håret. ”Hvad skete der?” Nate ryster over hele kroppen. Han udstøder en gurglende lyd og hoster blod op. Jeg forsøger at støtte hans hoved, så godt jeg kan. Jeg er ikke vild med den tanke, at han skal kvæles i sit eget blod. Nate griber ud efter min hånd. Jeg klemmer den blidt, med tårerne strømmende ned ad kinderne. ”Der er ikke tid til at forklare. Du er nødt til at efterlade mig her. Flygt!” Nate ser bønfaldende på mig med trætte øjne. Jeg ryster fortvivlet på hoved. ”Nej! Jeg efterlader dig ikke her!” Han sukker og siger med meget svag stemme; ”der er flere! De kommer!” Endnu en gang ryster jeg på hoved. ”Men…” ”Det er for sent, okay? Det er for sent… gør mig den sidste tjeneste. Lov mig… Céleste se mig i øjnene!” Jeg ser ham modvilligt i øjnene. ”Lov mig at du vil kæmpe for dit liv. Lov mig at du vil gøre alt, for at overleve. Lov mig det!” Jeg snøfter og tørrer tårerne bort med håndryggen. ”Jeg lover dig det.” I længere tid venter jeg på et svar, en bekræftelse for at han har hørt mig, men der sker intet. Jeg falder hulkende sammen over ham.

Han er borte. Væk. Han har efterladt mig i dette håbløse spil. Helt alene. Pludselig mærker jeg et klem om min hånd. Forsigtigt kigger jeg på hans ansigt. Hans grønne øjne er åbne, og det sidste rest af liv glimter i dem. Han åbner munden og hvisker så svagt, at jeg skynder mig at lægge øret helt tæt på hans mund. ”Céleste… Jeg dræbte dig ikke, fordi du er anderledes… fordi du er ægte…” Jeg mærker trykket om min hånd løsnes, og hans hånd falder ud af min. Med de ord forlod han denne verden. Dette spil. Jeg trykker mine læber mod hans en sidste gang. ”Farvel,” hvisker jeg mod hans blege læber. Så rejser jeg mig op, og løber alt hvad jeg kan. Opsat på at holde mit løfte til ham. Nate skal vide at jeg ikke gav op. Og med den tanke løber jeg gennem skoven. Ind i nattens mørke.                                       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...