Deadly Love - The Hunger Games

De mørke dage er lige overstået, da Capitol beslutter sig for at oprette et nyt spil: Dødsspillet... Et spil der skal være med til at minde befolkningen om, hvem der har magten.
Forældreløse Céleste Bellerose bliver valgt til at være en af de 24 sonere, men der er bare et problem. Det havde aldrig været hendes mening, at forelske sig i en af sonerne...

10Likes
20Kommentarer
2324Visninger
AA

3. Céleste Bellerose

Jeg står på den store grå plads igen. Luften er tør, og støv og aske hænger stadig lidt i luften. En tør brise fører lugten af røg med sig, som en påmindelse om oprøret. Et øjeblik kan jeg ikke trække vejret, da en bitter følelse fylder mig fra top til tå. Hele mit liv har jeg ingen haft. Ingen familie. Ingen venner. Men de mange uskyldige mennesker der døde under oprøret eller de mørke dage, som folk er begyndt at kalde den tidsperiode, gør stadig ondt på mig. Jeg kendte er par stykker af dem der døde. Den bitter følelse forvandler sig til vrede, da jeg ser Elodie Honeycutt træde op på den lave lille scene. Hendes blodrøde mund smiler et falsk smil ud til os. Jeg skifter vægten fra det ene ben til det andet. Nervøsitet. Noget jeg slet ikke har brug for lige nu. Der kommer flere og flere folk til. Vi er nødt til at stå tæt op af hinanden, hvis alle skal være der.

En lille pige knuger sin fars hånd ved siden af mig. Elodie retter tøvende på sit perfekte lyse hår. ”Kære alle,” begynder hun smilende. Alle samtaler forstummer, og stilheden lægger sig over os alle. ”På grund af de foregående omstændigheder, har Capitol truffet en meget vigtig beslutning.” Folk omkring mig gisper. Vi ved alle hvilken beslutning, hun taler om. ”Så er det sandt…” Der bliver visket højlydt blandt folket. ”Hvad sker der nu… Bare det ikke bliver mig…” Elodie rykker uroligt på sig. ”På grund af de omstændigheder har Capitol oprettet Dødsspillet.”  

Stilheden lægger sig endnu en gang over os alle. Elodie bruger hundrede år på at forklare os, hvad det går ud på. Dødsspillet. Jeg kan mærke, hvordan jeg allerede foragter ordet. Langsomt falder jeg ind i min egen lille verden, hvor der kun er tankerne og mig. Jeg frygter for alle de uskyldige mennesker, der må dræbe eller blive dræbt. Alle de mennesker hvorved deres skæbne bliver fastslået. Et spil. Capitol opretter et spil, af frygt for at miste deres egen magt. Jeg er helt faldet i staver, da mit navn pludselig bliver nævnt. ”Céleste Bellerose.” Jeg gisper af forbløffelse og kigger op. Alle øjne er rettet mod mig. Jeg står som stivnet. Det kan ikke passe. Ikke mig. Det kan ikke være mig. Jeg må have hørt forkert. ”Céleste Bellerose!” Elodie hæver stemmen betydeligt. En eller anden skubber mig frem ad. Jeg gider ikke en gang vende mig om, for at se hvem. Jeg ved godt, hvad de alle tænker. De er lettede. Lettede over at det ikke er dem selv. Lettede over at det blev mig.

Den indelukkede forældreløse pige. Ingen vil savne mig. Efter det her vil min eksistens ophøre. Jeg tager en dyb indånding og går frem mod scenen. Jeg mærker hvordan alle øjne hviler på mig, imens jeg går frem for at møde min skæbne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...