Avox

Silver Snake er beboer i Capitol, men hun er ikke som alle andre. Måske fordi hun voksede op i distrikt 8, det mest oprørske af alle distrikterne. Capitol har taget det hun elsker allermest og nu er hun klar til at kæmpe en stum kamp for at få det tilbage.

WUHUU fik sgu en femteplads!!!:D

46Likes
74Kommentarer
4441Visninger
AA

4. Koden

”Tænk, Silver. Hvad ville far lave som kode til pengeskabet?” jeg presser mig selv, min logik til at tænke som min far. Grådig, nærig og ud over det en af Snows rådgivere. Hvilket bestemt ikke er en fordel for mig. Jeg har prøvet alt der lige faldt mig ind. Den dato Snow kom til magten, datoen for det allerførste Dødsspil, ja selv, naiv som jeg er, hans bryllupsdato. Fars pengeskab er af massivt metal, det ville være umuligt at bryde det op uanset hvor øvet man var og hvor godt værktøj man havde. Ergo er man simpelthen nødt til at have en kode. Jeg har aldrig haft behov for at bryde ind i min fars pengeskab fordi jeg altid har fået de penge jeg vil have. En af Capitols mægtigste mænds datter er aldrig i pengenød. Undtagen nu. Da jeg bad far om penge til at købe Rich fri blev han rasende. Han ville under ingen omstændigheder være med til at købe en oprører fri og desuden er det næsten umuligt at købe en oprører fri, påstod han. Sådan forsvandt min eneste chance for nogensinde at se min kæreste, for Rich forældre er rige, men langt fra så magtfulde som mine. Jeg troede at det var slut. Indtil i dag. Hvis jeg bare kan knække koden kan jeg måske købe Rich fri og så kan vi stikke af sammen. Den tankegang er nærmest forbudt, specielt i mit hjem. Det overdimensionerede, overpyntede palads som alle drømmer om at bo i. Undtagen mig.

Jeg ville nok ikke være sådan her hvis jeg ikke var vokset op i distrikt 8. Min far mødte min mor i 8 og gjorde hende gravid. Jeg boede i 8 til jeg var ti. Så dukkede en rig mand pludselig op og sagde at min mor og jeg skulle med ham til Capitol. Min mor var lykkelig for at slippe væk fra daglig sult og frygt og det var jeg også. Men jeg forstod bare ikke hvordan han lige pludselig kan dukke op efter ti år uden et tegn og så bare kræve at vi bliver hans lille perfekte familie. Det viser sig senere at manden simpelthen var for grim, selv med sine skønhedsoperationer, til at nogen i Capitol ville gifte sig med ham, også selvom han både er rig og magtfuld, så han bad Snow, med hvem han arbejder tæt sammen med, om speciel tilladelse til at hente sin elsker og sin biologiske datter til Capitol. Få dage efter holdt han et kæmpe bryllup med samtlige af Capitols beboer og der mødte jeg Rich første gang. Det er faktisk noget nær det eneste jeg kan takke min far for. Rich var på det tidspunkt tolv og en rigtig sød, men drillende dreng. Han fik mig til at danse med ham hvilket vækkede forbavselse og væmmelse hos folk der så skævt til min mor og mig. Allerede dengang var han vild med at forarge de overfladiske Capitolbeboere. Min mor blev lykkelig i Capitol og druknede minderne om sit gamle distrikt i fester, kjoler og ædegilder. Jeg derimod har aldrig gjort en indsats for at glemme mit oprørske hjem og det har heller aldrig været min plan. Jeg glemmer aldrig den knugende knude i maven man får når det er vinter og sulten banker på. Jeg glemmer aldrig de hårde brød jeg fik af den gavmilde bager i ny og næ fordi de var blevet for gamle. Jeg glemmer aldrig den store dreng der kom med vildt til os i bytte for lidt nyt tøj. Min mor var engang den bedste syerske i distrikt 8. Det er i mit blod, jeg kan ikke tåle uretfærdighed. Og derfor er det eneste sted jeg har passet ind i Capitol, i Richs arme. Hans oprørske sjæl fuldender min. Og derfor er jeg, både af selviske og kærlige årsager, nødt til at rede ham. Hvis bare jeg kendte den kode!

Så hvisker en lille stemme at min far måske alligevel elsker mig. Måske kun meget lidt, men... Jeg trækker vejret dybt og trykker min fødselsdato. Det er vel et forsøg værd. Til min overraskelse åbner den forgyldte dør sig med en knirken og åbenbarer et rum på cirka en kvadratmeter fyldt til renden med penge. Tænk at min far mener at han har behov for at have så mange penge hjemme frem for i banken. Men det ligner vel min far. Grådighed blandet med mistillid fører tit til en paranoid tilstand når det kommer til penge. Jeg griber min rygsæk på gulvet og fylder den plus to tasker mere med seddelbundter. Da jeg næsten har fået alle pengene pakket ned ser jeg at der ligger en lille bog allernederst i skabet. Jeg åbner den og ser bare en lang række usammenhængende tal, side efter side. Den er helt sikkert af stor betydning eftersom han har den skjult i et skab hvor ingen andre end ham efter sigende burde kunne finde den. Så stikker jeg den ned i en af taskerne og går ud for at finde den oprører Rich fortalte mig om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...