lillesøsteren


2Likes
6Kommentarer
673Visninger

1. novelle

Jeg står ude foran døren, der er godt nok koldt.  Jeg ved ikke helt, om jeg tør banke på. Jeg er her for at besøge hende. Jeg har aldrig haft det sådan før, og så overfor min bedste vens lillesøster. Sara hed hun. Jeg kan slet ikke få hende ud af hovedet. Saras brune hår og blå øjne, hendes næse og hendes røde mund, hver gang jeg ser den røde mund bliver jeg helt blød i knæene. Jeg vidste at Patrick ikke var hjemme. Han havde nemlig snakket meget om, at han skulle være sammen med sin kæreste. Nu skulle jeg gøre det, det var nu jeg skulle slå til. Jeg skulle bare banke på døren derefter skulle jeg blive lukket ind, så skulle vi snakke og sidst på dagen skulle jeg tage hjem og tænke om hun var noget for mig. Så afbrød en stemme mig. Stemmen var smuk som en rose, yndig men med en smule torne. Jeg vendte mig om for at se hvem det var og der stod Sara den smukkeste 15 årige, jeg nogen sinde har set. Hun syntes sikkert, det var vildt fedt at have en 17 årig på besøg. Det ville jeg i hvert fald syntes dengang jeg var 15. Sara lukkede døren bag sig og gik ud til mig, så spurgte hun: ”Hvad laver du her?!” hun så på mig med sådan et undrende blik. Jeg så mig omkring for at være sikker på, at der ikke var nogen, og så spurgte jeg:” Var det ikke i dag, vi havde aftalt uhmm... du ved... at øhh… være sammen?” Hun så på mig og tog mig i hånden. Jeg har aldrig følt mig så heldig i hele mit liv. Vi gik ind på hendes værelse. Inde på hendes værelse var der en stor sort sovesofa, en hvid kommode, et stort rødt spejl, et sort stereoanlæg og et hvidt skrivebord der var meget enkelt og man kunne tydeligt se temaet var sort, rødt og hvidt. Hun førte mig hen mod sovesofaen. Jeg satte mig ned på sovesofaen. Hun gav slip på min hånd og gik over mod stereoanlægget. Hun satte noget musik på og spurgte om jeg kunne lide det, det kunne jeg egentlig ikke, men jeg sagde bare jeg kunne. Hun gik hen til mig og satte sig et stykke væk. Jeg så væk, tænk hvis jeg kom til at sige noget pinligt eller kom til at se ind i de smukke blå øjne. Der var helt stille indtil hun spurgte mig med en lille usikker stemme: ”Hvorfor var det egentlig du spurgte, om vi skulle være sammen?” Jeg så på hende, hendes øjne var blanke og så lidt bange ud. Jeg havde mest af alt lyst til at fortælle hende sandheden om at det var fordi jeg kunne lide hende men det turde jeg ikke helt og det ville også være en smule pinligt i stedet sagde jeg bare: ”altså Patrick er jo ikke hjemme så jeg ville bare prøve at være sammen med dig for at se om du var lige så nice som ham.” man kunne tydeligt se at hun ikke hoppede på den. Jeg var også vildt dårlig til at lyve.. Min lærer havde engang busted mig i ikke at have lavet lektier. Inden jeg havde nået at tænke den tanke færdig kunne jeg mærke noget op af mit ben. Det var en hånd. Saras hånd. Hun strøg mig langsomt op at låret. Det var rigtig dejligt og det virkede underligt, underligt på sådan en rigtig måde. Det var helt ubeskriveligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det men så kyssede vi, jeg havde aldrig kysset en pige før altså rigtigt. Jeg har gjort til sådan noget s, p eller k men det tæller ikke! Det her var bare noget andet. Hun begyndte langsomt at knappe min skjorte af og jeg kunne mærke en vis ubehag hobe sig op inden i. Så begyndte hun at stryge sig hånd langsomt ned af maven på mig. Jeg vidste med det samme hvor den ville hen! Det der startede med at være så behageligt endte bare med at blive mere og mere ubehageligt. Da hun nåede ned under buksekanten kunne jeg ikke klare det mere jeg begyndte næsten at skrige. Jeg råbte i hvert faldt at hun skulle stoppe hun satte sig op og stirrede på mig mens jeg tog min skjorte på igen og løb ud af døren. Jeg skulle bare hjem nu. På vejen hjem mødte jeg Patrick. Han spurgte mig hvor jeg skulle hen i den fart jeg sagde at jeg bare skulle hjem og da jeg sagde det kunne jeg høre min stemme knækkede sammen. Jeg vendte mig og jeg kunne mærke tårene trille ned ad kinderne på mig. Hele vejen hjem var tænkte jeg den samme tanke ” hvorfor gjorde jeg det?” der virkede utrolig langt hjem til mig selvom der måske kun gik 5 minutter. Da jeg endelig kom hjem, skyndte jeg mig op på mit værelse. Der blev vist ikke til noget mellem mig og Sara. Da jeg endelig var færdig med at græde mandede jeg mig op gik ud på toilettet tog mig et varmt bad for jeg skulle vaske Sara helt af mig. Jeg tog noget nyt tøj på og satte te over. Da jeg sad der og drak te bankede det på døren. Jeg gik ud for at det hvem det var. Det kunne jo være det var Sara. Men det var det ikke det var en pige jeg aldrig havde set før hun havde langt lyst hår, store næsten sorte øjne hun var høj lignede en på 17 lige som mig. Hun sagde: ”hej jeg hedder Louise jeg er 16 år gammel og så er jeg lige flyttet ind ved siden af hvad med dig?” jeg kunne næsten ikke sige noget men jeg fik da sagt noget i retning af: ” kom ind så kan vi jo lære hinanden bedre at kende. Jeg har også lige lavet te hvis det skulle være?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...