Moments 3 - One direction

Kate og Harry er sammen igen. De overvejer at flytte sammen, men det går ikke lige så smurt som de havde håbet på. Kan de klare det denne gang?

171Likes
413Kommentarer
22863Visninger
AA

3. Christoffer.

En sirene lød pludslig, jeg rullede hurtigt ud af sengen ned på det kolde gulv. Vækkeuret. Jeg sukkede, og slukkede det. Jeg stod op og tog først min kedelige uniform på. Jeg lavede en høj knold, og lagde et tykt lag mascare. Jeg smurte en smule solcreme i ansigtet, og på armene. Vi var jo i midten af maj, så det var godt på vej til at blive sommer. Jeg gik ned i stuen og satte mig ved spisebordet. Jeg var ikke sulten, og der var ingen andre i køkkenet. Jeg besluttede mig derfor at gå i skole. Jeg hoppede i et par slidte sneakers og tog min taske.

Jeg gik ud og låste døren. Jeg gik stille og roligt, i den lune sommervind. Claire og jeg havde for et par dage siden fået fake tan, så vi var godt brune. Det var ikke noget vi gjorde normalt, men vi ville bare godt ha' noget at grine over. "Kate?" spurgte en person bag mig, jeg vendte mig om og så en dreng. Han virkede bekendt. "Det er mig.. Christoffer? Vi mødtes igår.." sagde han. Jeg tænkte mig om, Christoffer? Christoffer? Christoffer? Ham den lyshåret, med Victoria igår?

"Nååår, dén Christoffer!" sagde jeg, Christoffer grinede og smilte. "Skal vi følges ad?" spurgte jeg, han nikkede. "Bor du tæt på her?" spurgte jeg "Ja, jeg bor lige derovre" sagde han og pegede på et hus, som faktisk ikke lå ret meget end 6 huse længere væk fra mit. "Så bor vi jo tæt på hinanden.." mumlede jeg, med et smil.

Christoffer nikkede "Hvorfor har jeg så aldrig set dig før?" spurgte jeg, han trak på skuldrene "Jeg har været syg i noget tid.." mumlede han, jeg stoppede chokeret op. "Syg? Hvordan syg? Altså hoste, hoste syg eller jeg-skal-snart-dø syg?" spurgte jeg, Christoffer grinede af min formulering."Jeg havde.. Leukæmi" sagde han, og kiggede ned. Jeg trykkede ham blidt på armen, som viste at jeg havde medlidenhed for ham. "Er du rask nu?" spurgte jeg, han smilede skævt "Ja, jeg er rask nu!" sagde han.

Da vi var nået til skolen, var der ikke mange. "Kate!" kunne jeg høre Victoria råbe helt nede fra spansk-lokalet. Hun kom løbende ned til mig, og krammede mig - som om vi havde kendt hinanden i langtid. "Dean, du ved.. Har spurgt om jeg vil med til skoleballet!" sagde hun, og smilede overlykkeligt. Skoleballet? "Hvad for et skolebal?" spurgte jeg forvirret, hun himlede med øjnene "Hvert år er der et skolebal, hallo. Det er dén aften alle ser frem til! Det er dén aften, hvor alt sker!" sagde hun dramatisk. Jeg grinede af hende, og rystede på hovedet. Der var seriøst en skrue løst i hovedet på den pige..

I spisepausen så jeg mange af de der slags skolebal-plakater. Jeg stod og kiggede på en, da Christoffer kom hen til mig. "Skal du med?" spurgte han, jeg trak på skuldrene "Det tror jeg ikke.." mumlede jeg "Det er ellers synd at gå glip af den.." sagde han med et too-bad-for-you-smil. Jeg rullede øjne ad ham, men grinede sammentidig.

 

_______________________________________________________________________________________________________

Grunden til at jeg heletiden spørger efter flere Likes, er fordi at jeg gerne vil op på førsteside! Jeg ville gerne gøre mine historier populære! :D

OBS: Til jer der ikke ved hvad Leukæmi er, det er en slags kræft i blodet.. Rettede lige! ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...