Juliette... Who are you?

SHINee er et af Sydkoreas mest populære K-pop bands, som bliver trukket igennem det ene reality show efter det andet.
En dag sker der dog noget uventet... I et af de mange tv-shows de deltager i, skal man bære maske. Alle maskerne er prangende og smukke i sig selv, men kun en maske fanger de 5 fyres opmærksomhed og får alle fem hjerter til at slå som ét.
Så hvad gør man som bedste venner og kollegaer, hvis alle falder for den samme pige, og man kun har masken og et navn at gå efter?

16Likes
23Kommentarer
2520Visninger
AA

8. Masken findes

 

Minho P.O.V.

      Mit hjerte hamrede hurtigt i min brystkasse, mens jeg styrtede af sted igennem labyrinten af høje hække. En gang imellem satte jeg af fra jorden i et forsøg på at se over hækkene men uden held. Jeg drejede om endnu et hjørne, for blot at støde ind i en blindgyde, der fik mig til at vende om igen.

     Jeg ved ikke hvorfor, jeg egentlig jagtede denne pige, men der var bare noget ved hendes øjne, der havde gjort, at min hånd automatisk tog min maske af. Betydningen af at tage masken af faldt mig først ind, mens jeg løb rundt imellem de høje hække, imens mørket faldt på. Var jeg forelsket? Jeg var faktisk ikke sikker... men de øjne... der var noget over dem, som ikke have været ved de andre piger i salen... der havde været en ærlighed og en uskyld, som havde fortryllet mig...

     Desuden undrede det mig lidt, at hun stak af fra os. Var det en del af showet? Kamerafolkene havde jo først opdaget hende, da vi havde taget vores masker af, medmindre der var skjult kameraer i buskene. Men hvorfra ville de kunne vide, at vi alle ville tage maskerne af for hende?

     Det føltes som en evighed, mens jeg drejede rundt om det ene hjørne efter det andet, og en gang imellem fik et glimt af en af de andre. En enkelt gang eller to syntes jeg, at jeg så hendes hvide kjole blafre let for enden ad en gang, men når jeg nåede ned til enden af den, var hun væk.

     Jeg mistede efterhånden tidsfornemmelsen, mens jeg kunne mærke en let snurrende fornemmelse i mine ben af at have løbet så meget. Jeg vidste, at det sikkert var håbløst at finde hende, og at jeg i stedet burde fokusere på at komme ud, men jeg kunne ikke give op nu... Især ikke hvis én af de andre kom først... I det tilfælde ville jeg aldrig tilgive mig selv.

     Da jeg omsider nåede midten af labyrinten, lod jeg mine ben hvile og hev forpustet efter vejret. Mit blik gled rundt i den lettere dunkle aften, hvor det eneste der oplyste labyrinten på nuværende tidspunkt, var den skinnende måne. Et glimt af noget gyldent fangede mine øjnes opmærksomhed og stille begav jeg mig over imod den søjle, hvor glimtet kom fra.

     Jeg troede ikke mine egne øjne i starten, men den var god nok.. der lå den.. masken, der før havde skjult en identitet, og fremhævet de fortryllende øjne, lå nu ved foden ad søjlen, og syntes at virke kold uden sin ejer. Med ærefrygt samlede jeg den stille op og gav mig til at nærstudere den lidt mere. Det var mere end tydeligt, at den havde nogle år på bagen, men det gjorde den ikke mindre smuk, snarere tværtimod. Der var ingen slidt lim at se nogen steder, og alt var lavet perfekt ned til hver eneste lille detalje, hvilket kun kunne betyde, at det var en professionel, som havde lavet den.

     Et suk undslap mine læber, mens mit blik gled rundt på søjlerne der stod rundt omkring i labyrintens midte. Et svagt håb om at få et glimt af den hvide kjole skjult bag en af søjlerne forsvandt hurtigt, og jeg kunne mærke mit hjerte synke dybt ned i livet på mig. Hvorfor havde hun taget den af, hvis hun ikke havde i sinde at vise sig for mig? Eller det var måske slet ikke mig, som masken var tiltænkt?

     Jeg var så optaget af mine egne tanker, at jeg først bemærkede en anden tilstedeværelse i det øjeblik hvor masken blev taget ud ad hænderne på mig. Jeg knyttede automatisk mine hænder og sendte Key et koldt advarende blik.

     "Omo.. den er virkelig fantastisk! Men hvor er hun?!" Han så sig febrilsk omkring, og det undrede mig lidt, at han ikke så specielt forpustet ud, selvom det at løbe ikke ligefrem var hans stærke side... Dans var han god til, men når det kom til mere deciderede sportsgrene havde Jonghyun og jeg en klar fordel.

     ”Væk…”

     ”Hvad mener du med, at hun er væk?!” Jeg vendte mit blik imod Taemin, der kom en smule forpustet over til os, mens han så på os med et lidt trist blik, og samtidig virkede han.. irriteret? Nah.. det måtte være noget andet.

     ”At hun ikke er her..” Jeg sukkede lydløst, mens mine øjne var fæstnet på masken, der nu skiftede hænder igen, selvom Key ikke var særlig meget for det.

     ”Jamen, hvor er hun så?”

     ”Så du hende?”

     ”Nej!” En let vrissen forlod mine læber. Det var jo indlysende, at jeg ikke vidste noget om de ting, hvorfor skulle jeg ellers stå her? ”Masken lå der bare, da jeg nåede frem..” De andre sukkede let ligesom jeg selv. Så jeg var ikke den eneste, der havde håbet på at kunne se ansigtet på pigen med de fortryllende øjne.

     ”Har I fundet hende?” Onew’s stemme lød ovre fra én af indgangene ind til midten af labyrinten, og vi vendte alle vores blikke imod hende.

     ”Nope.”

     ”Hun er væk.”

     Skuffelsen var ligefrem at se i Onew’s ansigt, og nu hvor jeg egentlig lagde mærke til det, så det også ud til at både Key og Taemin var lettere skuffede. Men når ja, jeg var jo heller ikke den eneste, der havde taget masken af for hende. Et svagt smil spredte sig dog på mine læber, da jeg alligevel var den første til at nå frem. Noget mit konkurrence gen kun var godt tilfreds med.

     ”Har nogen af jer egentlig set Jonghyun-hyung?” Det var Taemin, der havde bragt Jonghyun på banen, og vi så skiftevis på hinanden med et let suk.

     ”Den pabo dino! Han skal altid løbe væk, som én eller anden hund!” Det var Key, der var kommet med den lettere mopsede kommentar, inden Onew fik os til at gå samlet tilbage ind i labyrinten i et forsøg på at finde Jonghyun, og så finde ud derfra igen. Det var trods alt ved at blive rimelig mørkt, og ingen af os havde hverken mobiltelefoner eller lommelygter på os, så hvis ikke vi snart kom ud, kunne det meget vel blive en lang nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...