Juliette... Who are you?

SHINee er et af Sydkoreas mest populære K-pop bands, som bliver trukket igennem det ene reality show efter det andet.
En dag sker der dog noget uventet... I et af de mange tv-shows de deltager i, skal man bære maske. Alle maskerne er prangende og smukke i sig selv, men kun en maske fanger de 5 fyres opmærksomhed og får alle fem hjerter til at slå som ét.
Så hvad gør man som bedste venner og kollegaer, hvis alle falder for den samme pige, og man kun har masken og et navn at gå efter?

16Likes
23Kommentarer
2532Visninger
AA

2. Forventninger

Jonghyun P.O.V.

      "Der går rygter om, at SHINee vil dukke op i det nye tv-program 'You don't know what's comming', som KBS sætter op her i slutningen af foråret."

     "Der er allerede meget høje forventninger til KBS's 'You don't know what's comming', hvor det rygtes at SHINee vil være de stjerner, som programmet kommer til at omhandle i den første sæson."

     "SHINee er i gang med forberedelserne til optagelserne på 'You don't know what's comming, programmet hvor alt kan ske, og hvor vi skal se deltagerne prøve kræfter med en masse uforudsete forhindringer."

     Sådan havde speakerne sagt i de forskellige tv-programmer de sidste par uger, hvilket havde fået et par overskrifter i de forskellige blade, samtidig med at vi fik rigtig mange spørgsmål fra vores fans. At deltage i et program, hvor vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, eller hvad vi kan blive udsat for.

     Et eller andet sted var jeg ret nervøs, da vi første gang tog ud til sættet, som bestod af en gigantisk villa med tonsvis af værelser og sale, så KBS havde mulighed for at ændre rummene hele tiden til nye ting, som vi skulle udsættes for. Samtidig følte jeg mig dog også meget spændt. Jeg glædede mig, som når Taemin fik at vide, at der var købt bananmælk til ham, eller når Onew fik at vide, at vi skulle have kylling til aftensmad. Min mave fortalte mig dog, at det spændende ved dette ville blive noget, der ville forandre alting.

     ”Dino, er du snart klar eller hvad? Vi andre venter på dig, Pabo!” Key’s kommanderende stemme lød igennem døren til badeværelset, hvor han stod og hamrede sin knyttede næve imod, så der lød nogle høje bank. ”Jeg er på vej, men jeg kan jo ikke gøre for, at naturen kaldte!” En smule irriteret gik jeg over og fik vasket mine hænder, inden jeg spankulerede hen til døren og åbnede den, så det passede med at Key ramte mig lige i panden med sin knyttede næve.

     ”Auch! Pas dog på med det der!” Jeg tog mig til min pande, mens jeg kunne se Key forsøge at holde en let latter inde, fordi jeg nu havde et let rødt mærke lige midt i panden. ”Skulle vi ikke af sted?” Jeg så lidt surmulende på Key, hvorefter han blot nikkede og begyndte at gå foran mig, så han kunne skjule grinet på hans læber. Jeg må da indrømme, at det et eller andet sted var lidt spøjst, og hvis det ikke havde været fordi, mine tanker stadig fløj løst rundt omkring tv programmet, så havde der nok lydt en latter fra min strube, som ville have fået Key til at le sammen med mig.

     Da vi kom ud til bilen sad de andre allerede på plads i den sammen med en kamera mand, som skulle filme vores tur ud til villaen. ”Hvorfor er det Minho, der skal køre?” Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Minho havde næsten kun lige fået kørekort, så det ville faktisk blive første gang, at nogen af os skulle køre med Minho bag rettet. ”Øvelse er en vigtig.” Minho smilede af det, mens vi andre grinte lidt, da Key og jeg tog vores pladser i bilen og lukkede døren.

     På turen derud snakkede vi om, hvilke ting vi håbede, der kunne komme til at ske, og hvilke ting vi frygtede. ”Jeg håber, vi får besøg af Yoogeun og skal lege med ham en dag eller sådan noget.” Minho stemte hurtigt i, og vi andre nikkede også til Key, og snakkede om, hvor fantastisk det kunne være, hvis Yoogeun kom en af dagene. ”Vi skal garanteret lave noget med nogle konkurrencer,” ”Det er jo snyd, du vinder jo bare!” Vi grinede alle, og Minho måtte koncentrere sig lidt ekstra om ikke at sidde og kigge op i bakspejlet for at se os andre, men i stedet koncentrere sig om at køre. ”Jeg håber, at vi skal på date, ligesom da vi var med i Yunhanam.” Ordene kom ud over mine læber, før jeg nåede at tænke færdigt over det, og de andre begyndte straks grine af det, selvom de gav mig ret… Det kunne være lidt sjovt at komme på date med en noona igen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...