Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
30783Visninger
AA

38. Stilhed før stormen.

Det var tre dage siden, jeg havde hørt de piger snakke om Justin og jeg på skolen og jeg havde prøvet at undgå dem så meget som muligt, hvis de nu på en eller anden måde skulle finde ud af noget. Dallas havde givet op med at prøve på at læse mine beskeder, meget modvilligt, men hun sendte mig stadig mindst tre bedende blikke om dagen og jeg var ved at blive rimelig irriteret.

Problemet var bare at der efterhånden var mange, der var blevet lidt mistænksomme og min Twitter stod, helt seriøst, i flammer døgnet rundt. Justin havde tweetet lidt om at vi var venner og intet andet og så videre, men ingen købte den. Det var slemt nok i sig selv at han skrev det, fordi jeg vidste at han hadede alt lyve for hans fans. Men hvad skulle vi gøre? Flere piger på min skole havde smidt diskrete hentydninger til Justin når vi snakkede og tre havde endda spurgt om vi datede.

Jeg havde selvfølgelig sagt nej, for Justins skyld og fordi det jo var mig der ville holde det hemmeligt til at begynde med, men… Jeg var nødt til at snakke med ham.

 ...

 

Da jeg loggede på i morges, var der tretten, der havde spurgt om jeg var hans kæreste og en enkelt havde truet med at komme og dræbe mig, hvis jeg tog hendes mand.

Hvad gjorde man når man fik dødstrusler på internettet? Jeg var ikke helt sikker.  Så jeg valgte at lade som om at de ikke var der.

 ...

Jeg sad og spiste min morgenmad, mens jeg skimmede et par tweets igennem. Det her var sværere end jeg troede. Jeg var så bange for at Justin skulle komme i problemer med pressen eller sine fans. Det var jo på en måde min skyld.

Klokken var halv otte om morgenen og jeg skyndte mig at trykke Justins nummer ind, selv om han var i Sverige lige for tiden og højest sandsynligt ikke havde tid til at svare mig. Jeg havde bare brug for at høre hans stemme.

Den ringede så længe at jeg overvejede at ligge på igen, men da jeg skulle til at afslutte opkaldet, lød hans velkendte stemme.

”Hallo?” mumlede han søvndrukkent og jeg smilede for mig selv.

”Undskyld hvis jeg vækker dig…” mumlede jeg fåret og bed mig i læben. Han grinede lavt og gabte.

”Du har altid lov til at vække mig, Skyler,” svarede han charmerende og jeg rullede øjne af ham.

”Den evige flirt,” svarede jeg med et grin og jeg kunne næsten se ham smile skævt.

”Jeg regner med at du har vigtigere formål med at ringe til din elskede kæreste, end at gøre grin med ham?” spurgte han med en falsk såret tone, mens han snøftede overdrevet. Jeg slugte en klump i halsen og prøvede at grine af hans joke, men et eneste der kom ud af min mund var et halvkvalt pip.

”Er der noget galt?” spurgte han med det samme og den drillende tone var væk. Jeg åbnede munden et par gange og prøvede at formulere mig ordentligt.

”Åh, det er ikke vigtigt, hvis du var ved at sove, helt ærligt vi kan sagtens snakke i morgen eller noget…” svarede jeg tøvende. Justin sukkede og jeg kunne høre at han rumsterede rundt i hans værelse. ”Kom nu, Skyler. Ud med det. Jeg vil ikke lægge på før du siger det.” svarede han langsomt.

”Det er bare fordi… Hvorfor kommer du til USA igen?” spurgte jeg hurtigt.

”Øhm, om to uger, kan du ikke huske at vi snakkede om det?” spurgte han forvirret. Jeg grinede nervøst.
”åh, nå jo. Det var bare det, jeg skal også til at gå igen.” fortsatte jeg og Justin begyndte at protestere.

”Hey,hey, hey! Jeg ved at det ikke var derfor. Louanne fortalte mig at du havde snakket om det hele dagen i går.” svarede han uoverbevist. Jeg sendte en stille fornærmelse til Louanne, for at plapre løs hele tiden og tænkte over havde jeg skulle sige til ham.

”Okay, fint. Det er bare… ” hviskede jeg tøvende.

”Skyler, er du okay? Er det noget alvorligt? Skal jeg komme hjem?” spurgte Justin hurtigt. Jeg kunne ikke undgå at grine af ham.

”Justin, rolig! Det er helt fint. Jeg savnede dig bare rigtig meget, så jeg ville bare rigtig gerne høre din stemme. Helt ærligt, det er ikke noget der ikke kan vente til du kommer hjem.” svarede jeg strengt.

”Det lover du mig?” spurgte han.

”Ja, Justin.” svarede jeg mens jeg rullede øjne af ham for tredje gang den morgen.

”Okay…” mumlede han uoverbevist med en tone der viste, at det var alt andet end okay. Jeg grinede lidt for at løsne lidt op for stemningen og håbede at han ville lade det ligge. Det lod det til, da han begyndte at grine af mig.

”Du behøver ikke at bekymre dig så meget om mig, Justin. Jeg er en stor pige, jeg kan godt passe på mig selv. Og nu skal du i seng igen!” sagde jeg med et smil. Justin fnøs og mumlede noget om at han ihvertfalde ikke var træt, men jeg kunne høre ham skjule et gab bag hans hånd.

”Jeg passer på dig, Skyler. Godnat, vi ses om to uger. Savner dig.” svarede han med træt stemme, før han lagde på. Jeg knugede telefonen ind til mig og prøvede at fortrænge følelsen der stadig sad i min mave.

”Hold op med at være så pylret! Hvis Justin kan klare sådan nogle ting, så kan du også!” vrissede jeg bestemt, før jeg gav mig til at tjekke Twitter på min mobil igen. Efter et kvarters tid, havde jeg læst de fleste beskeder jeg havde fået, igennem. Der var ikke en af dem der ikke var fra en belieber, men jeg læste dem, som var det en normal besked. Intet at bekymre sig om.

Min mobil brummede og jeg var nær ved at tabe den af forskrækkelse. Jeg gik ud af Twitter og skyndte mig at åbne den. Et velkendt nummer poppede op og jeg smilede stort. ”Justin,” hviskede jeg for mig selv og gav telefonen et lille klem, før jeg gav mig til at læse.

Fra ’Ham den lækre’;

#Jeg har lige snakket med Scooter. Han sagde at vi lander i Californien og kører direkte hen til dig, når vi kommer igen. #

Jeg smilede og skrev hurtigt et svar tilbage.

#Justin! Har du vækket ham?#

Svaret kom prompte, selvom der var et par timers tidsforskel imellem os.

Fra ’Ham den lækre’;

#Øhm, ja? Du er vigtigere end hans skønhedssøvn!:-b Ej det er ikke så sent herhenne.#

Jeg rullede øjne af ham og rystede på hovedet. Det fjols, han var skør.

#Du er så tarvelig, ved du godt det? Men det lyder virkelig skønt! Jeg savner dig.#

Jeg trykkede send og smed min halvspiste bolle i skraldespanden. Lige for tiden følte jeg mig ikke særlig sulten.

Det bankede på døren og kort efter trådte Louanne ind i stuen og smilede stort. ”Hva’ så?” råbte hun glad og satte sig på en barstol ved køkkenbordet. Jeg sendte hende et skævt smil, før jeg luntede ind på badeværelset for at børste tænder.

Min mobil vibrerede igen og jeg skyndte mig at læse den nye besked.

Fra ’Ham den lækre’;

#Ja, jeg ved godt at jeg er fantastisk. Glæder mig til at se dig, fordi jeg savner også diiiiiig.#

”Hvad står du og smiler for?” spurgte Louanne, med munden fuld af en af de kanelsnegle min mor havde bagt i går.

Jeg kiggede forskrækket på hende, før jeg rødmede. ”Justin..” svarede jeg og bed mig i læben. Louanne nikkede indforstået og fortsatte med at proppe sig med mad. ”Hvorfor spurgte jeg overhovedet? Glæder dig til ham kommer?” sagde hun og rodede lidt i sit korte hår. Jeg smilede bare som svar, mens jeg skyllede min tandbørste.  

”Og så finder i ud af alt det med pressen?” fortsatte hun og der kom et glimt af nervøsitet inde bag hendes ellers glade smil. Jeg havde fortalt hende hvor bekymret jeg var omkring alt det med hans fans og de tweets jeg havde fået.

Jeg trak på skuldrene og skubbede mit røde hår væk fra ansigtet. ”Tja, det vil jeg tro. Han hader når han ikke kan fortælle hans fans hvad der sker.” mumlede jeg fraværende, mens jeg gik ud i gangen for at finde mine sko.

Louanne bed sig tænksomt i læben. ”Men hvad så når alle ved det?” spurgte hun langsomt. Jeg rynkede på næsen og kiggede forvirret på hende. ”Hvad mener du?” Louanne trak på skuldrene og rettede lidt på hendes læderjakke. ”Alle vil have dig til at skaffe Justins nummer, hans adresse og så videre… Er du klar til det?” fortsatte hun mumlende. Jeg kiggede ned i jorden og lod som om jeg var optaget af at rette på mine jeans. ”Jeg er glad for Justin. Så ja.” svarede jeg efter et stykke tid, hvorefter jeg hurtigt tog min skoletaske på ryggen og nikkede mod døren. ”Skal vi komme i skole?” mumlede jeg for at skifte emne. Louanne nikkede og vi fulgtes ad i stilhed. Jeg vidste at Justin ville blive skuffet, hvis han fandt ud af at jeg ikke fortalte om de tweets, men jeg kunne bare ikke. Desuden, så behøvede han ikke at vide det.

_________________________________________________________________________________

Bam, jeg er tilbage og undskyldningen for ikke at have langt noget ind i asdfghjkbnewbgeivbve lang tid, er simpelthen bare at jeg ikke har tænkt på andet end 9. klasse lige for tiden plus diverse ting i min hverdag. Håber i forstår og jeg elsker dig, hvis du stadig gider at læse den her historie :-3

Tilbage til selve historien, hvad tror i så der vil skeeee?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...