Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
30788Visninger
AA

40. No place I'd rather be.

 ”Så tag med mig. Tag med mig på tour.”

Jeg begyndte at grine og sendte ham et skævt smil. ”Haha.” svarede jeg sarkastisk, men rynkede på næsen, da han kiggede seriøst på mig.  Mit smil forsvandt og jeg studerede ham et øjeblik for at se om han jokede. Men der kom ikke et blink der afslørede at han ikke mente det eller et grin. ”Vent… Mener du det? Sådan helt alvorligt?” mumlede jeg overrasket. Han hævede et øjenbryn og nikkede langsomt.

 ”Der er nok plads, du kan få din helt egen soveplads lige ved siden af mig, vi kan danse rundt på scenen før koncerten starter, jeg skal nok-” sagde han glad, men jeg afbrød ham hurtigt. ”Justin, jeg har skole her.” grinede jeg. Han viftede affærdigende med hånden og smilede. ”tag en ferie!”

Jeg rystede på hovedet af ham og lagde mig ned, så jeg kunne hvile hovedet i hans skød. Han begyndte at sno små totter af mit hår om hans finger, mens han sendte mig et bedende blik. ”be’ om?” Jeg mimede ordet nej. Han sukkede og kiggede lidt på mig. ”Please?” fortsatte han. Jeg rullede øjne af ham og rystede på hovedet igen.

”Er det på grund af pressen?” spurgte han alvorligt. Jeg rødmede og kiggede væk. Han sukkede, lagde fingeren under min hage og drejede forsigtigt mit hoved, så jeg kiggede ham i øjnene. Justin smilede skævt og kørte fingeren hen over mine læber. ”Kan du li’ mig?” spurgte han. Jeg hævede forvirret et øjenbryn. ”Hvorfor spørger du om det?” Justin trak på skuldrene og smilede endnu mere.

”Svar!”

Jeg rullede øjne af ham og nikkede. ”Ja, selvfølgelig!”

”Så tag med mig på tour.”

”Nej, Justin.”

”Jo, Skyler.”

”Du er så irriterende.”

Han grinede og rejste sig hurtigt op. Jeg rynkede fornærmet på næsen, da han fjernede mit hoved fra hans skød og kiggede efter ham. Han satte sig på knæ foran min seng og rømmede sig højlydt. ”Kæreste, søde Skyler. Vil du ikke godt gøre mig den ære at tage med mig på tourné, så jeg kan vise dig frem og fortælle alle at jeg har en dejlig kæreste? Be’ om? Med kirsebær på toppen?” Spurgte han og blinkede søde til mig. Jeg grinede af ham og skubbede blidt til hans foldede hænder. Justin greb fat i min hånd og rykkede tættere på mig. ”Jeg mener det. Jeg er klar til det. Vil du ikke nok?” spurgte han blidt, den drillende tone var væk og nu lød han næsten… Genert? Jeg smilede for mig selv og traf hurtigt min beslutning.

”Okay. Jeg tager med.” hviskede jeg og klemte hans hånd. Justin sukkede og begyndte at plapre løs. ”Skyler, jeg lover det bliver hyggeligt, kom nu, sig ja, du vil ikke fortryde det, alle vil elske di-… Sagde du ja?” udbrød han overrasket. Jeg nikkede forsigtigt og fnisede. Han smilede stort og slog armene omkring mig. ”Tak, tak, tak!”  

 

Lidt over en uge senere.

Jeg kiggede rundt i den gigantiske koncertsal, hvor Justin skulle optræde i aften. Det var første gang jeg så ham live, og jeg var spændt. Lige nu var der stadig fire timer til og de var lige blevet færdige med at tjekke mikrofoner, sætter stole op og alt det der. Jeg havde sneget mig ind på scenen og nu gik jeg og betragtede det hele.

Pludselig blev to arme slynget omkring mig og jeg gispede forskrækket. Justin grinede og blinkede til mig. ”Hej,” hviskede han. Jeg kyssede ham på kinden og nikkede ud mod stolene hvor publikum ville sidde om et par timer. ”Bliver du aldrig nervøs?” spurgte jeg nysgerrigt og drejede mig, så jeg stod i hans arme.

Justin trak på skuldrene og tænkte sig lidt om. ”Næ, ikke rigtig. Du skal bare forestille dig at de alle sammen står i undertøj,” sagde han drillende. Jeg hævede et øjenbryn og smilede drillende til ham. ”Åh virkelig? Som din kæreste, er jeg desværre nødt til at for tælle dig, at de fleste af dine fans er piger og derfor er det ikke passende at forestille sig dem halvnøgne.” sagde jeg og rakte tunge af ham.

Han grinede og kiggede uskyldigt på mig. ”Du vil altid være nummer et.” svarede han og begyndte lige så stille at danse rundt på scenen. Jeg fnisede og fulgte med ham, da han prøvede at lave en eller anden form for vals. ”Du er så fjollet,” sagde jeg og lod ham dreje mig rundt. ”Og du er ikke særlig god til at danse, men jeg klager jo ikke!” svarede han sødt. Jeg gispede og daskede ham på skulderen. ”Hvor er dine manerer blevet af?” spurgte jeg forarget. Han hævede øjenbrynene og fulgte min hånd, der havde slået ham på skulderen. ”Det der skulle du ikke have gjort..” hviskede han, hvorefter han begyndte at jagte mig rundt på scenen. Jeg hvinen og prøvede at løbe fra ham, men han fangede mig hurtigt og krammede mig tæt ind til sig. Jeg hvilede hovedet på hans skulder og nød følelsen af at være tæt på ham.

En person rømmede sig og vi sprang forskrækket væk fra hinanden. Alfredo smilede fåret og nikkede hen mod Scooter, der stod og ventede backstage. ”Kongen venter. Og hej, Skyler.” sagde han, hvorefter han , for sjov, sendte mig et flirtende smil og gik igen. Justin gav mig et kys og sendte mig et undskyldende blik, før han løb efter ham.

”Glæder du dig?” spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og smilede genert til Pattie. Eftersom jeg allerede kendte hende, gik jeg hen til hende og nikkede glad. ”Ja, virkelig meget. ” Pattie grinede og førte mig om bagved scenen. ”Samme her. Kom, lad os finde de andre.”

”If I was your boyfriend…”

Sangen sluttede og hele salen udbrød i klapsalver. Jeg smilede stolt fra min plads bag scenen og klappede med. Justin vinkede til publikum og skævede hurtigt hen mod mig. Jeg gav ham en tommel op og han blinkede kækt.  Koncerten var halvvejs færdig og jeg smilede mere og mere for hvert minut der gik. Pattie grinede og kiggede glad på mig. ”Han er fantastisk,” sagde jeg og smilede genert til hende. Hun nikkede og kiggede på sit ur, som om hun ventede på noget. Jeg trak på skuldrene og fortsatte med at betragte Justin. Han rettede lidt på sin mikrofon og sendte et stort smil til hans fans. ”Okay, nu vil jeg synge Be Alright og i aften vil jeg dedikere den til en helt speciel person. Hun betyder utrolig meget for mig og jeg håber i vil tage godt imod hende,” begyndte han spændt og jeg hævede et øjenbryn. Hun?

Mine tanker blev afbrudt, da Alfredo spænede hen mod os og greb fat i min arm. ”Kom!” smilede han og prøvede at trække mig ud på scenen. Jeg kiggede skrækslagent på ham og rystede vildt på hovedet. ”Er du sindssyg?” spurgte jeg nervøst og begyndte at vride mig ud af hans greb. Justin stoppede med at snakke, da han så os og grinede lavt. ”Et øjeblik alle sammen,” smilede han og løb hen til os. ”Skyler, kom ud på den her scene nu!” sagde han ind i mikrofonen. Hans fans kiggede rundt.

”Hvem er Skyler? Råbte en pige på forreste række. ”Justin, det kan du godt glemme, det gør jeg ikke!” vrissede jeg. Han sukkede og lod et øjeblik som om han var ved at gå igen, men så tog han et fast tag omkring min talje og smed mig op på skulderen. Derefter valsede han ud midt på scenen med Alfredo lige i hælene.

Justin satte mig blidt ned og lagde en arm omkring mig. ”Det her er Skyler. Hun er lidt genert, men jeg tror hun overlever denne ene gang. Jeg dedikerer den sang til hende.. Fordi hun er min kæreste. Og jeg er meget glad for hende.” sagde han stolt til publikum, der begyndte at råbe i munden på hinanden. Jeg begyndte nervøst at rette på min hvide trøje, mens jeg slugte en klump i halsen. ”Vi har snart været sammen i fire måneder og hun er stadig ikke blevet træt af mig, hvilket min mor er rimelig overrasket over,” sagde han glad og adskillige fans begyndte at grine. ”Den her er til dig.” hviskede han lavt i mit øre og kyssede mig på kinden, før han tog min hånd og begyndte at synge;

Across the ocean, across the sea
Startin' to forget the way you look at me now
Over the mountains, across the sky
Need to see your face and need to look in your eyes
Through the storm and, through the clouds
Bumps on the road and upside down now
I know it's hard baby, to sleep at night
Don't you worry

Cause Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight
Be alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow,
And the fights
Don't you worry,
Cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aight
Be Alright,ai-ai-ai-aight..

All alone, in my room
Waiting for your phone call to come soon
And for you, oh, I would walk a thousand miles
To be in your arms
Holding my heart

Oh I, Oh I...
I Love You
And Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

Through the long nights
And the bright lights
Dont you worry
Cause Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

You know that I care for you
I'll always be there for you
Promise I will stay right here, yeah
I know that you want me too
Baby we can make it through, anything
Cause everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow, and the fights
Dont you worry
Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

Through the sorrow, and the fights
Don't you worry
Everything's gonna Be Alright..

Han sluttede sangen og smilede til mig. Publikum gik helt amok og skreg, men jeg kunne ikke tage mit blik fra ham. Han rødmede lidt og klemte blidt min hånd. Jeg tog mod til mig, hvorefter jeg forsigtigt stillede mig på tåspidserne og gav han et kys på kinden. Han grinede lavt og blinkede til mig, før han igen vendte sig mod hans fans. ”Tak, fordi i tog så godt imod hende, alle sammen.” sagde han i mikrofonen, før han førte mig om backstage igen. Han slukkede mikrofonen og ventede spændt på min reaktion.

Jeg tog en dyb indånding og slog ham på armen. ”Justin, er du fuldkommen sindssyg?! Er du klar over hvor bange jeg var, du er den værste person jeg kender!” udbrød jeg. Han ømmede sig og smilede fåret til mig. ”Det skulle jo siges på et tidspunkt, ikke?” Jeg sukkede og slyngede armene omkring ham. Det var umuligt at være sur på ham ”Tak. Selv om jeg var ved at besvime, så var det fantastisk” mumlede jeg ind i hans trøje. Han smilede overrasket og kyssede mig på munden, før Scooter kom hen og sendte ham ud på scenen igen.

 ”Den dreng..” sukkede han for sig selv og rystede på hovedet, mens et smil spillede i hans mundvige. Pattie lagde armen omkring min skulder og gav mig et klem. ”Velkommen til familien,” sagde hun glad. Jeg grinede og skævede ud mod Justin, der var i fuld gang med at få en heldig pige op på scenen, så han kunne synge One Less Lonely Girl. ”Tak.” svarede jeg genert. Pattie kiggede ud mod hendes søn, mens hun fortsatte. ”Jeg har brugt utrolig mange år på at få Justin til at invitere dig ud.” sagde hun glad. Jeg rødmede og nikkede. ”Det har Justin nævnt,” svarede jeg og fnisede. Hun så på mig med et ømt smil og jeg gengældte det. ”Tak fordi du gjorde ham glad igen.” hviskede hun og krammede mig pludseligt. Jeg lagde armene omkring hende og gav hende et lille klem. ”Glad igen?” spurgte jeg forvirret og kunne ikke undgå at danse rundt indeni mig selv, fordi hun virkede til at kunne li’ mig. ”Han var meget stille efter det med Selena. Men så kom du.” forklarede hun og smilede igen til mig før hun vendte sig ud mod scenen igen. Jeg betragtede Justin og kunne ikke lade være med at le. Der vart ikke noget sted jeg hellere ville være lige nu.

_______________________________________________________________________

Hej piger. Som i nok kan se, har jeg holdt en pause fra Movellas, men jeg håber i har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år! Jeg er ovenud taknemmelig for at i stadig gider at læse den her historie og i skal vide at i er de bedste. Jeg er endelig tilbage og jeg håber i kunne li' kapitlet. Denne historie er ved at nå vejs ende og jeg begynder måske at springe nogle år frem i tiden, men hvad synes i? VIl ig enre have jeg springer i tiden? Fordi det er ved at føles liiiidt for langtrukkent, efter min mening. Men det ser jeg på senere :-)

Tak, tak, tak igen. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...