Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
31018Visninger
AA

36. Gonna miss you.

Da jeg vågnede næste morgen, stod der en person i min døråbning og betragtede mig. Jeg blinkede et par gange, før jeg forskrækket trak dynen helt op til min hage.

”Justin?” mumlede jeg overrasket og rettede mig op i sengen. Han rødmede lidt og gik hen til sengen. ”Undskyld hvis jeg forskrækkede dig, men jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at vække dig.” sagde han og satte sig i fodenden.

Jeg smilede til ham og skævede hen mod mit ur. ”Halv syv om morgenen?” mumlede jeg og hævede forvirret et øjenbryn. Justin nikkede og smilet blegnede lidt. Han sendte mig et trist blik og begyndte at tegne små cirkler på mit ben.

”Du ved at jeg skal i gang med min musik igen, nu hvor ferien er overstået. Ikke?” spurgte han langsomt og betragtede mit værelse.

”Ja, selvfølgelig. Hvornår rejser du?” svarede jeg og prøvede at fortrænge den nervøse følelse i maven. Justin rynkede brynene og kiggede længe på mig.

”Det er lige det, Skyler. Jeg rejser i dag, kan du ikke huske det? Det er derfor jeg er her så tidligt.” forklarede han og sendte mig et undskyldende blik. Jeg slugte en klump i halsen og forsøgte forgæves at sige noget.

”H-hvad med… Du ved… O-os?” mumlede jeg og rødmede svagt. Justin kiggede forvirret på mig. ”Hvad mener du?” spurgte han og fortsatte med at nusse mit ben. Jeg kløede mig i nakken og pegede mellem os, som for at forklare. ”Du ved.. Vi er jo ligesom blevet kærester… Og øhm… Det er lidt af en hemmelighed, ikke? Så hvordan har du tænkt dig at… Takle det?” spurgte jeg lavt og fortrød hurtigt at jeg overhovedet havde spurgt. Hvorfor skulle jeg altid gøre stemningen så akavet?

 Justin bed sig i læben og kiggede undersøgende på mig. ”Vil du overhovedet have at det bliver offentliggjort?” svarede han og sendte mig et blik jeg ikke kunne tyde. Jeg fik pludselig meget travlt med at pille ved min nattrøje og sørgede for ikke at se på ham. ”Vi er næsten lige blevet kærester, så jeg ville foretrække at det forblev vores hemmelighed… for nu.” svarede jeg og bad til at jeg ikke havde såret ham.

Justin rømmede sig og jeg kiggede forsigtigt op på ham. Han smilede svagt til mig og nikkede. ”Selvfølgelig. Tag den tid du har brug for. Så længe du er glad, så er jeg glad.” sagde han og klappede mig på låret. Jeg pustede lettet ud og tog hans hånd i min. ”Tak Justin. Du er den bedste. Hvor rejser du egentlig hen?” spurgte jeg. Justin tænkte sig et øjeblik om, før han knipsede med fingeren. ”Jeg flyver til Paris i aften, men vi skal først et stop til New York.” mumlede han. Jeg nikkede langsomt, før han fortsatte. ”Vi kan jo sagtens snakke sammen, der er Skype, Twitter, Mobil og alt muligt. Jeg lover at ringe så tit jeg kan og jeg vil prøve at komme så hurtigt hjem som muligt” sagde han hurtigt og trykkede min hånd. Jeg nikkede og prøvede at sende ham et smil. Han så lige igennem det og rykkede tættere på mig. ”Kom så. Ud med det.” sagde han og ventede på at jeg skulle sige noget.

Jeg sukkede og kørte en hånd gennem håret. ”Justin, vi kender dårligt nok hinanden.” mumlede jeg frustreret. Han hævede et øjenbryn og kiggede forvirret på mig. ”Jeg er ikke helt med… Vi har kendt hinanden i flere år?” svarede han langsomt, som om jeg var et lille barn der ikke kunne forstå spørgsmålet i matematik.

Jeg rystede på hovedet. ”Det er ikke det jeg mener. I de sidste par år har jeg ikke engang brudt mig om dig! Det er først i den her sommer at jeg faktisk har interesseret mig for at lære dig at kende. Og vi er først lige blevet kærester. Vi aner ikke om vi overhovedet kan holde til et langdistanceforhold!” sukkede jeg fortvivlet.

Justin slap min hånd og trak mig ind til sig. ”Hey, rolig nu, lad være med at se så negativt på det. Jeg kan li’ dig og du kan li’ mig. Det er det vigtigste. Vil du ikke give det en chance, før du giver op?” spurgte han og sendte mig et indtrængende blik. Jeg nikkede langsomt. ”Jo, selvfølgelig. Men hvad nu hvis-” begyndte jeg, men Justin afbrød mig ved at kysse mig blidt på munden. Jeg lagde instinktivt armene omkring nakken på ham og gengældte kysset.

Justin smilede mede læberne presset mod mine og trykkede mig tættere ind til ham. Jeg skubbede mine bekymringer væk og lod ham presse mig blidt ned på sengen. Han trak sig væk efter lidt tid og sendte mig et smil, mens han forsigtigt skubbede en hårlok væk fra mit ansigt. ”Du e-” begyndte han stille, men et bank på døren afbrød os. Min mor kom ind og skulle til at sige noget, da hun så os. Jeg kiggede ned af mig selv og rødmede kraftigt. Justin lå halvvejs ovenpå mig og min hår hvilede stadig på hans nakke. ”Øhm, jeg er virkelig ked af at afbryde jer, men Scooter sagde i skulle af sted nu.” sagde hun og sendte os et undskyldende smil, før hun gik ud igen. Justin gemte hovedet i min nakke og sukkede langtrukkent, før han rejste sig. Jeg stillede mig ved siden af ham og tog ham i hånden. Han smilede til mig og trykkede min hånd, før vi gik nedenunder.

Scooter sad ved stuebordet og gabte , mens han snakkede med min mor, der havde viklet en morgenkåbe omkring sig. Jeg fnisede lidt og hvilede hovedet på Justins skulder. Han lagde armen om mig og gned sig i øjnene. Min mor så os og smilede. ”Godmorgen Skyler. Og hej igen Justin.” hun sendte mig et blik, før hun luntede ud i køkkenet igen. Scooter nikkede til os og rejste sig. ”Hej Skyler, godt at se dig igen.” smilede han. ”I lige måde,” svarede jeg og sendte ham et træt smil. Han gik hen til os og klappede Justin på skulderen. ”Klar til at tage af sted?” spurgte han og trak sin kasket længere ned i panden. Justin nikkede ligegyldigt og kyssede mig blidt på kinden.

Jeg lukkede øjnene op prøve kortvarigt at forestille mig hvad der ville ske om en måned, men kunne ikke komme frem til noget. Hvis jeg ingen gang kunne forestille mig os om en måned, hvordan kunne jeg så være overbevist om at vi passede sammen? Det hele var bare så… forvirrende.

Justin prikkede mig blidt på skulderen op fik mig ud af mine tanker. ”Du er jo helt væk.” grinede han. Jeg sendte ham et undskyldende smil og skubbede noget hår om bag øret. ”Beklager, jeg er vist stadig træt. Hvad sagde du?” spurgte jeg. ”Vi skal af sted nu.” svarede han og sendte mig et trist blik. Jeg bed mig i læben og slyngede armene omkring ham. ”Jeg kommer til at savne dig.” hviskede han og gav mig et klem. Jeg holdt godt fast i hans hættetrøje og sukkede. ”I lige måde.” mumlede jeg. Han kyssede mig længe i håret, før han slap mig.

Scooter vinkede til mig og min mor kom ind i stuen igen, hvorefter hun gav scooter hånden. Derefter gik hun hen til Justin, der rakte en hånd frem. ”Farvel-” begyndte han med et lettere nervøst smil, men hun rystede på hovedet, ignorerede hans udstrakte hånd og trak ham ind i et hurtigt kram. Han lagde overrasket hænderne omkring hende og gav hende et venligt klem, før hun trak sig væk igen med et mildt smil.

Jeg smilede til ham og han kiggede glad tilbage på mig, før han gik hen og tog sine sko på. Jeg fulgte efter ham og kyssede ham hurtigt, da han rakte ud efter sin jakke. Justin smilede skævt og lagde armen omkring min talje, før han gengældte det. Scooter grinede lidt af os og smsede lidt, før han hostede.

Vi trak os væk fra hinanden og Justin sendte ham et irriteret blik. ”Kom så loverboy, du ser hende snart igen.” lovede han og gik ud til bilen. ”Vi ses Skyler!” råbte han glad. Jeg vinkede til han og smilede lidt til Justin, der pludselig ikke havde så travlt med at spænde sin jakke. Jeg skubbede lidt til ham og grinede. ”Kom nu, du har et fly du skal nå, din tumpe.” smilede jeg. Justin hævede et øjenbryn, glemte alt om lynlåsen og gik tættere på mig. ”Hvad kaldte du lige din kæreste?” spurgte han og spærrede overrasket øjnene op. ”En tumpe.” gentog jeg flabet og rakte tunge af ham. Han grinede og krammede mig en sidste gang. Jeg lod ham trykke mig ind til sig og nød duften af hans deodorant og følelsen af hans arme omkring mig. Han tog en dyb indånding og skulle til at sige noget, da Scooter dyttede. ”Justin, du kan gå til New York, hvis du ikke letter røven!” grinede Scooter nede fra bilen. Justin skar ansigt af ham, før han tøvende slap mig.

 ”Det så jeg godt!” lød det fornærmet fra indkørslen.

”Dit lift venter.” smilede jeg og prøvede at være glad på hans vegne. Justin nikkede og klemte min hånd. ”Vi skriver sammen hver dag, okay?” spurgte han og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg nikkede og skubbede ham ud af døren med et blegt smil.”Vi ses.” hviskede jeg. Justin kiggede på mig med et trist blik og aede mig på kinden, før han løb ned til bilen. Jeg vinkede til dem, indtil de var helt væk og det eneste jeg kunne se var det svage lys fra bilens baglygter, der langsomt forsvandt i det fjerne.

__________________________________________________________________________________

Ja, jeg var langsom med det her kapitel, men fml, jeg var ikke klar til at starte i skole igen. Håber i har haft en god sommerferie og at i kan li' kapitlet, selvom det er kedeligt. I know. Men det er lidt en fylder, så jeg kan komme videre i teksten med alt det langdistance noget osv. n_n

I er skønne, tak for tålmodigheden :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...