Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
31047Visninger
AA

4. A beautiful place to be.

 ”Unger, så er vi her!” Smilede Louannes mor. Jeg kiggede ud af vinduet og fik øje på et stort sommerhus omgivet af træer og bjerge. Det var cremefarvet med hvide vinduer. Lidt nede af en bakke, lå der en stor sø med en lille badebro.  Jeg smilede og glædede mig til at finde badetøjet frem. Vi steg ud af bilen og tog vores tasker. ”Nårh, der er tre gæsteværelser og så selvfølgelig Louannes værelse, men hvis i hellere vil sove to, altså Louanne og Skyler og Justin og Ryan, er i også velkomne til at gøre det.” Smilede Robbie. Vi nikkede og beundrede udsigten. ”Dhalia og jeg kører lige ind i byen og køber lidt ekstra mad, så i smutter bare indenfor. Vi er tilbage om et kvarter.” Smilede Robbie og satte sig ind i bilen igen. Dhalia kastede nøglerne til Louanne og vinkede til os. ”Skat, du ved hvordan man tænder for varmen, og husk nu at radioen skal findes frem, ingen levende lys og-” Louanne grinede. ”Jaja mor, jeg ved det godt.” Smilede hun. Dhalia nikkede og smilede til os. ”Vi ses unger.” Sagde hun og vinkede. Vi vinkede tilbage og kiggede efter bilen, mens den kørte ud af den lange grussti og videre ind mod den nærmeste by.

Justin kiggede rundt og fløjtede imponeret. ”Wauw, fedt sted kusine.” Smilede han og puffede til Louanne. Hun smilede og rullede med øjnene. ”Det er sikkert hverdags stuff for dig. Du er fucking berømt!” Grinede hun og gik op mod huset. Justin smilede, puffede til Ryan og fulgte efter hende. Jeg stod lidt og kiggede op mod bjergene. Der var noget… specielt ved dem. Noget der på samme tid skræmte mig, men også holdt mit blik fanget. ”Hey! Kommer du eller hvad?” Grinede Louanne oppe fra hoveddøren. ”Jeg kom ud af min trance og løb op til dem. ”Ja, sorry.” Smilede jeg.

Louanne låste os ind og jeg måbede ved synet. Sommerhuset var indrettet med en gammeldags romantisk stil, præcis som deres hjem inde i byen. Et stort kraftigt træbord stod i midten af stuen på et snehvidt gulvtæppe, mens lyset skinnede ind fra de store vinduer der gik fra gulv til loft. Ovre i hjørnet stod der en stor hvid sofa, overdænget med puder i rolige gule nuancer, der nærmest skreg ’læg dig på os, vi er ultra bløde!’ Overfor sofaen, stod der et tv på en lille kommode i den samme hvide farve. Der var en lille gang der førte ud til et badeværelse og Louannes forældres værelse, samt en snoet trappe der førte ovenpå. I den anden ende af rummet var der en åbning ud til et lyst køkken. ”Æhm… Lou, er du sikker på i ikke har forvekslet jeres sommerhus med en strandvilla?” Mumlede jeg. Louanne rødmede. ”Hold mund. Min morfar byggede det og han kan li' at overdrive...” Svarede hun og trak os med ovenpå. Okay, der er to værelser for enden af gangen, et badværelse i den anden ende og det sidste gæsteværelse, ligger lige ved siden af trappen. Mit værelse ligger ved siden af badeværelset. Så i vælger bar et hver!” Smilede Lou. Jeg kiggede forvirret på hende. ”Jamen, skulle jeg ikke sove hos dig?” Louanne nikkede. ”Jo, men når vi har været her i ca. fire uger bliver du nok træt af mig, så du kan lige så godt have dit eget værelse.” Grinede hun og viste Ryan badeværelset.

Jeg grinede for mig selv og gik ned til det fjerneste værelse. Justin fulgte afslappet efter mig. Jeg kiggede på ham og hævede et øjenbryn. ”Hvor skal du hen?” Justin smilede bare og standsede lige ude for de to soveværelser. ”Jeg er ved at vælge værelse Skyler. Gør det noget?” Smilede han. Jeg kiggede irriteret på ham. ”Hvorfor kan du ikke sove nede i den anden ende, med Ryan?” Spurgte jeg og sendte ham et surt blik. ”Jamen udsigten er meget bedre her.” Smilede han uskyldigt og blinkede til mig, før han gik ind på det ene værelse. Jeg sukkede. ”Hvorfor mig?” Klynkede jeg og åbnede den anden dør, der selvfølgelig lå lige ved siden af. ”Wow…” Hviskede jeg, da jeg kom ind i værelset. Der stod en enmands seng, henne ved vinduet, der havde udsigt over søen og den store skov. Det var mildest talt… Fortryllende. Som noget fra en film. Jeg sukkede glad og smed min taske på sengen og kiggede rundt. Ved siden af døren stod der en hvid kommode men en babyblå vase på og seks skuffer. Der var desuden også en lille bogreol, et natbord, og et lille bord med et beskedent tv på. Jeg kom til at grine. Der her ville måske alligevel blive en god sommer.

Jeg fik pakket ud og skyndte mig ned til Louannes værelse. Det var lidt større end mit, med udsigt til nogle bjerge og så havde hun selvfølgelig sat billeder og plakater op på væggene. Lou smilede til mig. ”Nårh… Fortæl mig så, at du hellere ville være blevet hjemme.” Sagde hun smørret. Jeg rakte tunge af hende. Hoveddøren nedenunder blev åbnet og Robbies rungende latter fyldte huset. ”Vi er hjemme!” Råbte han. ”Kommer i ikke lige herned?” Vi gik ud på gangen, undgik lige et sammenstød med Ryan og Justin og løb nedenunder. ”Hva’ så far?” Spurgte Louanne og krammede ham. ”Vil i ikke hjælpe med maden? Ryan og Louanne i kan dække op inde i stuen og hjælpe mig med at flytte havebordet udenfor igen. Og Justin og Skyler i kan lave noget salat, mens Dhalia pakker ud. Lyder det okay? Om ca. en halv time kommer jeg ud og smider nogle bøffer på panden, så vi spiser ca. halv syv.” Vi nikkede, okay jeg skar mere en grimasse mens jeg gjorde et meget lille nik med hovedet, men Robbie smilede bare og førte Lou og Ryan udenfor.

Jeg sukkede og kiggede i en af indkøbsposerne. Der lå nogle majs, et salathoved og nogle tomater. Jeg smilede. Majs var altså bare lækre. Justin rodede lidt i en af de andre poser og begyndte at finde andre grønsager og så videre frem. Jeg prøvede at ignorere ham og ledte lidt efter en skål. Efter at have ledt i fem minutter, var jeg ved at give op, men jeg spottede en på øverste hylde. ”Okay… Den kan jeg godt nå…” Mumlede jeg og klatrede op på køkkenbordet. Justin stoppede med at skære peberfrugter og kiggede på mig, mens han smilede. ”Hvis du falder, så griner jeg. Altså lige efter jeg har reddet dig fra at lande på røven.” Sagde han sukkersødt. ”Mig? Falde? Du ved vist ikke hvem du taler til. Jeg er fantastisk til at klatre!” Svarede jeg fornærmet og prøvede at nå skålen. ”Bare et par centimeter mere…” Mumlede jeg og strakte min arm lidt mere. Da jeg kunne mærke skålens glatte overflade, smilede jeg triumferende og greb fat i den. ”Ha!” Råbte jeg og skulle til at klatre ned igen, da jeg fik overbalance. ”Åh nej!” Hvinede jeg og svingede med armene. Justin spærrede øjnene op og nåede lige at vikle en arm omkring mit liv før jeg faldt. ”Nå… Hvor god var det, du sagde du var?” Grinede Justin og satte mig forsigtigt ned. Jeg rødmede og stillede skålen fra mig. Jeg kiggede op på ham og lagde mærke til at han var stoppet med at grine og nu stod han bare og kiggede undersøgende på mig. ”Justin, hvad kigger du p-” Skulle jeg til at spørge, men en lyd af knust glas afbrød mig. Vi brød hurtigt øjenkontakten og løb ind i stuen.

 

_____________________________________________________________________________________________

Okay, jeg ved godt der ikke rigtig sker noget mellem Justin og Skyler, men det kommer! :) Beklager hvis der er  noget af det jeg skriver, der kan virke lidt forvirrende. Hope you like it<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...