Aldrig elsket

Mille er mit navn, men det betyder intet, du vil ikke kende mig!

2Likes
6Kommentarer
977Visninger
AA

1. Satan er livet selv...

 

Jeg fik kvalme af at se på min egen krop. Det fik alle andre jo også. Det gamle rustne barberblad skar en skæv linje på indersiden af min underarm. Jeg følte ikke noget, mens jeg så blodet strømme ud af min arm. Jeg lagde barberbladet på kanten af badekaret, og tændte for det kolde vand. Vandet steg, og listede sig henover mine bare fødder. Hårene rejste sig på hele min krop og jeg stivnede. Var jeg klar til at dø? Jeg tog ivrigt barbarbladet, og snittede en lige linje fra halsen til navlen. Det gav en sær, svampet lyd. Ja, jeg var klar til at dø. Jeg skar mig. I låret, brystet, maven, og grundigt i ansigtet. Det var et forfærdeligt syn. Blodet sprøjtede ud, og jeg blev svimmel. Min synsfelt blev sløret, og jeg så dobbelt. Dobbelt så meget af det hele. Dobbelt så meget af mig selv. Jeg fik kvalme igen, og flimmer for øjnene. Kvalmen var ti gange værre end før. Jeg satte mig ned på badekarskanten, for at finde balancen, men det hjalp ikke. Jeg rejste mig op igen, men det blev værre. Jeg vendte ryggen til spejlet, vendte ryggen til mig selv og mit blod, vendte ryggen til mit gamle liv. Vendte ryggen til livet uden kærlighed. Min krop kollapsede, jeg mistede synet. Jeg kunne ikke føle med andet end mit sind. Mit sind viste mig et billede af mig selv, falde så lang jeg var, ned i badekarskanten ved spejlet. Vandet skyllede ind over mig, og ind i mig. Bølger af had, brusede og boblede. Mørket overtog min omverden. Min mor kaldte på mig oppefra, men jeg sank længere og længere ned. Hun hviskede i mit øre en usammenhængende afsked. Skulle jeg ikke op til hende i himlen? Hendes hånd rakte ned efter min, samtidig med at min rakte op efter hendes. Hendes fredfyldte og milde øjne, søgte febrilsk efter mine. Jeg var kun få centimeter fra at røre hendes hånd. Jeg kunne mærke den trykke og velkendte varme fra hende. Vi var så tæt på. Men pludselig mærkede jeg et jerngreb om min talje, og blev trukket nedad gennem mørket. Jeg prøvede at skrige, men luften røg tilbage i mit system, før det var nået at blive til lyd. For nu var min mund også dækket af det jernhårde greb. Min mor var forsvundet i mørket, og ligeså var mit håb. Nu var jeg alene med det usynlige. Der var en han. Det kunne jeg lugte. Jeg savnede den Lugt. Lugten af mand. Mine læber rakte intuitivt ud efter hans. Det var en uforklarlig længsel. Jeg mærkede det første kys på mine sarte læber, og en sitrende følelse strømmede igennem mig. Hans krop blev presset op ad min, og hans hånd bevægede sig langsomt op af mit nøgne lår. Hans hud mod min, og jeg blev tændt. Det gjorde det næsten bedre at jeg ikke kunne se noget. Min puls steg og han rørte mig på ryggen. Begge vores åndedræt blev højere og jeg holdt op med at tænke. Det føltes dejligt, og jeg ville tættere på ham. Det føltes som om vi fløj i intetheden. Jeg lagde armene om hans bare skuldre og kyssede ham igen. Men hvem var han, og hvem var jeg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...