P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6729Visninger
AA

12. Rose - I do!

Mens han sad der, på knæ, foran mig, fik jeg tårer i øjnene. Lidt efter løb de ned af kinderne på mig, og han så usikker på mig. 

"Er du okay, skat?" spurgte han lidt bekymret, og gjorde mine til at ville rejse sig, men jeg lagde hurtigt hænderne på hans skuldre og holdt ham på den måde nede. Så smilede jeg. Stort.

"Ja, Christopher. Jeg elsker dig, og vil virkelig gerne giftes med dig," sagde jeg, og lagde armene om halsen på ham. Jeg gik ned på knæ, så jeg var nogenlunde lige så høj som ham, og holdt ham tæt ind til mig, krammede ham.

"Jeg elsker også dig, min skat," mumlede han ned imod mit hår, og trak sig så væk. Han tog forsigtigt den smukke ring ud af æsken og fangede min hånd. Jeg bed mig i læben for ikke at skrige af glæde, da han langsomt skubbede den ind på min ringefinger. Så omfavnede jeg ham igen, med tårene trillende ned af kinderne. 

Han trak sig lidt efter væk fra mig, og tørrede tårene væk fra mine kinder. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og han så godt at jeg var ret glad, så han smilede også. Jeg stillede mig op, og holdt hånden med ringen op imod lyset, så den glimtede smukt. Chris rejste sig også, og stillede sig bag mig med hænderne på mine hofter, før han trak mig ind til ham bagfra.

Jeg smilede stadig, da jeg lagde hovedet tilbage på hans skulder og det øjeblik var helt perfekt. Jeg ville ønske, at jeg kunne stoppe tiden og dvæle ved et øjeblik, men det var desværre ikke muligt, så det eneste jeg kunne gøre var at se frem på alle de perfekte øjeblikke, som vi ville få sammen i fremtiden.

"Har du hørt det, skat? Far og mor skal giftes!" sagde jeg lavt, og lagde hånden på min mave. Lige der var jeg glad for, at man ikke kunne se at jeg var gravid. Det ville gøre det ret besværligt at finde en brudekjole. Jeg dannede mig straks et billed af, hvordan kjolen skulle se ud. Smuk, stor, hvid og prinsesseagtig. Lige, som jeg altid havde ønsket mig.

Chris grinede lidt, og kærtegnede blidt min mave, hvilket fik mig til at smile stort. Jeg elskede ham simpelthen helt op til skyerne og tilbage. Jeg vendte mig om imod ham, stadig storsmilende, og lagde mine arme om nakken på ham. Så kyssede jeg ham.

Det var et dybt, inderligt og lykkeligt kys. Lidt efter trak jeg mig væk, og så ham i øjnene med et smil. Han strammede grebet omkring mig, og åbnede så munden igen for at snakke.

"Men.. der er en lille ting," sagde han. Jeg var ligeglad. Ingenting kunne få mig ud af min lykkerus lige nu. Altså, bortset fra det, han skulle til at fortælle mig. "Du må - desværre - ikke være med til at arrangere brylluppet," fortsatte han. Jeg bed tænderne sammen, og trak mig væk fra ham. Han stod og vred sig.

"Og hvorfor så ikke det?" spurgte jeg med en tonløs stemme. Han sank en gang.

"Æhm.." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...