P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6714Visninger
AA

26. Rose - Gensyn med en anden

Vi sad og snakkede om alting og ingenting og drak stadig kaffe, da døren blev åbnet, og en person kom ind. Joe så forkert ud i ansigtet, da han så hvem det var, så jeg vendte mig, og så min elskede Christopher. Jeg satte koppen med kaffe fra mig, og løb ham i møde. Jeg krammede ham tæt ind til mig, indtil jeg mærkede, at han stod helt stille.

"Tvillinger?" spurgte han lavt, og så mig direkte i øjnene. Jeg så mig tilbage til Joe og Sarah, og trak ham så med ind i soveværelset. Jeg sank en klump, og lod ham snakke. "Jeg kørte galt og var tæt på at blive dræbt, Rosamindy. Jeg smadrede en bil til 25 milioner kroner! Fordi du ringede og fortalte mig det!" Hans bryn var rynkede, og han talte højt, lige på grænsen mellem at snakke normalt og at råbe.

"Det er ikke min skyld, Christopher," hviskede jeg lavt, og fik tårer i øjnene. Jeg vidste, at han ikke ville have mig nu. Hverken mig eller babyerne. Jeg sænkede hovedet, og sank en klump.

"Heyheyhey, skat, det er okay. Rolig, du må ikke græde," sagde han, lagde armene omkring mig, og trak mig ind i et kram. Jeg bliver overrasket, men tørrede tårene væk fra kinderne og prøvede at stoppe med at græde. "Det er okay, skatter. Hvis du har mod på to børn, er jeg med," sagde han lavt, og strøg mig over ryggen.

Jeg så på ham. "Er du sikker? Det kommer til at blive hårdere og kræve mere arbejde," sagde jeg, og så på ham med tårefyldte øjne. Han kunne godt bakke ud af det her. Sagtens. Så vidste jeg bare ikke, hvad jeg skulle gøre.

"Nej, søde, jeg er klar på at opdrage børn sammen med dig. Hvis du er helt sikker på, at det er det, du vil," sagde han. Jeg nikkede og smilede, og pressede så blidt læberne imod hans. Jeg elskede ham virkelig af hele mit hjerte. Lige meget, hvor meget han prøvede at fjerne mig fra sit liv, fordi han troede at jeg ville blive lykkeligere uden ham, ville jeg ikke give slip. Hvorfor skulle man dog give slip på den person, man vil blive gammel med, få børnebørn med? Den person, man elskede mere end noget andet. Den person, man snart skulle giftes og have børn med. Hvorfor dog smide dét forhold ud?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...