P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6716Visninger
AA

29. Chrisopher - blod....

Jeg fik svinget endnu endnu en lussing. "Tilstå!"

Mit øjenbryn var flækket, og jeg havde aldrig set sådan et lille sår bløde så meget. "Nej."

"Du ved godt, at her i landet ér.. Mmh.. Nogle betoder lovlige, ikke?"

"Jo, det har jeg for længst fundet ud af." Jeg fik svinget mig endnu en knytnæve, og spyttede blod ud. "Elanor? Vi prøver andre metoder! Kom bare ind.." Ind kom en dame, hvis ikke jeg havde mødt Rosamindy. Ville jeg have sagt, hun var smuk. Og pisken hun havde i hendes hånd, fik en gysen til at løbe ned af ryggen på mig. 

Men jeg bed det i mig. "Den nihalede.." Det var ikke et spørgsmål, det var en konkluksion.

"Det kan du bide dig i underlæben på det er.." Hun rev min skorte af, efter som jeg var båndet på hænder og fødder, blev hun nød til at rive den af. Der var ikke meget skjorte over den tilsidst.

 

Da jeg ikke gav mig for Elanor heller, bandt de mig op. Og gik.

Jeg nåede lige over på 'sengen' før lyset blev slukket, og her blev sort.

Jeg lagde mig ned med et suk, men kom hurtigt op igen. Tæppet klæbbede til min ryg, eller det der var tilbage af den.

Endnu en gang gik døren op, jeg kunne ikke se hvem det var, men jeg genkendte stemmen. "Christopher?"

Rosamindy. Jeg svingede tæppet over mig igen. Det sved. "Herovre.."

Jeg gik over til døren, hun kastede armene om halsen på mig. Jeg trykkede hende ind til mig.

Lyset strømmede ind i rummet fra den åbne dør, det blænede mig. "Rosamindy, der er noget du skal forstå. Du skal tage til det der hotel, der ligger på hjørnet af Isabergade, rum 254. Jeg har nogle papir fra bryllup, de forberedelser jeg nåede at lave.. Du skal færdigegøre dem, jeg finder transporten fra kirken til det sted vi skal holde festen" forklarede jeg hende, og strøg en vildfaren tot hår om bag hendes ører.

"Hvad er der sket med dit ansigt?"

"Jeg gik ind i væggen, her er ret mørk..." Løj jeg ubesværet. Men jeg kunne se hun ikke troede på det. "Jeg elsker dig, Rosamindy. Husk dét, hvad end der skulle ske. Hvad end der sker, vil jeg altid elske dig." Jeg støg hende igen over kinden, hvorefter jeg skubbede hende ud af døren. Uden mulighed for at borre i mit ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...