Den kvindelige soner fra Distrikt 2

”Temperence Esseo” læste hun op med et stort smil på læben. Jeg kiggede mig rundt for at få øje på staklen, indtil jeg fik øje på Mennelys yderst triste blik, og efter et par sekunder gik det op for mig, at det var mit navn, hun havde læst op. Jeg lod mig trække op af mændene, fuldstændig i chok.

Temperence Esseo er en femtenårig pige fra distrikt 2. Hendes forældre har aldrig regnet med, at hun ville blive trukket, og de finder, som ganske få forældre i distriktet, Spillet afskyeligt. Imidlertid melder ingen sig frivilligt, da ideen om Ambisonere ikke har nået at opstå så forfærdelig meget endnu. Temperence deltager i det 19. Dødsspil, og 6 år senere melder April sig frivilligt. Vi hører om dem begge.

14Likes
12Kommentarer
4888Visninger
AA

7. Stylisten

”Jamen, du ser jo allerede elegant ud!” klappede Theresa. Hun var en del af mit forberedelseshold, som skulle have fjernet hår på min krop, men selvfølgelig fjernede en pige som mig dem allerede selv. Det var da noget, man bare gjorde! Jeg blev nærmest forfærdet over, at hun var så overrasket over, at jeg var helt ren, pæn og glat. ”Nicolie, bring du bare Ivy ind.” sagde Theresa og puffede en ung pige med lilla øjne og grønt hår ud af døren, hvorefter hun smurte et nyt, tykt lag orange læbestift på læberne. ”Ivy er din stylist.” fnisede Theresa, som om det skulle være noget særligt. Ivy var et pigenavn, så min stylist måtte være en kvinde, og jeg følte derfor ingen skam ved ikke at tage kåben på. Lidt efter smuttede Theresa ud, samtidig med hun rettede på sin lyserøde paryk, og lidt efter kom en pyntet kvinde ind. Blå pomadekrøller, der var overdrysset med guldglimmer, skriggule læber og et forfærdeligt sæt tøj bestående af en turkis buksedragt og en orange cardigan. Jeg gøs bare ved synet. Det her kom ikke til at blive behageligt. ”Hej!” sagde Ivy ivrigt og gik straks i gang med at vurdere min krop. ”Flot holdning, slank..” mumlede hun og så ud som om hun regnede noget ud i hovedet. Hun knipsede med fingrene og en Avox kom ind, hvorefter hun hviskede noget, jeg ikke kunne høre. Lidt efter kom den samme Avox ind med en masse maling. ”Ja.. altså, vi kan jo ikke rigtig få dig til at ligne en Fredsvogter med de slappe arme, men du kan ligne en hammer. Det vil virke spændende.” sagde Ivy; dog så hun ud som om hun kedede sig, og jeg valgte at betragte rummet i stedet. Nægtede at svare denne mystiske kvinde. Hun gik i gang med at male mig, og derefter satte hun et stort kostume ned over hovedet på mig. Jeg kiggede mig i spejlet; ja, jeg lignede i sandhed en hammer. Hun var dygtig, det måtte man give hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...