Den kvindelige soner fra Distrikt 2

”Temperence Esseo” læste hun op med et stort smil på læben. Jeg kiggede mig rundt for at få øje på staklen, indtil jeg fik øje på Mennelys yderst triste blik, og efter et par sekunder gik det op for mig, at det var mit navn, hun havde læst op. Jeg lod mig trække op af mændene, fuldstændig i chok.

Temperence Esseo er en femtenårig pige fra distrikt 2. Hendes forældre har aldrig regnet med, at hun ville blive trukket, og de finder, som ganske få forældre i distriktet, Spillet afskyeligt. Imidlertid melder ingen sig frivilligt, da ideen om Ambisonere ikke har nået at opstå så forfærdelig meget endnu. Temperence deltager i det 19. Dødsspil, og 6 år senere melder April sig frivilligt. Vi hører om dem begge.

14Likes
12Kommentarer
4906Visninger
AA

10. Prøven

Addam så meget rolig ud. Jeg selv var ved at dø af nervøsitet. Heldigvis skulle vi ind som nogen af de første, så der ville ikke være så mange før os, der kunne nå at imponere eller kede dommerne. Jeg tog en dyb indånding, og sammen med Addam gik jeg med et stift smil ned mod lokalet, hvor vi skulle vente. Addam sad alene, mens jeg havde fundet sammen med Merlane, og vi udvekslede nogle få ord, hvorefter der var dyb stilhed. Jeg fortalte, at jeg var femten og fra distrikt 2, mens Merlane fortalte, at hun var fra distrikt 11 og tretten år. At hun nærmest havde været sikker på, at dette kunne ske, fordi hun havde så mange lodder i puljen. Værdikuponer. Jeg fik så ondt af hende. Pludselig lagde jeg mærke til, at mit navn blev råbt op, og jeg skyndte mig ind. Først stod jeg lidt desorienteret, men en af Spilmestrene vinkede mig i gang og jeg gik straks i gang. Ville starte med kasteknivene; mit speciale. Heldigvis var jeg lige god med hver hånd, og til min egen og mestrenes forbløffelse tog jeg bare en i hver hånd, sigtede i et halvt sekund og ramte plet på hver af de to dukker; en til hver hånds kniv. Derefter løb jeg over til buen, greb den og skød; jeg ramte ikke brystet, men derimod lige plet i hovedet, og jeg fik det til at se ud som om, det var meningen. Hurtigt skyndte jeg mig med de andre ting, mens min egen forbløffelse over mine evner vældede ind over mig. Den ekstratræning havde gjort godt. Jeg skulle nok klare mig i arenaen. De fleste dommere så meget imponerede ud, og jeg selv måtte gøre ligeså. Alt det her overgik langt mine evner. Jeg smilede så stort og bredt, at nogle af dommerne endda undrede sig. De vinkede mig ud med et enkelt ”Tak.”. Jeg gik ud, let af begejstring. Jeg måtte da få en høj karakter! Det ville ihvertfald være det mest sandsynlige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...