Elsker, elsker ikke? One Direction *Færdig*

19 årige Maria er flyttet til London, for at finde sig selv igen. Hun havde det svært i Danmark. Hendes familie døde i en bilulykke, og hun blev mobbet af alle! Hun havde en bedste veninde,men fandt hende i gang med at snave med Maria's kæreste. Hendes verden gik under, og hun besluttede at rejse til England, hvor hun får det bedre. En dag får hun lavet en Blind Date, og hun glæder sig.
Problemet

50Likes
100Kommentarer
7458Visninger
AA

6. ja eller Nej?

Louis Tomlinsons synsvinkel, to dage forinden.  

Jeg sider sammen med drengene, og lytter til at manden fortæller fordelene ved showet. Harry, Niall, og Zayn synes det er en god idé, at gøre en fan lykkelig. Liam er stille, som han tit er når vi skal beslutte os om nye jobs. Det er svært at se hvad han tænker. Og mig? Jeg er stille, jeg siger intet selvom jeg er den der plejer at sige mest. Jeg kan ikke lide idéen, hvem siger at de bliver glade? Jeg kan ikke se pointen i det, folk vil vel bare have noget at se. Jeg sider og piller nervøst i min trøje, hvad nu hvis det bliver at ja? Der er så mange tanker, at ikke engang jeg kan følge med i dem. Manden hedder Micheal, han er halvgammel, og laver mange shows. Jeg har set nogle af dem, men helt ærligt, så er de ret platte. Det er ikke lige min stil, men jeg kan ikke bare svigte drengene, eller kan jeg? ”Nå drenge, hvad siger i så?” siger Micheal pludselig, jeg sad i mine egne tanker. Han sagde alligevel ikke noget vigtigt. Harry, Niall og Zayn stemte hurtigt i, og Liam nikkede kort, men han så heller ikke helt glad ud ved tanken. Jeg stirer på mine hænder, velvidende om at de kigger på mig, og venter på et svar.  

Louis nu skal du altså svare!  

Siger jeg til mig selv, men det virker ikke. Det er som om at jeg ikke kan snakke. Jeg kan ikke blive ved med at trække tiden ud, så jeg lader som om jeg skal kaste op, og flygter ud på toilettet. Jeg sætter mig på toilet sædet, jeg sider bare. Jeg hører døren åbne, og nogle fodtrin. ”Louis?” kalder Liam, ”Åbner du ikk?”. Jeg læner mig hen til døren, og låser den op. Liam kommer ind, låser efter sig, og sætter sig op af døren. Vi kigger bare på hinanden i noget tid, ”Jeg er nødt til at sige ja, er jeg ikk?” spørger jeg ham så. Liam nikker stille, ”det er svært at sige nej, men jeg tror de fleste bliver glade” siger han, og smiler let. ”De fleste” mumler jeg for mig selv, og sender ham så et lille smil. Liam rejser sig, låser døren op. Jeg går ud af den, og hen mod døren ud fra drengetoilettet. Jeg tager fat om håndtaget, da Liam lægger sin hånd på min skulder. ”Hey brow! Det skal nok gå” sagde han, og vi gik tilbage til de andre. De kigger alle på mig da vi kommer ind af døren.  

”Ja”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...