Længsel I Stilhed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2012
  • Status: Færdig
Susie er en 18 årige ung kvinde fra distrikt fem, hvor der laves våben og sprængstoffer. Det specielle ved Susie er at hun er en Avox pige som er slave hos en mand der kan give hende en chance for at hævne sig og få en mulighed for at få den frihed hun altid har drømt om.


19Likes
59Kommentarer
6974Visninger
AA

13. Fælden

Hun vågner med en kilden i maven, der får hendes hjerte til at flagre. Et lille smil spiller om hendes mund, langsomt åbner hun øjnene. Max er der ikke, hun er rimelig sikker på at han er taget ud for at finde noget spiseligt. Men det ville have været en fryd at vågne op ved hans side. Hun samler undertrøjen og trusserne op og bevæger sig ned mod bækken. En fnisen slipper over hendes læber, og hendes frie hånd flyver op til munden. 

Endnu et fnis kommer over hendes læber og hun mærker varmen i kinderne, da hun tænker tilbage på Max og hans berøringer. Det kølige vand hjælper hende med at klare hovedet, men den flagrende følelese i brystet er der stadigvæk. Hun klæder sig på og sætter sig ned i græsset for at vente på Max.

Hun venter ikke særlig længe, før Max maser sig igennem buskene. Han sender hende et stort og kærligt smil, da han ser hun er oppe. Det mørke hår falder ned i hans øjne, med den ene hånde børster han det væk. Hun rejser sig op og ser at han har samlet æg, sammen tænder de bålet og slår æggene ud på en sten tæt ved ilden. Max sætter sig ned og ved stenen og med en pind vender han dem. Hun sætter sig lidt usikkert ned ved siden af ham, han drejer hovedet mod hende ved berøringen. Da han læner sig ind mod hende og hans varme læber rammer hendes, forsvinder hendes usikkerhed. Hun er sammen med Max og de skal nok klare sig.

De er nødt til at fortsætte. Hun har forlængst mistet enhver føling for, hvilken retning de havde. Det eneste hun kan se, er at vegetationen ændre sig lidt. Den er mere vild, blomster og buske hun har aldrig har set før vokser vildt. Hvordan kan det være, at ingen fra distrikterne nogensinde har fundet skønheden i naturen? En smerte i brystet fortæller hende, at hun godt kender svaret. Ingen tør forlade distrikterne, både på grund af truslerne om at blive fanget og gjort til Avox, men også på grund af de vilde historier om bjørne, pumaer og de monstre som Capitol har lukket ud i naturen. De er bange.

De har gået et stykke tid, og hun bliver opmærksom på vablerne i fødderne. De har generet hende i lang tid, men frygten for opdagelse har fået hende til at glemme dem. Nu hvor de ser ud til at være nogenlunde trygge, begynder hun at mærke skavankerne på kroppen. Lidt længere fremme skiller Max krattet og forsvinder om på den anden side. Hun skubber tanken om vablerne væk og koncentrerer sig istedet for, at komme igennem krattet uden at hænge fast. 

Lysningen er lille og fyldt med fred, men det er som om den holder på en hemmelighed. Max venter på den anden side. Da hun endelig kommer igennem, og irriteret opdager at jakken hænger fast, begynder Max at klukke. Overbærende hjælper han hende med at komme fri og hun sender ham et surt blik, hvilket bare får hans øjne til at lyse mere op. De krydser lysningen og hun skal til at puffe til Max, da et skratch sønderriver luften...

Ud af øjenkrogen ser hun Max forsvinde. Det hele sker så hurtigt, at det først går op for hende, da et overrasket udbrud kommer fra ham. Et sort hul åbner sig for hende, lige der hvor Max for et øjeblik siden havde gået. Hun falder på knæ, hendes øjne er knebet sammen, men det hjælper ikke mod mørket. Hun hører en stønnen fra hullet og lettelsen skylder gennem hendes krop. 

Som et rovdyr cirkulerer hun rundt om hullet og prøver at komme på en ide til at få Max op. Hun aner ikke hvor dybt hullet er, eller om Max er skadet. En anden tanke kryber ind under huden på hende: Hvem har gravet et hul her? Max udstøder nogle lyde, men hun har ingen ide om hvad han vil. Hun ryster på hovedet, men hans lyder bliver mere intense. Hun rynker brynene og retter sig op. 

En smerte i baghovedet og mørket samler sig om hende, det sidste hun hører er Max's hyl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...