Længsel I Stilhed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2012
  • Status: Færdig
Susie er en 18 årige ung kvinde fra distrikt fem, hvor der laves våben og sprængstoffer. Det specielle ved Susie er at hun er en Avox pige som er slave hos en mand der kan give hende en chance for at hævne sig og få en mulighed for at få den frihed hun altid har drømt om.


19Likes
59Kommentarer
6767Visninger
AA

1. Barberingen

Hun slentrer hen ad de overpyntede gange. Ingen kan se hende, så hun ranker ikke ryggen og lader armene hænge ludende ned langs siden. Det kunstige lys flimrer, så hun bliver skør i hovedet, og derfor bliver nødt til at gå med halvt lukkede øjne. Hun standser et kort øjeblik og vil tage en dyb indånding, men fortryder. Den skarpe lugt af parfume er ubehagelig og giver hende kvalme. Hun når ned for enden af gangen og stopper op foran den skriggrønne dør. Hendes hånd hviler et øjeblik på håndtaget, og hendes revnede hud sprænger hende i øjnene. Hun smiler smørret, det vil kun vække afsky i hendes Herre.

Rummet er firkantet og fyldt med kunstigt lyd, væggene er malet i en falmet udgave af lilla og gulvet er dækket af et stribet tæppe i gule farver. Hun hader det her rum. Henne ved væggen er en stor dobbeltseng med grønne tæpper og orange puder, det hele skriger på opmærksomhed. Væggene er dækket med malerier der skildrer groteske øjeblikke fra dødsspillet, og små kattekillinger og hundehvalpe der sover. Modsat sengen står et stort skrivebord som nok er det mest neutrale i hele rummet, det er vendt sådan at den der sidder bag skrivebordet har front mod døren. Hendes Herre står bag bordet bøjet ind over nogle papirer. Hans gulerodsfarvede hår er redt tilbage med en lille kam der er smurt i olie, hvilket giver hans hår et fedtet præg.

Han ser op da hun træder ind. Hun væmmes ved ham, hans små stikkende øjne, hans skæve mund med de alt for røde læber og gud hvor hun hader hans grønne morgenkåbe. Hans skæve mund bliver endnu mere skæv da han smiler til hende. Smilet afsløre hans tænder der er blevet filet spidse som hugtænder, det er et uhyggeligt smil.

"Godt du kunne komme, som du kan se trænger jeg til en barbering."

Han kradser sig på hagen for at understrege, at hans allerede glatte hage altså trænger til at barberes. Før i tiden vil hun have le'et ham op i ansigtet, men det var før i tiden. Han går hen mod en blå dør som fører ud til badeværelset. Hun følger efter og sørger for at se underdanig ud.

Badeværelset er smykket med guld og sølv, og alt derinde giver et koldt genskær fra det kunstige lys. Hendes Herre sætter sig i stolen foran det kæmpe spejl, der fylder den ene væg. Hun finder barber grejet frem. Kniven og de forskellige remedier ligger hun på et lille bord.

"Jeg må indrømme ..." Han rømmer sig "...at du nok er den slave jeg er gladest for, du klager aldrig."

Han begynder at grine, "nå ja, du kan jo heller ikke klage."

Hun sender ham et smil, sådan som han forventer. Inderst inde har hun lyst til at flå hans hoved af. Hun tænder for vandhanen og lader det blive lunkent, derefter dypper hun en klud i vandet. Med blide og rutinerede bevægelser gør hun hans hals, kæbe og kinder våde for at blødgøre huden. Herefter tager hun en af cremene som indeholder små slibekorn, der vil fjerne de døde hudceller. Bare de ville tvære det selvtilfredse smil væk. Før gelen, smører hun en olie på, normalt ville olien løfte hårene, men eftersom han ingen skæg har, kan hun ikke rigtig se pointen, men hun må hellere lade være med at ændre på noget. Langsomt påfører hun geleen.

Hun vasker fingrene, og i spejlets refleksion ser hun hendes Herres ansigt trække sig sammen i afsky, da hans øjne ser hendes hænder.

"Har du rørt mit ansigt med de hænder?" vrisser han, "du er håbløs, bagefter skal du ordne de hænder. Jeg skal have gæster i aften og du skal være præsentabel."

Hun ser ned og lader som om hun er ked af det, hun ser forhåbningsfuldt op da han begynder at le, sådan som han forventer.

"Se at blive færdig."

Med trænede hænder fører hun kniven. Hun nyder metallet der skærer gennem geleen. Det ville være så let, hun skal blot trykke til, hun vil fryde sig ved det. Hun kunne sagtens klare de vagter der vil komme løbende ved deres Herres skrig af smerte.

Folk havde altid undervurderet hende, hun kommer fra distrikt fem, hvor der bliver konstrueret våben og sprængstoffer. Hun er mester i våbenfærdigheden, men dødsspillet  har aldrig interesseret hende, selvom mange af hendes tidligere venner så frem til det. Hun er en enspænder og en drømmer, hun hadede at være indespærret i en by, hun drømte om en fri verden. Det er også grunden til at hun ikke har slet sin Herre ihjel, "Hold dine venner tæt på, men dine fjender endnu tættere." sagde hendes far altid. Lige nu er hendes position bedre end hun kunne have ventet, hun er midt i blandt sine fjender, de tror alle hun er en føjelig slave. De ved ikke at hun planlægger at dolke dem i ryggen. Hun glæder sig til at se deres ansigtsudtryk, når de opdager at en simpel Avox pige har snørret dem.

Hun skyller hans ansigt med koldt vand, hvorefter hun dupper huden med en toner, til sidst bruger hun en aftershave. Hendes Herre ser sig selv i spejlet og sender hende et af sine skæve uhyggelige smil.

"Hvis du ikke var en slave, kunne vi være gift."

Indvendigt fryser hendes hjerte, og hun har lyst til at stikke ham ned, men udvendigt smiler hun genert til ham. Han forlader badeværelset, hun ser hans grønne morgenkåbe forsvinde ud af døren. Hun pakker sammen og rydder op. Da hun er færdig tager hun en af de utallige creme og begynder at massere sine hænder med den. Hun stirrer fikseret på sig selv i spejlet. Det ovale ansigt med de brune øjne indrammet af sort hår, hendes alt for tynde krop dækket af en rød firkantet kjole, der får hende til at se ud som om hun er på vej til en vampyr fest, hvor hun er måltidet. Hun skiller læberne ad og ser på det, der er tilbage af sin tunge. Inden hun forlader rummet, sender hun kniven et længselsfuldt blik. Snart. Hun sukker. Snart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...