SØEN

Søen gemmer på noget frygteligt, men det er ikke alle der kan se det

1Likes
0Kommentarer
403Visninger
AA

1. Det eneste kapitel

Hun skulle bare vide. Hvad der var lige foran hende. Hun så det ikke. Men det gjorde jeg. Jeg så det forfærdelige. Det var… Jeg så hende komme gående ned ad grusstien.  Hoppende. Dansende. Jeg kunne høre hende synge. Jeg havde hørt melodien før men kunne ikke huske hvor. Hun var så glad. Smilte. Bredt. Hun troede livet var så let. En dans på roser. Bare en leg. Men hun skulle vide bedre. Jeg vidste bedre. Hun dansede ned til søen. Spejlede sig i det spejlblanke vand. Hendes lyse hår dansede let omkring hendes engleansigt. Så sødt… Jeg kunne ikke klare det. At hun ikke vidste hvor forfærdelige nogle ting var, at hun bare havde det så let. Hun grinte da hun lavede et par mærkelige ansigter og så sit spejlbillede. Hun drejede hovedet. Jeg lagde hovedet i græsset. Havde hun set mig? Det tror jeg ikke, for hun vendte sig mod søen igen. Det spejlblanke vand var så fredeligt. Ovenpå. Men jeg vidste der gemte sig mere under overfladen… Biiip biiip. Det var min mobil. Jeg skyndte mig at slukke den og lægge mig helt fladt på maven. Igen drejede hun hovedet, men denne gang begyndte hun at gå imod mig. Jeg var så stille jeg kunne. Turde ikke trække vejret. Hun var helt tæt på. Strakte sig for at se. I det samme lettede en gruppe fugle ved søen. De larmede. Baskede med vingerne. De fangede hendes opmærksomhed. Hun stod som stenet og så på fuglene. Så dansede hun videre. Ned ad stien. Syngende. Smilende. Hun kastede et sidste blik på søen. Men hun så det ikke. Alt det onde. Hun skulle bare vide. Hvad der var lige foran hende. Hun så det ikke. Men det gjorde jeg. Jeg så det forfærdelige. Der var den. Hånden. Så kold. Død. Det var det eneste der stak op over vandet. Resten af hende, min elskede, lå under overfladen. Det var kun mig der så det. Kun mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...