Englens tårer

Det var en helt almindelig dag, en dag lige efter vinterferien. Solens stråler var næsten lige begyndt, på bedste forårsvis, at bryde den grå facade som vinteren havde bragt med sig da det kolde vejr tog til. Den værste kulde var ved at være ovre, og nu var snart forår. Arabelle Greenland er, ifølge hende selv, en helt normal teenager som bare lever livet, sammen med veninden, Luna Major, lever de i deres egen lille verden.

4Likes
19Kommentarer
1250Visninger
AA

1. Stråler fra solen

Hun lod hænderne glide langs hans ryg. Hans fjer berørte let hendes håndryg da hun strøg ham under vingernes fremspring.

Han sukkede let, hendes fingerspidsers blide kærtegn fik hans indre helvede til at bruse, gnistre og blusse op som både ildebrand og vandfald.

Musklerne ved vingernes fremspring var hårde, hårdere end sten.

Hans hud var blød, hverken kold eller varm. Hun følte på hele hans ryg. Blev skræmt hver gang en af hans muskler hoppede under hendes fingre af nydelse. Hans nydelse over at hun rørte ved ham både skræmte hende og nød hun.

Han var så fin, så stærk, så smuk og dog så skrøbelig. Kun et lille omrids af hans ansigt havde hun set. Hun var blevet blændet af solen bag ham.

Hans perfektion var uden lige. Han var.. Hvad var han?

Et hæs hvisk kom fra denne.. adonis, selv hans stemme var smuk, blid, let raspende og fløjsblød. Han hviskede hæst, smukt og syngende til hende. Men hun fik ikke fat i ordene.

”Arabelle Greenland, så er det op!”

Hendes drøm blev flået fra hinanden som et lyn fra en klar himmel.

Billedet af ham blev revet midt over. Da hun slog øjnene op så hun lige ind i sin storebrors ansigt.

...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...