Dødforelsket

Xavier Flame, er en helt almindelig fyr på nitten år. Men den smukke Isabell Galen, som han forelsker sig i er langt fra normal. Hun er forbandet. Alt hvad hun rører ved visner, og dør. Selv hvis det er mennesker. Hun prøver, at holde sig væk fra Xavier, men han bliver ved med, at opsøge hende. Han er helt fortabt i hende. Isabell, begynder at falde for Xavier, men hun må passe på. Bare én enkelt berøring og han er færdig. Xavier og Isabell bliver draget af hinanden, men hvordan kan de nogensinde være sammen, uden at Isabell får Xavier slået ihjel? Tør de løbe risikoen? Tør de sætte Xaviers liv på spil, til fordel for et enkelt kys...?

33Likes
58Kommentarer
4250Visninger
AA

6. Længsel

 

Hvad havde jeg gang i? Var jeg totalt fra den? Jeg ville jo få ham dræbt, slå ham ihjel, hvis bare jeg rørte ham en enkelt gang. En flygtig berøring. Hud mod hud så ville han være færdig. Men det var som om, at min krop skreg efter at røre hans. Var jeg forelsket? Var det dét som det hele gik ud på? En simpel, naiv forelskelse? Måske var jeg dummere end jeg troede... Men jeg kunne ikke holde op med at tænke på ham. Xavier. Jeg formede hans navn på mine læber. Smagte begærets søde, berusende smag. Jeg var ved at blive skør. Vanvittig. Det var som, at jeg ikke havde nogen kontrol over min krop. Den gjorde bare hvad der passede den, uden at høre efter hvad min hjerne sagde. Åh gud, hvad er det jeg har rodet mig ud i?

 

Jeg kunne ikke vente. Jeg var lige ved at springe i luften af bare længsel. Jeg sad med den visne rose mellem hænderne. Den Isabell havde smidt da hun så mig. Hun var løbet væk. Kunne hun ikke lide mig? Jo, det måtte hun da kunne, siden hun ville mødes med mig igen. I morgen ved det gamle piletræ i parken. Det lå lidt afsides fra resten af parken. Så ville vi være alene, uden at nogen ville komme og forstyre os. Kun os to. Helt alene.

Det var som om hun holdte noget hemmeligt. En hemmelighed jeg ikke måtte vide noget om. Det virkede ikke så uskyldigt. Det var faktisk lidt skummelt. Men det var det, der gjorde mig så betaget af hende. Hun var fuld af overraskelser. Det, og så hendes skønhed. Hun var så smuk, at jeg kunne falde om af beundrelse. Hold op, hvor var jeg forelsket i hende. Det var som om hun lyste min dag op bare af, at jeg tænkte på hende. Det var kærlighed ved første blik. Hvad mon hun ville snakke om i morgen? Ville hun høre om mig, eller ville hun snakke om sig selv? Eller måske begge dele? For pokker, jeg kunne ikke vente helt til i morgen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...