Millioner på spil (THG)

En Capitol-familie gør sig klar til at følge med i deres absolute yndlings program, Dødsspillet, imens en familie i Distrikt 2 gør det samme, og håber på at deres 16-årige ambisone søn, Jean, kommer tilbage som millionær. Forskellene på de to familier er åbenlys, og det er reaktionerne også. Vil Jean komme tilbage som millionær?

12Likes
16Kommentarer
1614Visninger
AA

1. Første drab

Familien fik lavet den sidste kop brændende varme the, og krøb sammen i sofaen. Nogen af dem snøftede af spændning og nervøsitet, og de resterendes ansigter lignede, at de var hugget ud af sten. Sådan havde de set ud hele dagen, og ingen af alle fire familiemedlemmer havde passet deres skole og arbejde den dag. Det gjorde jo egentlig heller ikke noget, da familien var en af de mere velhavende i Distrikt 2. Men alligevel ville de gerne have flere privilegier, og havde derfor fået deres 16-årige søn Jean til at melde sig frivilligt til Dødsspillet, og han var en af favoritterne fra start. Han var stor, stærk og havde tydeligvis trænet meget hjemmefra. Det var sådan noget, sponsorer faldt for. De håbede alle sammen, der i sofaen. Fjernsynet viste først en masse firkanter i forskellige farver, og nu tonede Capitols våbenmærke frem, og hjertet hoppede endnu mere op i halsen på dem. Nationalmelodien blev spillet, og nu kunne man se alle sonerne komme op i deres glaskupler. Mange af dem svedte, og så helt chokerede ud. Kameraet viste nu arenaen, og man forstod nu deres frygt. Arenaen var fyldt med is, kæmpe bjerge og kæmpe fyrtræsskove. Speakeren, Claudius Templesmith, oplyste alle seerne om, at der var minus 10 i areanen, og at temperaturen ville sænke sig i løbet af natten. Sonernes tøj var en tyk frakke, lange bukser, læder støvler, en tynd bluse og undertøj. Frakken skulle nok blive nyttig, men den kunne alene ikke værne mod kulden. Der var nok nogen, der på et tidspunkt regnede ud, at de skulle bygge et læskur, der kunne beskytte mod kulden.

Overflødighedshornet lå ca. 40 meter væk og lige på kanten til skoven. Det ville ikke blive til ambisonernes fordel, da resten af sonerne så nemmere kunne snige sig ind på dem bagfra. Det nævnte Templesmith også, og hjalp nu med nedtællingen, der startede i samme sekund. Imens kiggede familien i stuen kun på Jean, som så meget koncenteret på overflødighedshornet med hans brune krøller hængende ned i hovedet. Han rystede irriteret dem væk, og fokuserede igen. Hans krystal blå øjne flakkede nervøst over til hans allierede, men nu lød gonggongen, og han spurtede fremad som skudt ud af en kanon. Familien hjemme i stuen tabte næsten deres the af overraskelse, da de så, at han allerede havde fået fat i en kniv henne ved overflødighedshornet, og nu dolkede en i ryggen. Pigen faldt slapt til jorden, og blodet flød ud over hendes jakke, som Jean ellers havde tænkt sig at tage. Men det gjorde ham åbenbart ikke noget særligt, så kan tog simpelthen kniven hårdnakket ud af ryggen af hende, og satte den i hans bælte. Gonggongen lød, og hun var først helt død nu. Jean var virkelig koldblodig. De fleste ville nok føle noget ved deres første drab, men han så ret ligeglad ud. Måske var alt indeni ham i kaos, men i så fald viste han det ikke. Inden aerofartøjet fartøjet sænkede sine kløer, rev Jean jakken af hende, og så sig omkring. Det var egentlig utroligt, at der ikke var nogen, som havde angrebet ham bagfra endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...