Stenhus Kostskole

Sophie skal flyttes på kostskole, meget imod sin vilje, og er ikke særlig positiv omkring det. Snart får hun dog venner, og begynder at finde sig til rette på skolen.

OBS det skal lige siges jeg aldrig har været på Stenhus Kostskole! Alting er lavet ud fra min fatasi!

2Likes
8Kommentarer
2081Visninger
AA

6. Kapitel 6

”Uuuh, hvor har i været?” spurgte en pige, jeg ikke havde set før. Hun sad, godt lænet tilbage, i en af de behagelige stole, og så på os med et blik der ikke var til at tage fejl af. Der var noget ubehageligt i vente. Hun rejste sig op, med et rimelig lummert smil på læben, hvorefter hun satte en hånd i siden, og så på os.  Jeg rynkede panden, og kiggede på Mark, der så iskold ud. ”Jeg viste bare vores nye klassekammerat, Sophie, hvor musiklokalerne ligger,” sagde han, med den koldeste stemme, jeg længe havde hørt. Jeg så forvirret imellem dem, og kunne nærmest mærke luften slå gnister imellem dem. ”En ny elev, siger du? Hvorfor har jeg ikke hørt om det?” Hun smilede sukkersødt, og vendte så blikket imod mig. Hendes øjne vandrede lidt op og ned ad mig, og før de stoppede ved mine øjne. ”Kom Soph... Vi må hellere gå.” Mark greb fat i mit håndled, og begyndte at trække mig i retning af døren, men pigen stoppede ham. ”Har jeg nu ikke ret til at hilse på den nye pige?” spurgte hun, med den samme sukkersøde stemme, ”jeg hedder Anna. Velkommen til Stenhus.” Hun rakte sin hånd frem imod mig og smilede ligeså sukkersødt, som hun snakkede. Jeg gav mig selv et øjeblik til at se lidt op og ned ad hende, før jeg ville røre ved hende. Hendes stilletter var tårnhøje – sådan nogle man lidt frygter vil knække, efter et enkelt skridt, og fik hendes ben til at se endnu tyndere ud, end de var i forvejen. Hun var iklædt et par netstrømper, og en trøje der kun gik til lige under hendes ikke eksisterende røv, og sad  stramt om hendes krop. Hendes bryster så unaturligt store ud, og var heller ikke lagt skjul på. Hendes pandehår var sat tilbage, resten var glattet, og så afbleget at det burde falde af. Hendes ansigt var næsten ikke synligt, på grund af det 4 cm tykt lag foundation hun havde på, og hendes øjne så uhyggelige ud, i kontrasten til den skrigende blå øjenskygge, hun havde på. ”Tak,” nøjedes jeg med at sige, og afslog hendes hånd – jeg havde ikke rigtig lyst til at røre ved hende. Hendes læber blev øjeblikkeligt stramme, og hendes øjne lynede. Jeg havde åbenbart pisset hende af. Sådan så det ihvertfald ud. ”Nå, hvis du vil have os undskyldt, så skal jeg banke Mark i skak.” Jeg greb fat i Marks håndled, der egentlig bare stod og gloede på mig, som om jeg var lettere sindssyg, og trak ham med over til en stor reol, jeg havde spottet, der var fyldt med spil, bøger, og andre underlige ting. ”Gjorde du lige, hvad jeg tror du gjorde?” spurgte Mark, da jeg stilte mig på tæer, for at nå skakspillet. Jeg trak på skuldrene, fik fat i spillet, og tog det ned. ”Jeg synes ikke sådan nogle typer er værd at spilde tid på,” sagde jeg, og stillede det over på et bord, hvor vi satte os. Mark fulgte bare efter mig, som en mekanisk dukke. ”Hun er skolens dronning. Eller, det tror hun. Alle hader hende egentlig, men de fleste er bange for hende, og hendes klike,” sagde han, imens jeg stillede brikkerne op. Jeg trak endnu engang på skuldrene, og konentrerede mig om at stille brikkerne på deres pladser. ”Som sagt, rører den slags mig ikke det mindste. Du starter.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...