Frygten

Det var frygten der styrede mig. Frygten for at nogen ville opdage hvad jeg havde gjort. Så jeg fortsatte. Der var ingen vej tilbage.

2Likes
4Kommentarer
799Visninger
AA

5. Ingen tårer

Nu var skridtene helt tæt på. Jeg skrev hendes navn i jorden med ordene ’elsket, begravet, husket’, ovenover og tog skovlen. Så løb jeg. Løb så hurtigt jeg kunne. Med skovlen bankende mod mit ben. Det gjorde ondt. Men jeg måtte nå tilbage inden de andre vågnede. De havde sovet i lang tid. Og ville nok vågne omkring nu på grund af jetlagen.

Da jeg nåede til den lille hytte, så jeg at et lille lys allerede var tændt i vinduet. Fuck! Jeg stillede mig tæt op ad væggen og stirrede ind ad køkkenvinduet. Det var ham. Ham jeg elskede så højt. Ham kunne jeg ikke få til at forsvinde. Han skulle blive hos mig! Ingen måtte tage ham! Han var jo min! Min alene! I raseri begyndte jeg banke skovlen i jorden. Jeg ramte min fod, og blod løb langs stien. Men jeg mærkede intet. Var så sur! Så så jeg hans ansigt. I vinduet. Og alt vreden forsvandt pludselig. Jeg satte mig ned. Ville græde. Kunne ikke. Jeg kunne bare ikke. Havde aldrig grædt. Jeg var jo ikke normal. Jeg kunne ikke græde. Så hørte jeg hans stemme.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...