Frygten

Det var frygten der styrede mig. Frygten for at nogen ville opdage hvad jeg havde gjort. Så jeg fortsatte. Der var ingen vej tilbage.

2Likes
4Kommentarer
800Visninger
AA

3. Beroligende ord

Jeg måtte vente. Vente til hun var helt væk. Død. Forsvundet. For evigt. Jeg satte mig på kanten af det dybe hul med hendes hoved på skødet. Jeg trak mine fingre igennem hendes hår. Både for at berolige hende, men også for at berolige mig selv. Jeg begyndte at tale til hende. Hviske. ’Bare rolig. Du skal ikke være bange. Der sker dig ikke noget.’ Jeg vidste godt det var en løgn, men fortsatte. ’Du skal nok klare det.’ Endnu en løgn. ’Du skal ikke være bange, jeg er her. Jeg passer på dig. Husk jeg elsker dig, og jeg vil ikke miste dig. Jeg vil have dig her. Her ved min side. Du må ikke forsvinde. Men du ved for meget..’ Min underlæbe begyndte at bævre. Jeg elskede hende jo. Hun betød så meget for mig. ’Du må tilgive mig. Tilgiv alt hvad jeg har gjort, og hvad jeg nu skal til at gøre. Tilgiv mig… ‘ Jeg blev afbrudt af skridt. Tunge skridt. Som var de af en fuldvoksen mand. Pis… Jeg måtte skynde mig. Men hun var jo ikke væk endnu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...