Frygten

Det var frygten der styrede mig. Frygten for at nogen ville opdage hvad jeg havde gjort. Så jeg fortsatte. Der var ingen vej tilbage.

2Likes
4Kommentarer
797Visninger
AA

4. Begravelsen

Jeg skubbede hende i hullet og begyndte at kaste jord på. Jeg undlod at ramme hendes ansigt. Håbede hun ville forsvinde inden jeg blev nød til at dække hendes ansigt. Jeg kunne jo ikke begrave hende levende. Det gjorde jeg ikke.. Det var for brutalt, det var ikke sådan jeg gjorde. Men hvad hvis jeg blev nød til det? Skridtene kom nærmere. Mine åndedrat hurtigere. Nu manglede jeg kun hendes ansigt. Jeg fik en bunke jord på skovlen, men inden jeg skulle til at kaste det over hendes hoved, hendes ansigt, så jeg en tåre trille ned af hendes kolde kind. Hun græd. ’Undskyld’ hviskede jeg, ’tilgiv mig for jeg elsker dig. Og så skal det nok gå, når bare jeg elsker dig, er det okay.’ Jeg anede et lille smil på hendes kind da jorden ramte hendes ansigt og hun forsvandt. Jeg dækkede resten af hende til og trampede på det sted hullet havde været.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...