1D Drives Me Crazy! {One Direction}

Amalie er 17 år gammel og har lige slået op med sin kæreste Jake. Efter hendes mor døde, har hun lukket sig inde i sig selv. Hendes venner droppede hende og nu har hun kun sin familie. Hendes far er manager for boybandet One Direction og han tager hende med sig. Hun er droppet ud af skolen, og er på vej til Paris sammen med drengene. Drengene har set Amalie før, men pludselig viser de interesse for hende. Hvad skal hun gøre? Kan tre uger i kærlighedens by splitte bandet?

60Likes
64Kommentarer
9669Visninger
AA

8. Under den hvide bro

Niall's dumhed i vores lille leg, gjorde at der blev snakket meget i krogene. Liam blev mopset, jeg havde aldrig set en dreng på pigefornærmet før. Han snakkede ikke med mig og ignorerede mig når jeg talte til ham. Ellers så snakkede han med nogle af de andre for ikke at snakke med mig.

"Jeg skal til Amsterdam" sagde min far pludselig under middagen en uge efter.

"Hvorfor?" spurgte vi alle sammen, mega forvirrede. "Jeg har et møde, kan i klare jer?"

"Øh, ja far?" sagde jeg og så på ham. Vi var altså alle sammen over 18 år, undtagen mig, men det var jeg inden for en måned, og vi kunne sagtens klare os!

"Fint nok, jeg rejser i morgen tidlig" sagde han og vi spiste færdig. Åh nej, jeg skulle være alene med drengene og den ene af dem ville ikke snakke med mig, han var mega jaloux og en anden var jeg vil med. En tredje opførte sig som min storebror og de to sidste kaldte mig og Niall for et par. Forvirrende!

 

De efterfølgende dage skinnede solen, og vi kunne igen bare i poolen. Det var nok bedre, for vi var alle sammen trætte af franske film. Vi gik i poolen hele dagen og solede os. Jeg lå ved siden af Liam, men han ville ikke tale med mig alligevel. Han gik i poolen når jeg var oppe, og gik op hvis jeg gik ned. Alligevel fik jeg sneget mig ind på ham og hoppede op på ryggen af ham. Inden han kunne nå at smide mig af, fik jeg viklet benene omkring livet på ham og holdt godt fast.

"Jeg skal snakke med dig" hviskede jeg i øret på ham og han nikkede bare. Med mig på ryggen svømmede han over til en bro der var over poolen. Der var stille, der var ikke de andre drenge og ingen der kunne lytte. Her hoppede jeg af og svømmede om foran ham.

"Undskyld" sagde jeg og så ham i øjnene. "Jeg er altså virkelig, virkelig ked af det" Han så ned i vandet, jeg kunne ikke nå, så jeg trådte vande. Han grinede og trak mig ind til sig. Jeg viklede benene omkring livet på ham igen, men dette gang var jeg foran på ham. Han holdt om mig, men nu kunne jeg ikke se ham.

"Det er okay, du kan lide Niall. Det er helt fint" sagde han og jeg ville ønske jeg kunne se hans ansigt.

"Det var bare noget der skete! Men det med dig..." mumlede jeg og smilede ved tanken. Jeg trak mig lidt væk, nok til at se hans ansigt. Jeg havde ryggen mod poolkanten og armene omkring hans hals. "Da jeg kyssede med dig, følte jeg noget"

"Det her?" spurgte han og kyssede mig. Han holdt om mig, holdt mig tæt op ad ham.

"Mh.." prøvede jeg at bekræfte, men jeg kunne ikke sige noget. Kysset trak ud og udviklede sig til snav. Denne her gang lod jeg det ske, denne her gang ville jeg gerne have det.

 

"Jeg er ked af det Niall" sagde jeg og blev vildt ked af, at jeg skulle skuffe en så sød dreng. "Det der skete i elevatoren, det skete bare. Jeg er ked af det, jeg ved du... føler noget for mig" Han nikkede bare. "Men jeg har det altså ikke på sammen måde" Han så ned. "Undskyld"

"Det er okay, jeg ved, at du og Liam..." begyndte han og så på mig. Han var såret, han var rigtig såret! Han sukkede og gav mig et knus.

"Men du kysser godt" Jeg grinede.

"Tak, og i lige måde.

"Skulle det være en anden gang" drillede han og jeg grinede. Han var nu sød nok, ham Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...