Twilight fanfiction - Sunrise

Sunrise (Solopgang) er en dansk Twilight fanfiction, som starter ca. der, hvor Breaking Dawn (Daggry) sluttede.

Feedback modtages med kyshånd!

30Likes
25Kommentarer
3485Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

Inde i huset lå Jacob og fyldte hele sofaen, mens han snorksov. Rose kom gående ned ad trappen, gik han til Nessie og rakte armene frem mod hende. Nessie hoppede let op i hendes favn, og lagde sin hånd på hendes kind.

”Jaja, Nessie du skal nok få din morgenmad nu. Hav nu lidt tålmodighed.” Hun sagde det med et smil, og Nessie sukkede overdrevet og himlede med øjnene. Jeg smilede. Hun mindede bare så meget om Edward når hun gjorde det. Rose, der stadig bar på Nessie, satte kursen mod køkkenet. Nessie rakte igen hånden op mod hendes kind.

”Nej, Nessie. Du kan ikke få donorblod altid. Du skal altså også spise menneskemad.” Nessie lod ikke til at være særlig tilfreds, men hun skulle jo lære det. Jeg kunne høre, at Rosalie var ved at lave mad til Nessie. Emmett, der sad og så baseball, vendte sig om mod mig og Edward. Vi stod stadig i døråbningen.

”Hva’ så lillesøster, var din nat behagelig?” Sagde han med et glimt i øjet. Jeg rynkede brynene,

”Emmett…” sagde jeg irettesættende og kastede et blik mod køknet. Han grinede. Edward klukkede også.

”Hvor er Alice henne?” Spurgte jeg for at skifte emne. Emmetts blik flakkede tilbage til baseballkampen. Jeg stillede mig foran fjernsynet.

”Ej!” sagde Emmet, men svarede så. ”Hun er ude og købe nyt tøj til Nessie! Og flyt dig så, jeg kan jo ikke se noget som helst!”

Jeg gik grinene hen til Edward, der smilede til mig. Jeg lagde armene rundt om livet på ham, og trak ham ind i en varm omfavnelse. Han lagde også armene rundt om mig, og gjorde vores omfavnelse endnu tættere, mens hans læber fandt mine. Jeg gengældte kysset. Det var som om at hans berøring kunne føles helt ind til knoglerne. Helt ind i sjælen. Begæret oversvømmede og begge, mens vi kyssede inderligt. Det var næsten helt uudholdeligt at tænke på at jeg måtte vente helt til i aften på at vi kunne være alene, for begæret var så stærkt. Edward var så perfekt. Så fantastisk. Så helt igennem god.

Og han var min. Min for evig og altid, og det var jeg godt tilfreds med.

Emmett, der pludselig ikke syntes, at baseball kampen var helt så spændende mere, rømmede sig højt. Da vi ikke reagerede gjorde han det igen, men mere insisterende. Jeg kunne mærke Edwards mundvige buge opad inden han med et næppe hørligt suk slap mine læber. Øv.

Nu måtte vi vente til i aften. Emmett rystede grinene på hovedet,

”jeg fatter simpelthen bare ikke, hvordan hytten kan blive stående.” Mumlede han for sig selv mens han, stadig smilende, vendte tilbage til baseballkampen.

 

Jeg havde lyst til at kysse Edward igen. Jeg så ham dybt i øjnene og kunne se den samme længsel afspejle sig i hans øjne. Han smilede sit skæve smil, hvilket ikke gjorde det nemmere at tænke på andet end begæret og længslen. Jacob vendte og drejede sig i søvne, hvilket til sidst resulterede i at han faldt på gulvet med et brag.

Rose, der lige var kommet til syne i køkkendøren med Nessie på armen og en tallerken mad i den anden hånd, knækkede helt sammen af grin. Emmett brølede også af grin. Renesmee hoppede ud af Roses favn og skyndte sig hen til Jacob, der nu lå og sov på gulvet.

Jeg kunne virkelig ikke fatte, at han kunne sove videre! Rose så ret selvtilfreds ud, da hun satte sig i sofaen med en tallerken omelet.

”Kom og få din morgenmad, Nessie” Sagde hun så henvendt til Nessie, der stadig stor henne ved Jacob og så bekymret på ham. Nessie så tvivlende på mig.

”Han er okay,” skyndte jeg at forsikre min yndige datter om, og som for at understrege det, jeg sagde, gled Jacob nu ind i en fast snorkerytme.

Nessie slappede af og gik hen til Rose, der sad klar med hendes mad. Jeg satte mig i sofaen ved siden af Rose, og Nessie satte sig på mit skød, og puttede sig ind til mig, mens hun viste mig et billede af en flaske donorblod. Hun så bedende på mig, men jeg smilede bare tilbage.

”Nessie. Rose har lavet dejlig mad til dig, og du skal ikke kan have donorblod.” Forklarede jeg hende. Rose rakte maden til mig, så jeg kunne give det til Nessie.

”Så skal du også,” sagde hun med sin klokkestemme, tydeligvis meget glad for sin idé. Hun smilede over hele hovedet, ment hun rakte en gaffel med et stykke omelet på hen til mig. Det lugtede mest af mudder, som alt menneskemad gør for… vampyrer, jeg havde stadig lidt svært ved at tænke ordet.

Nessie gav mig gaflen, og jeg tog i mod den. Hun rakte sin fine lille hånd ud, og lagde den på min kind. Hun forestillede sig at vi begge spiste det samme mad. Jeg smilede til hende.

”Okay,” sagde jeg så, ”jeg tager en bid, og så spiser du resten. Aftale?” Hun nikkede ivrigt. Emmett klukkede lavt – han elskede bare at more sig på andres bekostning. Jeg tog langsomt gaflen ind i munden. Det smagte ikke særlig indbydende.

Jeg huskede et tåget menneskeminde af mig og Edward, der sad i cafeteriet på Forks highscool. Og Edward der sagde at det smagte af, hvad et menneske ville sammenligne med mudder.

Jeg smiler ved mindet. Der er sket så meget siden da. Jeg tygger hurtigt færdig og synker.

”Nu er det din tur,” siger jeg, og Nessie begynder at spise, mens Edward sætter sig ved siden af os og holder om os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...