Twilight fanfiction - Sunrise

Sunrise (Solopgang) er en dansk Twilight fanfiction, som starter ca. der, hvor Breaking Dawn (Daggry) sluttede.

Feedback modtages med kyshånd!

30Likes
25Kommentarer
3488Visninger
AA

2. Kapitel 2

     Nessie trak sig lidt væk fra mig. Jeg sad på hug, så var vi næsten lige høje. Nessie tog halskæden af og hang den rundt om min hals.

”Vil du ikke have den på, min skat?” spurgte jeg og aede hendes kind. Hun greb min hånd og holdt den mod sin kind. Så rakte hun sin anden hånd ud, for at røre min kind. Hun viste mig et billede af mig med halskæden på. Jeg fornemmede spørgsmålet i hendes tanker lige så tydeligt, som havde hun sagt det højt.

Vil du ikke have den på?

Jeg smilede til hende og gav hende et hurtigt kys på panden.

”Jo, selvfølgelig. Hvis du synes, jeg ser fin ud med den på,” sagde jeg. Hun smilede stort og klappede i hænderne.

Jeg synes i hvert fald, du ser fin ud med den på,” kom det fra døråbningen. Jeg kiggede derover, og så Edward stå med et stort smil på læberne.

Jeg slap Nessie, fløj hen til ham og kyssede ham inderligt.

”Aaad!” Sagde Nessie for sjov og grinede sin fantastiske klokkelatter. Edward og jeg grinede med.

”Kom Nessie, lad os finde noget tøj til dig!” Sagde jeg og strakte mine arme ud. Hun hoppede let op i min favn, og jeg gik hen til hendes kæmpe store klædeskab – et Alice havde skaffet – og fandt en fin lyselilla kjole frem.

Nessie var helt klædt på i løbet af femten sekunder. Edward kom hen og tog mig i hånden – hans hånd føltes varm og blød som silke. Sammen gik vi hen mod døren. Nessie hoppede ud af min favn og landede på gulvet. Hun var første henne ved døren og åbnede den for os.

 

Vi skyndte os ikke, vi slentrede bare af sted hånd i hånd – nærmest kun i menneskefart. Da vi nærmede os huset kunne jeg høre Jacob snorke derindefra.  Jeg kunne også høre fjernsynet køre – Emmett var nok i gang med at er en baseballkamp.

Carlisle, Esme og Jasper var ikke hjemme – de var ude og jage. Da huset kom til syne, slap Nessie min hånd og løb i forvejen.

Jeg stoppede op, og fik Edward til at gøre det samme.

”Hva…?” begyndte han, men inden han nåede at sige mere, druknede jeg hans spørgsmål med et kys. Han var straks med på den, og kyssede igen, mens han med begge arme omfavnede mig, trak mig helt ind til sig.

Han afbrød kysset, men trak sig ikke væk fra mig.

”Bella,” hviskede han. Hans søde, friske ånde kildede på mine læber.

”Kom, elskede, skal vi ikke gå ind til Nessie og de andre?” Jeg kunne se længslen i hans øjne, men jeg forstod godt, hvad han mente. Der var trods alt ingen grund til at give Emmett mere at drille mig med.

Jeg skød underlæben ud og kiggede ned i jorden, mens jeg lod so om, jeg var meget trist. Edward grinede og kyssede mig i panden.

”Senere,” hviskede han i mir øre, så lavt, at kun jeg kunne høre det. Med et stort smil gav jeg ham et hurtigt kys, før jeg begyndte at gå hen mod Nessie, som i mellemtiden var nået næsten helt hen til huset. Edward gik lige ved siden af mig med min hånd i sin.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...