Twilight fanfiction - Sunrise

Sunrise (Solopgang) er en dansk Twilight fanfiction, som starter ca. der, hvor Breaking Dawn (Daggry) sluttede.

Feedback modtages med kyshånd!

30Likes
25Kommentarer
3104Visninger
AA

1. Kapitel 1

     Et eller andet sted bag det tætte skydække var solen ved at stå op. I skoven begyndte dyrene langsomt at vågne op. En mus pilede ud ad sit gemmested for at gå i gang med dagens aktiviteter, en fugl baskede lidt med sine vinger, som for at ryste søvnen af sig, en søvnig ræv strakte sig på vej ud ad sin hule.

Jeg lå med lukkede øjne med mit hoved hvilende på Edwards brystkasse. Han holdt mig i hånden med sin ene hånd og strøg langsomt mit hår med den anden. Vi havde ligget sådan i godt en time, bare for at nyde hinandens nærhed i stilheden.

”Godmorgen,” hviskede jeg, hævede mit hoved og så ham i øjnene, som var gyldne fra gårdsdagens jagt. Han smilede skævt.

”Godmorgen, min elskede,” hviskede han tilbage og kyssede mig på panden. Jeg hev mig op, så jeg lå oven på ham med albuerne i madrassen. Så kyssede jeg forsigtigt hans læber, der føltes bløde og perfekte. Han kyssede blidt igen. Lidt efter lidt steg intensiteten af vores kys, og han rullede rundt, så jeg nu lå nederst. Jeg fnisede.

”Så, så, schh,” mumlede jeg. ”Vi skal ikke vække Nessie.” Han klukkede let, kyssede mig forsigtigt, og rullede så ned, så han lå ved siden af mig. Jeg smilede.

”Jeg skal lige have noget tøj på,” informerede jeg ham om, satte mig op, svang benene ud over sengekanten og rejste mig op.

”Mmm,” var det eneste svar, jeg fik. Han lå stadig i sengen og betragtede mig med et blik, der gav mig lyst til at rødme, selvom jeg ikke kunne.

Jeg tog med noget besvær blikket fra ham, og gik ind i vores enorme walk in closet. Eller, det var faktisk mest mit. Alice havde fået det lavet til os, og hun havde selv været ude af sig selv af begejstring over det, men helt ærligt syntes jeg, det var alt for overdrevet. Jeg gik alligevel altid kun i cowboybukser og T-shirts.

Jeg tænkte på alle Alices forsøg på at ændre min smag, og jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Pludselig slog det mig, at jeg vil give hende en lille overraskelse. Jeg ville prøve noget af alt det tøj, hun i jeg ved ikke hvor lang tid, havde villet have mig til at tage på.

Jeg vendte mig væk fra den ene hylde i den ene ende af lokalet, hvor jeg altid fandt tøj – den med cowboybukser og T-shirts.

Resten af rummet bestod af rækker af tøjstativer med bøjler behængt med diverse kjoler og tilbehør. Jeg fandt først en simpel men elegant sort silkekjole.

Jeg var på vej hen for at finde nogle sko, der passede til, men noget fik mig til at stoppe brat op i døråbningen. Jeg gispede. Solen, der lige var brudt igennem det ujævne skydække, strålede ind af vinduet, og ind på Edward. Det var det syn, der havde fået mig til at stoppe op. Jeg havde godt nok set ham i solskin før, men jeg kunne bare ikke lade være med at blive totalt forbløffet hver gang.

Han smilede til mig, spørgende. Jeg rystede bare på hovedet, og gik videre, mens han stadig lå inde i soveværelset og kastede kaskader af regnbuer ud i lokalet. Jeg lo let.

Jeg satte kursen mod den store hyldeanordning, der fylde hele bagvæggen i lokalet, som var helt fyldt med sko. Jeg gik stadig efter noget relativt simpelt, og jeg fandt nogle sorte stiletter, som passede til kjolen, men ikke var alt for høje. Jeg trak min natkjole op over hovedet og hev kjolen på. Jeg brugte lidt tid på et rette på den, før jeg også tog skoene på.

Jeg kiggede mig i spejlet og vrængede ansigt. Jeg ville meget hellere bare have nogle cowboybukser og en enkel trøje på. Men nu ville jeg gøre det. For forandringens skyld. For Alices skyld.

 

Jeg gik ind til Edward, der stadig lå og strålede i solskinnet. Han så på mit tøj og løftede det ene øjenbryn.

”Hvad skal det dog til for?” ville han vide. Jeg trak let på skuldrene med et smil.

”Det er bare for lidt forandring … og for at glæde Alice,” svarede jeg. Han smilede også. Så sprang han op og lagde sine hænder på min hofte.

”Jeg formoder ikke, at du vil lade mig læse dine tanker så ofte, som jeg vil?” Jeg lagde mine hænder på hans kinder og så ham dybt i øjnene.

”Det er altså meget svært,” åndede jeg mod hans læber og kyssede dem let. ”Jeg kan ikke blive ved, hvis du hele tiden distraherer mig.” Han smilede mod mine læber. Så hørte vi begge to Nessies lille, fine stemme.

”Eeej fint!”

Jeg trak mig væk fra ham, og gik hen mod Nessies værelse, mens han gik ind for at tage tøj på.

Da jeg kom ind på hendes værelse, sad hun på gulvet foran vinduet med den halskæde, Aro havde givet mig i bryllupsgave. Hun så ikke op, da jeg kom ind, men var helt opslugt af at kigge på smykket, som hun vendte og drejede i den solstråle, der kom ind af vinduet, så den glimtede.

Jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun kiggede smilende op på mig og rakte så op for at røre min kind. Hun viste mig mit ansigt, der glimtede i solen, så viste hun mig det glimtende smykke og sammenlignede dem.

”Er det ikke flot, moar?” sagde hun og slap mit ansigt igen.

”Jo, skat,” bekræftede jeg. ”Det er rigtig fint.” Hun tog smykket om halsen med et kæmpe smil.

”Ser jeg fin ud med den på, moar?” spurgte hun, rejste sig op og lavede et par piruetter rundt i værelset, så jeg kunne se, hvordan halskæden svingede og glimtede.

”Du ser rigtig smuk ud, Nessie,” sagde jeg med et smil. Hun løb hen til mig og slog armene om mig. Jeg krammede igen, begravede mit ansigt i hendes krøller og kyssede hende på panden.

”Du ser rigtig smuk ud,” gentog jeg, denne gang med en hvisken.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...