Familien Johanson

I midten af 1800-tallene blive en engelsk familie sendt til Egypten, hvor de skal passe på kongens kolonier. Familien Johanson er det, som alle ville sige perfekte. Mrs. Johanson har det rette udseende, og den rigtige attitude, Mr. Johanson ved hvordan man skal styrer en koloni, og levere altid et ordentligt stykke arbejde, Edward er ung og veluddannet, og forlovet til en ung pige af gode rank og Anna er ung, smuk og ugift og er den person der viser sin familie frem, i de sociale og rigtige omkredse. Men selvom at det ydrer virker helt perfekt, så gør det indre ikke. Velkommen til en indviklet historie om bedrag, sandhed og dystre og mørke hemmeligheder....

2Likes
2Kommentarer
967Visninger

1. Anna, Markedet

Anna kom gående hen af markedspladsen. Varmen var for varm og hendes kjole var blevet snavset af alt støvet fra jorden. Hendes slave kludrede rundt, og kunne ikke holde paraplyen over hendes hoved, så hun kunne få skygge. Anna havde mest lyst til, at vende om men hun var fast besluttet på, at hun ville besøge den søde lille dreng, som boede hos en indfødt henne ved det røde telt. Hun kunne se det røde telt 50 meter foran hende. Hun var nu så irriteret, at hun var ligeglad med paraplyen. Hun havde bare brug for, at besøge den lille dreng. Hun gik med lange, hurtige skridt og skubbede irriteret folk til siden. Flere markeds mænd råbte efter hende, og ville forsøge på, at få hende til at købe diverse varer, men Anna var ikke til at snyde. Hun havde godt nok det udseende, som skilrede sig mest ud af dem alle. Langt platinblondt bølget hår, som gik hen helt ned til ryggen store blå øjne, og en helt lys og fin hud uden fejl. Da hun næsten var nået hen til det røde telt, kom lydene af knust porcelæn. Hun hørte hendes slaves stemme begynde, at undskylde på engelsk, men slog så over i hende hjemsprog. Anna vendte sig om med et utålmodigt sving, og så at hendes slave havde væltet en porcelænsvase på jorden. Anna tog sig til ansigt, og kiggede opgivende på slaven. Manden som solgte vasen, begyndte at skrappe op over, at Anna nu måtte betale. Anna vendte ham om og sendte ham øjne der kunne dræbe. "Jeg skal IKKE betale for noget, som min slave har smadret. Det må hun selv gøre." Hun udtalte hver en stavelse højt og tydeligt, og hun vendte sig derefter om. Markeds manden begyndte, at råbe op da han vidste, at slaven ikke kunne betale ham tilbage. Anna vendte sig en sidste gang om, og talte men en høj og tydelig og klar stemme. "Det rager mig. Du kan bare lærer, at passe bedre på dit ragelse. Hvis det gør dig glad, så kan du få slaven og gøre lige hvad du vil med hende. Jeg vil til gengæld have den abe deroppe lavet af træ." Anna tog hendes lange slanke finger og pege op på aben. Markedsmanden rystede håbløst på hovedet, men han vidste, at han ikke havde noget valg. En Johanson fik altid hvad personen ville have. Anna tog imod aben, og gik derefter hen til det røde telt. Hun stod og kiggede lidt på teltet, og over i venstre hjørne i skyggen, sad en lille tynd dreng på omkring 8. Han havde et meget engelsk udtryk, og han lignede ikke en der kom fra Egypten. Anna blev altid mundlam, og alle hendes andre tanke for bort. Hun hilste på drengen, og hendes stemme blev forvandlet til en kærlig stemme. Drengen inviterede hende ind i skyggen, og hun takkede ja. "Se hvad jeg har til dig lige her" Anna vidste ham dukken, og drejede den lidt fra side til side. Drengen tog sin lille tykke hånd ud, og tog hurtigt aben. Han kiggede lidt fortvivlet op på Anna, og sagde så. "Hvorfor giver du mig altid gaver? Du er jo en fremmed?" Drengen kiggede med nogle stor og uskyldige grålige øjne på hende, og hun svarede så. "Fordi at du er min lille ven, og jeg elsker, at give gaver til mine venner." Anna sendte ham et stort kærligt smil, og gav ham derefter en lille gylden pose med nogle mønter og noget mad til ham. Derefter tog hun sin hånd, og aede forsigtigt hans hår. I samme øjeblik kom Johansons sendebud farende over til Anna. "Deres højhed. Jeg bringer dem her et brev. Det er fra deres kærer bror. Han ankommer til Egypten i dag og forventes, at være hjemme til spisetid. Din moder har bedt mig om, at hente dem, så de kan gøre dem klar til middagen." Annas ellers lige så gode humør forvandles til en pludselig vrede. Hun rejste sig hurtigt og voldsomt op og begyndte, at råbe af sendebuddet. Hun ville ikke forlade den lille dreng. Hendes følelser for ham var for stærke, og hun kunne ikke bare lade ham sidde der helt hjælpeløst. Hun fik herefter overrakt en lille rød konvolut, hun straks åbnede, og indeni stod der med en pæn og hurtigt håndskrift, at hvis hun ikke vendte hjem nu, kunne hun glemme alt om Greegsons ballet. Hun skubbede hårdt det røde brev ind i sendebuddets bryst, og vendte sig om til drengen, og sagde så. "Bare rolig, jeg kommer snart igen min lille ven" Med de ord vendte hun sig om, og trampede hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...