To ved væggen

Den handler om de to piger Alex og Miranda som pludselig er vidne til en underlig samtale på kirkegården!

1Likes
0Kommentarer
734Visninger
AA

1. Lågen

Man skulle tro at det hele startede en dyster nat, hvor mørket næsten var umulig at se igennem tågen. At det hele på en måde ikke rigtig hang sammen, og at man så pludselig ville forstå det hele? Ikke helt, men tæt på. Forklaringer kan ikke forklare det hele, men den kan fortælle en nok til at forstå det grundlæggende.                                                                              

  ***

Alex og Miranda gik langs væggen, Alex rynkede på næsen som hun plejede at gøre hver gang hun gik forbi væggen, den var fuld med mug og lugtede som om der ikke fandtes en levende sjæl som ikke havde været skide fuld og pisset på den.         

Alex vidste ligesom alle andre hvad der befandt sig bag den to meters høje mur, kirkegården. De passerede den store sorte jernlåge, der var ikke længere nogen som nærmede sig den store låge med mere end med et par meters mellemrum.        

Den knirkede ikke når man åbnede den, hvilket fik den til at blive meget mere uhyggelig for så vidste du ikke om nogen kom ind på den. Du vidste aldrig om du var der helt alene. Så folk havde ikke været derinde længe, men da pigerne krydsede lågens åbning, stivnede Alex med et underligt udtryk. ”Hvad er der? Er du okay Alex?” sagde Miranda med en meget en høj stemme, fordi Alex havde en vane med at glemme at multitærske, så hvis hun tænkte for meget over noget, kunne hun godt stoppe op og tænke, i stedet for at gå videre med sine tanker.

”Alex” røg det ud af Miranda, Alex fik et ansigtsudtryk i hovedet Miranda aldrig, havde set før. Alex sprang hen mod sin veninde og tog sin hånd hen over hendes mund, med kun et spinkelt håb om at hun ikke ville gøre modstand når hun fjernede den igen.

”ALEX hvad ha….” råbte Miranda, Hun nåede ikke at sige mere før Alex tog en finger op foran munden og tyssede.            

 ”det kunne du bare have gjort fra starten af” hviskede Miranda, da hendes hjerte endelig faldt tilbage på sin plads efter en tur i højeste tempo. ”Undskyld” sagde Alex, ”men lyt lige efter jeg synes jeg kan se en skygge derinde og lavmælte stemmer. Miranda nærmede sig Alex, og stak så lige hovedet frem fra muren så hun lige kunne se over jernlågen. Hun havde pludselig ikke trukket vejret længe og tog så en dyb indånding, og kiggede på Alex, ”jeg kan også se det, hvem tror du det er?”.

Alex kiggede lang tid på sin veninde, hun tænkte som en gal, men ingen hun kendte ville nærme sig den anden side af den låge medmindre de havde gået døden i møde.                                                                                                                            

”Det ved jeg ikke… men jeg er for nysgerrig til at blive stående herude og se om de komme ud igen den her vej” sagde Alex i en rivende fart satte langsomt hånden på lågen og åbnede den.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...