Emilie? ♥

En slags bog til mig selv.

4Likes
5Kommentarer
1303Visninger
AA

1. Unavngivet

Der var ingen der forstod ham. Ingen der forstod hans tanker. Mange der prøvede at sætte sig ind i hvordan han havde det, men ingen der turde sammenligne sig selv med ham. Det var kun hans familie og næreste venner, der overhovedet fik lov til at tale med ham om det. Hans andre venner, vidste godt hvad han mente, men valgte ikke at snakke om det. Det var først, da hun dukkede op, og ændrede hans liv. Hun ændrede vores alles liv, og det var og er vi glade for. 

”Hendes hår er leverpostejfarvet, ligesom dengang hun kom ind i vores liv. De gode gamle dage. Helt tilbage til den tid, hvor musikken nu kaldes klassisk musik. Hendes øjne er blå, og det kan jeg huske han elskede. Han beundrede hendes øjne, lige fra første gang han var alene sammen med os, lige efter vi havde mødt hende. Vi syntes alle det var så sødt, men os mænd, nøjedes med ikke at sige ordet sød, men sige nogle par andre ord.

”Vi savnede hende alle sammen da hun var gået, men han savnede hende mest. Da de for første gang var alene sammen, kom de tilbage, med hele tre sange. Det var fantastisk. Da han fik sin første pris for en af sangene, takkede han hende endda. Det var dér, at verden fik af vide hvem hun var.

”Det tog ikke lang tid før, at de begge to gjorde det officelt, at de var bedste venner. Det fortjente han virkelig. At have en person der forstod han og hjalp ham, men ikke bare hjalp ham, men fik ham på bedre tanker. Hun var i hans tanker 24/7, selvom han benægtede det så tit han kunne. Hun var med til hans prisoverækkelser, fester, alt. Når hun havde fødselsdag, gav han hun gaver til flere tusind kroner. 

”Vi håbede jo alle sammen, at de engang ville finde sammen. De var skabt for hinanden, og det snakkede vi altid om, når de ikke var i nærheden. Det tog dem dog lang tid om, selv at finde ud af de. Lige da de var fandt sammen, fortalte hun os det hele:

Det var kun mig og ham i stuen. Vi sad og så fjernsyn, mens vi spiste lidt. Vi var begge udmattede, og orkede derfor ikke at rejse op og tage en film. Den film vi så i fjernsynet, var nemlig kedelig. Det var en kærlighedsfilm, og vi hadede begge de film. Hurtigt kiggede jeg over på ham, og da jeg gjorde det, fandt jeg ud af han også kiggede på mig. Han smilede, og jeg smilede tilbage. Fordi jeg havde tid til det, undersøgte jeg hans øjne. De var faktisk meget smukke, eller nej, det ord ville være for mærkeligt at sige. Ingen havde måske lagt mærke til det, men det gjorde jeg; hans øjne var helt igennem specielle, og dejlige.

”Kan du lide filmen, søde?” Jeg kunne ikke lade være med at rødme lidt, da han kaldte mig søde. Det var aldrig sket før, derfor var det nok så specielt for mig. Jeg havde lyst til at slå meget selv i hovedet, efter den lille tanke jeg havde. I mit hoved, lød det som om jeg havde fået følelser for ham, men det vidste jeg jo godt jeg ikke havde.

”Ja,” svarede jeg smilende. Vi kiggede begge tilbage på fjernsynet, og iagttog den romantiske scene, der var igang. En mand og en kvinde, der egentlig bare rå snavede. Nej, scenen var meget smuk. 

Jeg kunne hører han rømmede sig, og jeg kiggede derfor automatisk hen til ham. Han sad tæt på mig, mens han lagde sin hånd på sofaen. Hans hånd, var få centimeter fra min. Jeg vidste ikke hvad det var jeg tænkte på. Derfor, rømmede jeg min hånd tættere på hans, og til sidst, lå den oven på hans, og vi flettede fingre.

Jeg havde ingen idé om hvad det var der skete, men da vores ansigter pludselig rykkede tættere på hinanden, blev jeg forvirret. Han var min bedste ven, og vi var tæt på kysse. Da hans læber var få centimeter fra mine, rykkede jeg mig ikke væk. Jeg blev, og ventede på han ville kysse mig.

Hans læber rørte mine, og jeg følte det var det rigtige.”

”Alle de gange, hvor han var opsat på at ændre sit udseende, fik hun ham overtalt til ikke at gøre det. De var det perfekte par. Det syntes pressen også. Hans fans syntes det. Alle var enige, når nogle sagde, at de var et fantatisk par. Han var ikke bare talentfuld når det gældte musik, men også utrolig sød mod sine fans, og hun var virkelig omsorgsfuld, og forstod ham når han skulle arbejde, og derfor ikke kunne være ved hendes side, selvom han så gerne ville være ved hende.”

Den fantastiske historie om Emily Elizabeth Allison og Michael Jackson.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...