Dødsspillet

Tænk at blive sendt ind i et spil, hvor man skal kæmpe for sit liv, bogstaveligt talt!
Lige som så mange andre, er Silje blevet udvalgt til at repræsentere distrikt 11 i det årlige dødsspil.







Dette er mit bidrag til The Hunger Games konkurrencen :D

8Likes
34Kommentarer
3524Visninger
AA

9. Tæt på

"Bare rolig distrikt 11. Det er slet ikke farligt. Det vil ikke gøre ondt længe"

Jeg ville sværge på at jeg kunne se hans selvtilfredse smil, da jeg snurrede rundt for at se på ham. Jeg havde ikke kunnet flytte mig i flere minutter nu og det var som om jeg stod på en plade, der kunne snurre, jeg var ved at blive ret så ængstelig. For hvad var det lige der havde fanget mig?

Og så var det vi alle kunne høre et kanonskud, og så endnu et. Altså var vi kun 13 tilbage. mit hjerte hamrede, da jeg kunne mærke jeg ikke længere varr fanget af det usynlige. Jeg så fra den ene ambisoner til den anden. De stod alle 3 forvirrede og så rundt. Så jeg tog chancen og løb hen imod den ene. Jeg greb fat om hans håndled og tog hans dolk fra ham, hvor efter jeg borede den lige i brystet på ham. Jeg havde ikke tid til at gå i chok, over mit første drab. Så jeg tog dolken med mig, da jeg styrtede væk fra pladsen, og så lød det tredje kanonskud.

Jeg havde løbet i det der føltes som 10 min. da det gik op for mig at flugt ikke var en mulighed. Jeg havde brug for at kæmpe, hvis jeg ville sikre mig en god plads i spillet. Hvis jeg skulle overleve. Så jeg vendte om, og løb tilbage til stedet hvor jeg kom fra. Det havde ikke været nødvendigt, for de 2 andre drenge var løbet efter mig.

"Distrikt 11. Hvorfor ikke bare få det overstået med det samme?" spurgte den ene, han var høj og muskuløs.

"Hvis jeg skal dø, kan jeg ligeså godt gøre det nemmere for min makker" spyttede jeg nærmest tilbage.

"Hvad for dig til at tro at din makker stadig lever?" Spurgte den anden dreng, han var lidt lavere, men ellers lignede de meget hinanden. og jeg ville have gættet på de var brødre, hvis ikke det havde været fordi jeg vidste de var fra hvert deres distrikt.

"Han vil kæmpe for sit liv. Han har noget godt at vende tilbage til," Svarede jeg. Jeg overvejede hvem, jeg mon skulle gå efter først. Hvilket sted min chance var størst for at jeg selv kunne slippe uskadt.

Så jeg trådte et skridt tættere på en lave dreng. Og lige idet jeg skulle til at sætte farten op, fløj en dolk over hovedet på mig og ramte drengen i brystet, og han faldt livløst mod jorden. Derefter kom der endnu en dolk flyvende mod den stadigt stående ambisoner. Jeg vendte mig om, og så så Aske.

"Tak," jeg sendte ham et smil, og nikkede i hans retning. Og så sendte han et smil tilbage.

"Det er rart at se noget velkendt," Sagde han højt og tydeligt og kom gående hen imod mig.

"Noget som endnu eksistere, Jeg ved hvad du mener". Jeg var glad for at se Aske. Jeg ønskede faktisk det bedste for ham. Var der nogle der havde fortjænt at vinde var det ham! ihvertfald mellem os to.

 

Vi fulgtes tilbage mod overflødighedshornet, da spilmestrene i de mange forrige spil, som regel havde sendt noget efter sonerne, for at få dem til at mødes i en kamp, når det var ved at tynde ud. Desuden var det rart med lidt selvskab, nogle at snakke med om livet i plantagerne. Om livet i distrikt 11.

På turen mod overflødighedshornet blev vi enige om at danne et team. Det kunne vise sig at være en fordel, men bestemt også en ulempe. Og tanken om at det var os to, der stod tilbage. Skulle kæmpe mod hinanden.

Jeg kunne mærke jeg var ved at være træt. Spillet i år var faktisk gået rimeligt stærkt. Vi var under halvdelen tilbage, og vi var kun startet på dag 2. Eller var det mon 3?

"skal vi slå os ned, få lidt søvn?" Spurgte Aske endelig.

"ja tak. Jeg tror ikke jeg har søvet siden capitol," svarede jeg, og kunne mærke mine øjenlåg blive tunge.

Vi fandt en form for klippe hule, som vi lagde os ind i, og jeg fik lov til at sove først, da Aske sagde han allerede havde sovet lidt inden han havde fundet mig. Så jeg bad ham bare vække mig, hvis der skete det mindst.

 

Men jeg kunne jo sige mig selv, at drenge forbliver drenge...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...