Dødsspillet

Tænk at blive sendt ind i et spil, hvor man skal kæmpe for sit liv, bogstaveligt talt!
Lige som så mange andre, er Silje blevet udvalgt til at repræsentere distrikt 11 i det årlige dødsspil.







Dette er mit bidrag til The Hunger Games konkurrencen :D

8Likes
34Kommentarer
3525Visninger
AA

10. Overflødighedshornet

Da jeg vågnede igen var det lyst. Jeg så mig om, forvirret. Hvor var Aske?

"Rise and shine - sovetryne" Jeg kunne høre ham komme ind gennem åbneningen til vores lille hule, og vendte mig så om imod ham.

"Har du slet ikke fået sovet? Jeg troede du ville vække mig?" Jeg kneb mine øjne en smule sammen, for at sende ham et Hvis-du-er-for-træt-bliver-det-din-død blik. Men det havde ikke den rette virkning, og det fik ham bare til at trække på smilebåndet.

"Bare rolig, jeg har fået min søvn, jeg kunne bare ikke nænne at vække dig, efter alt du har oplevet." Han satte sig i huk ved min side og rakte mig lidt vand, og nogle bær.

"Men hvad er planen så nu?" Spurgte jeg, jeg havde brug for at komme igang igen, men jeg var ikke helt sikker på om min medspiller havde andre planer.

Aske satte sig i skrædderstilling og begyndte så også at spise af de bær han havde medbragt. Hvorefter han så så på mig. "Jeg tænkte på om ikke vi skulle tage chancen og vende tilbage til overflødighedshornet, det kan godt være jeg lyder barsk nu, men om det er os eller nogle af de andre sonere der slår ihjel kan i princippet være ligemeget, og jeg vil gerne - selvfølgelig vil du også, hjem, og så er den eneste vej jo at kæmpe. Så vi kan ligeså godt gå en kamp imøde."

Jeg nikkede indtil det gik op for mig hvad det var han havde sagt.

"Så du mener vi skal få det lange ben foran, og få afsluttet spill...." BANG. Et kanonskud lød, og vi vidste begge at nu var vi nede på 9 spillere tilbage.

Jeg rejste mig og rakte ham min hånd.

"Jamen så må vi jo se at komme afsted" Han tog imod min håd med et lumsk smil, og så kravlede vi ud af hulen.

Vi satte med det samme i løb, og efter 5 min. kom jeg i tanke om sedlen i min rygsæk, den med ordene who are your friends? Men Aske han var da min ven, han havde slået ihjel for at redde mig, og han havde ladet mig få min skønhedssøvn, så vi sammen kunne følges mod... Overflødighedshornet, hvor han nu sendte mig i kamp til døden, hvor min taktik før var at forblive skjult.

Tag dg sammen for pokker da! det er et spil, og nogle gange er man nødt til at handle, og det er det Aske gør. Han kan jo ikke vende hjem til distriktet, og så have slået sin medsoner ihjel. Eller kan han? Kan hans plan være at alle de andre skal dø, så det kun er os to tilbage? fordi han ved jeg er et nemt offer? Jeg satte farten ned, for derefter at gå helt i stå. Mens jeg lod som om jeg havde tabt pusten.

"Er du OK?" kunne jeg høre Aske spørge, og per automatik træk jeg vejret dybt.

"Jeg skulle bare lige have pusten igen" jeg rejste mig og begyndte at gå.

"undre det dig ikke at spilmestrene ikke har prøvet at samle alle spillerne endnu? Vi har efterhånden været på vej i mange timer?"

"Det kan jo være at de samler de andre, når de nu ved at vi er på vej" Han sendte mig et af sine charmerende smil, og tog mig så i hånden.

"Lige meget hvad der sker, hvis det er dig der kommer hjem i live, så hils mine forældre og sig jeg elsker dem. Og at de ikke skal være kede af at jeg ikke er der. Så vil jeg gøre det samme for dig!"

Jeg nikkede, og han slap igen min hånd.

Resten af turen tog vi i stilhed, og i hurtigt tempo, og ligepludselig kunne vi begge ane en lysning, træerne stod med større afstand, og nu...

OVERFLØDIGHEDSHORNET.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...