One Direction Selection

Megan og Alice melder sig til X factor i håb om at komme videre. De vil meget gerne til Bootcamp og hvis de gør det vil de så komme til at møde One Direction? (One Direction var med i X Factor året før.) Natalie_Tomlinson skriver får Megan og forfatteren<3 skriver for Alice.

112Likes
298Kommentarer
29172Visninger
AA

63. Megans synsvinkel

Al og jeg var heldigvis ikke sure på hinanden mere, men jeg havde dog stadig en eller anden fornemmelse om at Sascha talte sandt. Hvorfor skulle hun lyve? Jo selvfølgelig ville hun lyve hvis det var for at få Niall tilbage, men hun var faktisk begyndt at være lidt ligeglad med Niall. Selvfølgelig skulle jeg ikke blande mig i det. Hvis Al havde det godt havde jeg det godt.

"Meg, hører du overhovedet efter?" Spurgte Al, der sad overfor mig. Jeg kiggede forvirret på hende.

"Åh, undskyld Al. Jeg sad lige i mine egne tanker. Hvad sagde du?" Spurgte jeg. Al rystede, smilende på hovedet af mig inden hun fortsatte.

"Jeg tænkte på om vi måske ikke kunne synge Call Me Maybe? Altså i liveshowet." Sagde hun. Jeg nikkede som svar. Jeg havde alt for meget at tænke på lige nu til at jeg kunne tænke på at vi skulle til at synge Call Me Maybe. "Fedt. Jeg smutter ud og fortæller det til Simon." Sagde Al og forsvandt ud af døren. Jeg rejste mig fra sengen og kiggede mig selv i spejlet inden jeg gik udenfor. Austin og Luke sad i skyggen af et træ, men mit blik flakkede forbi dem og over på Sascha og hendes slæng. Jeg trak vejret dybt før jeg begyndte at gå hen i mod hende.

"Yo Meg. Hør lige det her." Sagde Luke og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ned. Jeg kiggede på Sascha en sidste gang før jeg gjorde som han sagde. Luke begyndte at spille på sin guitar og ham og Austin begyndte at synge en eller anden sang jeg aldrig havde hørt før. "Hvad syntes du?" Spurgte Luke, da sangen var slut.

"Wow. Det lød helt vildt godt. Hvilken sang var det?" Spurgte jeg og kiggede fra Austin til Luke, der begge sad og smilede stort.

"Tak Meg. Vi har selv skrevet den." Sagde Austin stolt. Jeg kiggede måbende på ham.

"Seriøst? Det lød helt vildt godt. I bliver nød til at spille den for Simon." Sagde jeg og rejste mig.

"Syntes du virkelig det?" Spurgte Luke, der tydeligvis prøvede at skjule hvor stolt han var. Jeg nikkede med et smil.

"Selvfølgelig syntes jeg da det. Det lød ekstremt godt. Men jeg bilver altså nød til at gå." Sagde jeg, da jeg så at Sascha var på vej indenfor. Alene.

"Okay. Vi ses Meg." Sagde de i kor, da jeg begyndte at gå. Jeg vinkede farvel til dem og gik gennem den samme dør, som Sascha lige havde forsvundet ind af. Jeg gik ned langs en gang og så hende stå og smile for enden. Jeg åbnede en af dørene og gik ind i et rum. Jeg var lige tæt nok på til at jeg kunne høre hvad hun sagde.

"Mener du virkelig det?" Hendes stemme var blevet enormt sukkersød og jeg kunne næsten høre at hun rødmede. Jeg vidste at hun stod sammen med en, men jeg kunne ikke se hvem. Personen snakkede ikke, men det gjorde Sascha tilgengæld. "Men hvorfor siger du det her?" Spurgte hun. Jeg sank sammen i døren, så lydløst jeg nu kunne. Jeg måtte finde ud af hvem det var. Jeg kunne ikke høre stemmen, men personen sagde helt klart noget. "Okay. Hvis jeg hjælper dig, skylder du mig en tjeneste." Sagde Sascha og jeg kunne høre at hun sukkede.

"Tak." Hans stemme lød klar og tydelig. Jeg lænede mig lidt ud af døren og så ham kramme hende. Niall og Sascha stod og krammede. Eller det vil sige. Han krammede hende. Nu blev Al nød til at tro på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...