The loves way. {SHINee}

Den femten årige Aitja, er blevet mobbet i fem år, og mishandlet af sin far siden hun var fem. Hendes mor døde da hun var fire år.
Hun bliver forelsket i en af de nye drenge, der kommer til skolen.
Hvordan vil det gå? Er det sand kærlighed?

10Likes
95Kommentarer
2741Visninger
AA

3. Ham.. den farlige.

"Hvor lang tid har jeg været herude?" spurgte jeg. "Lang tid nok." sagde en af drengene. Katte øjne. Og en lyserød stribe i håret. Sødt. Jeg kiggede op på ham med søde øjne. "Hvor lang tid, er lang tid nok?" spurgte jeg, med den sødeste stemme. "AIGO!" råbte han, og hoppede op og ned. Til sidst satte han sig ned ved siden af mig. "Jeg er din umma fra nu af. Okay?" spurgte han, selv om det nok ikke var et spørgsmål. Jeg kiggede op på Taemin med bange øjne. Han nikkede til mig. "Key. Lad hende nu være. Hun har det ikke godt på skolen." sagde Taemin til drengen ved siden af mig. Hm, Key sagde han? Det passer godt til ham. Kitty Key. Haha, sødt. "Ai?" lød en stemme. "Nae?" sagde jeg. "Hvad tænker du på?" spurgte Jonghyun. "Ikke noget." sagde jeg sødt. "Er skolen slut?" "Nae. Den sluttede for en halv time siden" sagde Taemin. "Fuck!" udbrød jeg. Men holdte min straks for munden, og løb ind på skolen. "Han slår mig ihjel. Han slår mig ihjel!" mumlede jeg får mig selv. "Hvem slår dig ihjel?" spurgte en bag mig. Jeg hoppede op og skreg. "Aldrig. Aldrig. Aldrig! Gør det der igen. Okay?" sagde jeg irriteret. "Okay. Okay." sagde Minho. "Men hvem slår dig ihjel?" spurgte han igen. "Min far." mumlede jeg lavt. Jeg tog min taske og løb væk, inden han nåde at svarer mig. Jeg løb hele vejen hjem. "Jeg er hjemme." mumlede jeg lavt. "Hvor fanden har du været henne? Din lille møgunge!" råbte han. Han gik med store skridt hen til mig. Han slog mig i hovedet. Og sparkede mig. "I.. I.. I s-skole." stønnede jeg. "Du skulle have været hjemme for en halv time siden!" skreg han ind i mit hovede. "Jeg blev nød til selv at lave min mad!" skreg han igen. "Var det virkelig så svært! Siden mor døde har du kun mishandlet mig! Jeg har opvartet dig, i flere år! Nu er det slut. Du er ikke min far mere. Du er en bindegal mand!" skreg jeg. Jeg skubbede ham væk, og løb op på mit værelse. Jeg smækkede døren i, og låste den. Jeg fandt min kuffert, og pakkede mine ting. Jeg hørte at han løb op af trappen. Jeg åbnede mit vindue, og sprang ud. "Arh!" skreg jeg. Jeg landede forkert på ankelen. Jeg kunne se Minho. Var han fulgt efter mig? Fuck. Nej! Jeg humpede ud til vejen. "AI!" skreg min far. Jeg humpede videre. "Minho?" spurgte jeg. "Ai? Hvad er der sket?" spurgte han bekymret. "D.. De.. Det min far." hviskede jeg. "Kom. Vi tager hjem til mig." sagde han. Han lagde armen rundt om mig, og begyndte at gå. Jeg kunne hører min far råbe, men jeg ter ligeglad. Jeg gik væk fra ham, og flyttede nok ind til Minho og drengene. "Minho?" spurgte jeg. "Ja?" sagde han, og smilede. "Ik sig noget til drengene om det her, vel?" sagde jeg. "Det undgås nok ikke at de spørger." svarede han med et smil.


3. person.

Minho havde armen rundt om Ai, og sammen gik de hjem til ham og drengene. Ai ignorerede sin far, hvilket var meget dum. Hendes far planlægger en plan, så han kan få hende tilbage. Han elsker hende, men kan ikke vise det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...