Shadows

Dette er en anderledes verden, der ligner vores uhyggelig meget. I hovedstaden findes der mange bander. Men i disse bander er medlemmerne knyttet tæt sammen, som en familie, og derfor er det farligt når to bander mødes, for man kan let miste nogle, man elsker...

4Likes
2Kommentarer
1673Visninger
AA

2. Slåskampen

"Vågn op, Jim! Vågn nu op!"

Jim mærkede slaget fra en pude på sit ansigt. Irriteret åbnede han øjnene, Jenny stod foran ham med puden, som om hun var klar til kamp.

"Helt ærlig, jeg sov!" vrissede Jim og lagde sig ned igen, han trak dynen over hovedet for ikke at få et direkte slag med puden igen.

"Jeg ved godt du sov! Du stod jo ligsom ikke og dansede polka vel? Stå op! STÅ... NU... FORHELVEDE... OP!" hun slog med puden på de sidste fire ord, for at undstrege dem. Han tog sin pude og kastede den efter hende, et lille hvin undslap hende.

"DU KASTEDE IKKE LIGE EN PUDE EFTER MIG!" skreg hun.

"Du slog mig forhelvede med en lige før!" råbte Jim tilbage og fik endnu et slag af hendes pude. Det hele endte med at blive en slåskamp, de rullede rundt på gulvet og førte mindre voldige skader på hinanden. Pludselig kom Sebastian brasende ind.

"Hold nu KÆFT begge to, vi andre gider fandme ikke høre på jer!"

Det skal lige tilføjes at Sebastian og Jenny er tvillinger, de har begge to et højt temperemant. Jim og Jenny standsede slåskampen og gloede på Sebastian mens de lå viklede ind i hinanden på gulvet.

Jenny brød stilheden; "Jamen han kastede en PUDE efter mig, sig noget til ham, Sebasuchianu!"

"Jeg GIDER ikke at sige noget som helst til ham, Yonni, bare ti stille!" han trampede ud af værelset. Jenny vrissede irriteret.

"Sebasuchianu gider vel heller ikke noget som helst, når det har noget med mig at gøre!" Sebastian og Jenny er fra japansk afstamning. Deres rigtige navne er Sebasuchianu og Yonni, som de kaldte hinanden. Men alle andre nøjes med at kalde dem Sebastian og Jenny.

"Hvad meningen med at vække mig på den her måde?" spurgte Jim mens han rejste sig, Jenny begyndte at grine.

"Forsatan, Jim, ved du hvad klokken er? Du har sovet i fjorten timer!" hun rejste sig grinende, Jim skulede af hende.

"Også besluttede du at slå mig med en pude?"

Jenny slog armene ud til siden "Du sover som en sten, jeg prøvede først at synge, og det vågnede du ikke engang af. Hvis du ikke blev vækket af puden, ville jeg have prøvet med en kold spand vand!" hun dansede ud af rummet og fløjtede en dårlig version af 'The Whistle Song' fra Kill Bill.

Jim kom langsomt i tøjet, tænkte om der kom en dag uden at han kom op og slås med Jenny. Sikkert ikke, men sådan var det. Det var faktisk nærmest en tradition at de begyndte at skændes, og at de ofte endte i en slåskamp. Da alt tøjet var på, gabte han højt og strakte sig. Efter morgenmaden ville han gå en tur, en meget lang en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...