Shadows

Dette er en anderledes verden, der ligner vores uhyggelig meget. I hovedstaden findes der mange bander. Men i disse bander er medlemmerne knyttet tæt sammen, som en familie, og derfor er det farligt når to bander mødes, for man kan let miste nogle, man elsker...

4Likes
2Kommentarer
1584Visninger
AA

1. Prolog: Jonathan

Jeg tror på livet efter døden, jeg er ikke bange for at dø.

Jeg hedder Jim. Jeg er en forældreløs dreng på omkring fjorten, der lever af at stjæle og deltage i bandekrige. Jeg har sort hår, så sort som det kan blive, og mine øjne er blå, som havet. Jeg er spinkel, men ikke svag. Jeg kan slås og er god til det, også mod dem der er større end mig selv. Måske er det et ringe liv, men jeg ville ikke have overlevet ellers. 

Jonathan er leder af en af byens mest magtfulde bander. Jeg var fem, han otte da han fandt mig alene på gaden. Jeg husker det ikke så godt, men der blev jeg et medlem af Jonathan's bande. Han var selvfølgelig ikke bandeleder dengang, men det blev han, for han var en dreng der kunne klare næsten alt. Og han klarede det. Han blev bandeleder og hans bande er nu en af de bedste i byen. Jonathan er frygtet og respekteret i de andre bander, han er også kendt som "Lederen med de sorte øjne", for hans øjne var virkelig sorte, lige så sort som mit hår. Nu når vi er igang med at beskrive ham så har han lyst hår, meget lyst, som går ham til skuldrene. Han er høj og kraftigt bygget. Når man ser ham, ved man at man ikke skal stå i vejen for ham. Man kan næsten mærke hans vildskab, når man er i nærheden af ham.

Nå, men der er meget mere at fortælle, om Jonathan altså. Jeg ved faktisk ret meget om ham. Jeg er hans bedste ven, vi kalder os selv for brødre. Vi har holdt sammen i mange svære situationer, kæmpede sammen mod andre bander, lidt nederlag eller vundet, sammen.

Dengang jeg gik alene på gaden, havde jeg ingen steder at gå hen. Jeg har aldrig kendt mine forældre, de har enten forladt mig, eller så er de døde. Det eneste minde jeg har fra dem er en enkel sølvring, jeg har på fornemmelsen at den tilhørte min far. Jeg kan ikke huske hvornår eller hvordan jeg fik den, men det er det eneste jeg nogensinde har arvet fra dem, så jeg har haft den på mig i hele mit liv, og jeg vil beholde den. Men jeg var alene, sulten og jeg frøs. Jeg ved ikke om jeg var på dødens rand, men Jonathan fandt mig. Jeg bliver ved med at sige det, men han fandt mig! Jeg, så spinkel og lille, tog han med sig og gjorte mig til et medlem af hans bande. Jeg fik varmt tøj på og noget at spise, jeg fik et sted at sove, mit helt eget sted! Og jeg fik en familie.

Banden er min familie. Jeg har vokset op hos dem, kendt dem alle i snart ti år. Men den jeg holder mest af er Jonathan, han er min bror, min "partner" i alle situationer. Han fortæller mig også en masse han ikke fortæller andre, fordi han ved jeg aldrig vil svigte ham. Det er ikke noget jeg har fortalt ham, det der med at jeg aldrig vil vige fra hans side, det er bare noget han ved, og derfor stoler han på mig. Og jeg stoler på ham.

Jonathan, min ven. Du er den jeg lever for, fordi du gav mig muligheden for at leve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...