Nattevandreren

Det eneste jeg kan huske er en svag genklang af et navn. William. 
Og så åbner jeg mine øjne. Jeg ser alting anderledes nu. Jeg er blevet nattevandrer

14Likes
10Kommentarer
1800Visninger
AA

2. At lede i blinde.

William. Jeg må finde ud af hvem han er og hvorfor han er det eneste jeg kan huske. Jeg rejser mig op og føler en ny og anderledes styrke i min krop. Ingen af mine muskler er ømme eller stivnet. Jeg har det bedre end jeg har haft i lang tid selvom jeg ikke kan huske noget. Jeg går op og ned af tilfældige gader for at finde et velkendt ansigt. Når jeg kender hans navn må jeg da kunne huske hans ansigt. Jeg koncentrere mig om ikke at fare vild i den her fremmed by. Jeg har ingen ide om hvor jeg er men det føltes velkendt. Jeg kan genkende gaderne jeg går ned af. 
Min mave knurrer. Jeg kigger rundt for at se om nogen hørte den ualmindelige høje lyd fra min mave. Her er næsten ingen. Solen er for længst gået ned men livet summer stadig i gaderne. Jeg finder en lille cafe jeg går ind på. Jeg stiller mig i den lille kø og kigger rundt i den lille cafe. Han kan være overalt. Hvordan skal jeg finde en jeg kun kender navnet på. Køen er helt væk nu og jeg stiller mig hen foran den unge pige ved kassen. 
"Hej mellanie" 
Jeg kigger skræmt på hende. Er det mig hun snakker til. Hvordan kender hun mit navn. Hun ryster bare på hovedet og spørger hvad jeg vil have. Jeg bestiller en lille sandwich og en vand. Lige før jeg går høre jeg hende mumle noget.
"bare lad som om du ikke kender mig" 
Jeg kan tydeligt høre hvad hun siger. Det tror jeg ikke jeg ville have kunnet dengang før mørket. 
Maden dufter ikke godt. Meget frastødende. Jeg opgiver at spise noget af sandwichen. Den lugtet fælt og virker slet ikke spiseligt. Jeg tager en tår af vandet men det smager lige så slemt som det lugter. 
Jeg vil bare væk herfra nu. Jeg vil ud og finde William. 
Jeg lader det hele ligge på et lille bord og går så ud af cafeen. Det er dejligt at slippe for lugten. Jeg er mere sulten end før men alt mad virker så frastødende. William må være et sted i nærheden. Jeg kan spørge nogen om de kender ham eller ved hvor jeg kan finde ham. Jeg er ret sikker på at jeg aldrig har været god til at snakke med fremmede folk. Jeg tager en dyb indånding og går over til en tilfældig person. 
Hun har stort sort hår og jeg fortryder med det samme jeg valgte hende. Hun har et skummelt ansigt og går med sort tøj og nitter. 
" undskyld mig" 
Hun er højere end mig så jeg føler mig som et lille barn. Hun kigger bare på mig og hæver øjenbrynene.
"Øh kender du en der hedder William" 
Jeg bider mig i læben og håber at svaret er ja. Igen siger hun ikke noget men ryster bare på hovedet. Jeg skynder mig væk fra hende. Alle andre må være mere venlige end hende. Jeg går over til et par og spørger men de snakker et helt andet sprog. En gammel man siger at han kender en William og jeg kan besøge ham på kirkegården. Jeg er ret sikker på det ikke er ham. Jeg kommer længere og længere væk fra byen og der er næsten ikke flere mennesker tilbage på gaden. Jeg skal til at vende om da jeg mærker en lun hånd på min skulder. Jeg vender mig rundt og et venligt og bekendt ansigt møder mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...