Gnisten

Da Nymph bliver valgt som den kvindelige soner, der skal repræsentere Distrikt 4 i Dødsspillet, begynder hun at se verdenen på en helt anden måde. Hendes familie har i forvejen oplevet denne tragedie før. Vil Nymphaea følge i sin søsters fodspor og dø forgæves til fordel for at en anden kan vinde? Eller vil hun rent faktisk gå hen og vinde Spillet?

4Likes
4Kommentarer
1668Visninger
AA

3. Afskedens Time

Kapitel 3 - Afskedens Time

Solens stråler når lige gennem en smal vinduessprække oppe i loftet. Dens lys afslører en stribe af støvfnug, der løber diagonalt gennem rummet. Jeg er blevet placeret i et komfortabelt rum, udstyret med storslåede møbler, lavet af det fineste stof. Jeg kigger ned på mine skælvende ben, der er farvede af solen. Jeg har en solbrun glød, som de fleste i Distrikt 4 har, da vi tilbringer næsten hele dagen ude i det fri. Gad vide om det var sådan her min søster følte. Længsel. Pludseligt længes jeg efter de varme sommerdage, der blev tilbragt ude i det salte hav. Jeg blinker forundret da mine forældre og søskende kommer ind. Min mor græder og det samme med Ceile og Jeto. Min far har lagt sit ansigt i udtryksløse folder.

De er ikke parate til at opleve en tragedie som denne igen, tænker jeg. De er alt for skrøbelige. Jeto tager fat om min hånd. Jeg løfter hans anden hånd op til mine læber og giver dem et blidt kys. Alle fire omfavner mig og holder mig tæt. Vi behøver ingen ord. Dem havde vi nok af for tre år siden.. Sådan sidder vi alle fem, indtil at et par Fredsvogtere genner dem ud. I én hurtig bevægelse tager min mor sin halskæde af og rækker mig den. Døren smækkes og de usagte ord flyder rundt i mit hoved. Jeg knuger halskæden i min hånd. Det er en enkel guldkæde, med en lille blå sten som vedhæng. Den har samme farve som det uforudsigelige azurblå hav. Ligesom mine øjne. Et livløst smil spiller på mine læber.

Bedstemor træder ind af døren. Hun tøver ikke ét eneste sekund, men folder straks sine arme omkring mig.

"Vær stærk, Nymphaea!" Siger hun "du er stærkere end din søster var."

Ordene lyder hårde, men jeg ved at bedste har ret. Sevina troede på det bedste i andre, hun var naiv. Naivitet blev også hendes død. Jeg nikker automatisk. Jeg åbner munden for at sige noget, men klapper i stedet kæben i med et hårdt smæld.

Og så siger bedste noget uventet: "Dine chancer er større, hvis lader være med at slå dig sammen med de andre sonere."

Jeg ved at der ligger flere ord mellem linjerne. Min søster stolede blindt på de andre sonere, og det blev hendes død. Gør ikke som din søster, er det som om bedstes øjne siger.

Jeg græder ud i hendes arme, indtil at Fredsvogterne viser hende ud.

Til min store overraskelse kommer Lira, Melanie og Hunt ind. 

"Hold dig fra de andre, Nymph," siger Hunt. Hans kæbe er bidt hårdt sammen og smerten i hans øjne er ikke til at tage fejl af.

Melanie giver et hulk fra sig og tørrer et par løbske tårer, der har samlet sig i øjenkrogen, væk "Lov mig at du ikke deltager i blodbadet på første dagen."

Jeg stirrer trist på hende "Men Mel, det er mine eneste chance for at-"

"Lov mig det!" Afbryder hun hårdt, hvilket for mig til at nikke stumt.

Lira lægger armen omkring mig "Dine chancer er gode, Nymph," begynder hun "og det er ikke bare noget jeg siger til hvem som helst." 

Det er sært at se Lira så alvorlig, hun plejer altid at være fjollet. Men at det kommer fra hende, for mig til at føle mig bedre tilpas.

En Fredsvogter træder ind "Tiden er løbet ud," siger han koldt.

Mine tre nærmeste venner giver mig hver især et knus. "Du kan godt," hvisker Lira og Fredsvogteren sender hende et iskoldt blik. "Åh!" Snerrer Lira og skuler til ham "hvad gør to ekstra sekunder for dig?" Ordene får Fredsvogteren til at genne dem ubarmhjertigt ud af lokalet, hvor jeg står alene tilbage, indtil at jeg bliver eskorteret videre til perronen. 

"Perronen," mumler jeg dystert for mig selv "højst sandsynligt mit sidste stop i Distrikt 4."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...