Varulvenes kald #1

Jeg er en pige på 12, der har skrevet den. Det var til en opgave, og jeg fik over niveau. Jeg vil gerne høre jeres mening.

Det er en blanding mellem fantasy, kærlighed og venskab.

11Likes
18Kommentarer
1055Visninger
AA

1. Varulvenes kald

"Er du okay Rose?" spurgte min veninde Bella.

Jeg sad og græd stille, imens hun strøg mig over ryggen. Men bedste veninde Miley, døde igår, og jeg havde det svært fordi jeg var tilstede da hun døde.

"Jeg har det fint" svarede jeg. "Må jeg gerne være alene nu?".

Hun rejste sig og gik forsigtigt ud af døren. Lige inden den lukke bag hende, kom min tykke kat Alba ind. Hun hoppede op på mit skød, og begyndte at spinde.

"Så er det bare dig og mig, her på værelset" hviskede jeg til Alba, var ved at falde i søvn.

Før havde Miley boet sammen med mig, her på ,,Nyx' skole for varulve". Vi er ikke fuldt udviklet endnu, vi kan kun forvandle os ved fuldmåne. De fuldvoksne, kan forvandle sig lige når de vil. Man er fuldvoksen når man er færdig med 4. trin, og jeg er kun på 2. trin. Da vi havde siddet i sengen et stykke tid, sagde jeg til Alba:

"Jeg må hellere får noget at spise". Så rejste jeg mig og gik ned i opholds-stuen.

 

Bella sad i en af de mange stole, sammen med Rachel og Daniel, som også er min venner. Vi gik sammen ned til spisesalen, hvor vi satte os ved vores stambord.

"Skal vi hente noget mad til dig?" spurgte Rachel.

"Ikke lige nu. Men tak" svarede jeg. De andre gik op for at tage deres mad, imens jeg sad alene tilbage. Så kom han. Mmm, han er bare så lækker tænkte jeg. Tænk at han er min kæreste drømte jeg videre. Han kom over til mig og gav mig et kys.

"Hvordan har du det i dag. Du ser noget bleg ud" sagde han til mig. Han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Jake, som han hedder, er den mest talentfulde elev her på skolen. Han er god i timerne, sød, sjov, og han tør være sig selv.

"Vil du med over i tv-stuen, sammen med mig. Så kunne vi se en film sammen. Det har vi ikke gjort i lang tid" spurgte han.

"Det vil jeg gerne. Men på en betingelse. Vi skal have popcorn" svarede jeg ham.

"Okay" grinede han. Han har bare det sødeste grin.

"Nå men jeg må hellere få noget at spise. Vi ses i tv-stuen" sagde han. Han gav mig et hurtigt kys, og gik så over til sine venner. Så kom mine venner tilbage.

"Det er en af mine livretter det serverer i dag" udbrød Daniel "De serverer tacos. Skal du ikke have noget Rose?". "Nej jeg er ikke sulten" svarede jeg "Jeg skal mødes med Jake ovre i tv-stuen om lidt, så vi ses senere".

"Ses" svarede de i kor. 

 

På vej over til tv-stuen skal man gå igennem skolens store have. I aften var det fuldmåne. Det var en kølig og rolig aften, så jeg kunne høre vinden blæse stille i træerne. Lige pludelig hørte jeg et hyl, der lød som en ulv. Det var varulvenes kald. Nogen havde brug for hjælp. Jeg løb efter hylende, og kom tilsidst hen til det store træ, som står ved foden af den store bakke. Jeg gemte mig bag ved træet, for jeg var bange. På toppen af bakken var der en mand der var igang med at drikke blodet fra Pro. Polly. Pro. Polly var lærer i varulvenes historie. Jeg måtte gøre noget, men hvad? Uden at tænke over det var jeg på vej over til dem. I dag var det jo fuldmåne, så jeg kunne godt forvandle mig. Jeg sprang frem mod manden, som straks væltede omkuld i det våde græs. Jeg mærkede en smerte i min højre pote, og lige pludselig blev alting sort. Så vångnede jeg igen og så Pro. Polly blive lagt op på en båre, og der var blod, alt for meget blod. Og så besvimede jeg igen. 

 

Jeg vångnede op på skolen hospitalsfløg, og kiggede mig omkring.

"Hvad skete der" spurgte jeg.

"Det er en lang historie" svarede han. Jake sad ved min side med tårer i øjnene.

"Hvad med Pro. Polly?" spurgte jeg.

"Hun øh... Hun er her ikke mere" svarede han. Jeg følte et stik i hjertet. Jeg havde midstet min bedste veninde for nogle dage siden. Og nu havde jeg midstet min ynglings lærer. Hun var den mor jeg alrig fik.

"Jeg ved det er svært for dig, men vi klare det sammen" sagde Jake stille til mig. Han tog min hånd, og kyssede den. Først da så jeg at den var bundet ind. Hvad var der sket med mig. Jake havde læst mine tanker, og sagde

"Det var en vampyr, den mand på bakken. Han drak Pro. Polly tom for blod. Og var tæt på at gøre det samme med dig. Men da jeg var på vej over til tv-stuen, så jeg hvad der skete, og hentede de voksne".

"Hvad skete der med vampyren?" spurgte jeg.

"Ham skal du ikke bekymre dig om, men rektor mener ikke bare at det her var et simpelt angreb. Det er en indledning. Måske vil der blive krig. Så det her var kun starten" svarede han "Læg dig og hvil dig en times tid. Så kommer jeg med dine venner. De er meget bekymrede". Han kyssede mig farvel og gik. Så var jeg alene. Jeg havde så meget at tænke over at jeg slet ikke kunne sove. Men tilsidst faldt jeg nu alligevel i søvn.

 

Jeg vågnede med et sæt, da Jake prøvede at vække mig. Ved hans sidde sad mine venner. Bella, Rachel og Daniel. "Hvordan har du det?" spurgte Bella.

"Vi blev så bange da, vi hørte hvad der var sket" sagde Rachel.

"Mangler du noget?" spurgte Daniel.

"Jeg har det fint. Jeg er okay. Og nej jeg mangler ikke noget. Jeg føler mig bare så svag" svarede jeg dem alle tre. "Det er fordi du har mistet meget blod" sagde Jake.

"Jeg er bare så gald, for at der ikke skete noget. Jeg kunne ikke bære at miste to venner på to dage" sagde Bella. "Nej, det ville have været svært at leve videre med" sagde Daniel.

"Jeg vil aldrig glemme Miley" sagde jeg.

"Heller ikke mig. Og jeg vil aldrig glemmer jer"sagde Rachel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...