Slettet


13Likes
45Kommentarer
3625Visninger
AA

3. Politimand

Jeg stod og tænke lidt, det var lidt mærkeligt. Jeg har set ham i tv, og så går han. Min mobil vibrerede, hvilket betød jeg havde fået en sms. Jeg tog min Iphone op af lommen, og læste beskeden. Den var fra en af mine veninder. #Hvor er du? <3# Jeg sukkede, og lagde den tilbage i min lomme.

 

Kantinen var som altid fuld af mennesker. Jeg tog noget mad på en bakke, og satte mig hen til mine venner. De havde allerede en samtale i gang, jeg deltog dog ikke. Mine tanker var et helt andet sted, de var på Jason. Mit blik hvilede også på ham. Han sad sammen med de slemme dyre på skolen, de havde en samtale i gang. Han vendte sit blik mod mig. Hele min krop blev fyldt op med varme, og jeg fik en susende fornemmelse igennem kroppen. Han nikkede lidt, og vendte tilbage til deres samtale igen.

 

Jeg gik ned af gangen, da jeg så Jason stå med en pige. Et stik af jalousi ramte mig, hvorfor var det ikke mig der stod ved ham? Jeg gik hurtigt forbi ham, men holdte mit blik på ham. Han kiggede nysgerrigt på mig med et skævt smil, et smil voksede automatisk på mine læber. Han smilede til mig! Sommerfuglene fløj rundt i min mave. Jeg vendte da mit blik ned og fremad. Jeg sad pludselig på gulvet. Mit blik fandt sin vej op, og der stod Dylan. ”Undskyld.” Undskyldte han, og hjalp mig op og stå. Mit smil voksede. ”Det er okay.” Sagde jeg, han nikkede bekræftende. Hans blik faldt på hende pigen og Jason. ”Vi ses ik.” Han gik ned imod dem, og stoppede foran Jason. De lavede et eller andet håndtegn, og krammede. Dylan går da ikke rundt med bad boys? De smilede begge, og hende pigen forsvandt. Måske prøvede hun også, hvad ved jeg. Klokken afbrød mine tanker, og jeg gik til time.

 

Jeg satte mig ned på en stol, og ventede. Jason kom og satte sig ved siden af mig, og læreren kom ind. Matematik, jubi?

En varm følelse røg igennem mig, da Jason prikkede til mig. Mit blik faldt på ham. ”Har du en blyant?” Jeg nikkede bekræftende, og fandt en til ham. Han smilede taknemmeligt, og vendte så sit blik væk fra mig igen. Mit smil voksede sig stort, endnu et smil fra ham. Dog kan jeg stadig ikke huske hvor jeg har set ham fra, ja han sagde fjernsynet. Men det gav jo ingen mening.

 

Det var nu 6 minutter siden, at min mor skulle have hentet mig. Jaja kun 6 minutter jeg ved det, men hun ved hvornår jeg har fri. Et par sko kom til syne på jorden, mit blik vandrede op og mødte Jason. Han kiggede nysgerrigt på mig, jeg løftede det ene øjebryn. ”Er din far politimand?” Jeg nikkede. ”Ja.” Han nikkede lidt, og forsvandt så. Okay, sådan starter man en samtale? Han er virkelig særlig. Men hvorfor vil han gerne vide, om min far er politimand?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...