Slettet


13Likes
45Kommentarer
3642Visninger
AA

8. Hun er for nem

Jason's POV.

Min krop stod lænet op af træet, der førte ind til skoven, et kort stykke fra skolen. Igen havde jeg ventet i 5 min på ham. Han kommer konstant forsent. Men det gør jeg jo også, så det gør ligemeget. Det er bare mere irriterende, når det er en selv, som venter på en, der kommer forsent. 

Det gik bare strygende med hende Leah, hun er så fucking nem! Jeg får ingen modstand, hun gør bare hvad jeg vil. Jeg snor hende om min lillefinger man! Det er bare fucking guld! Selvom jeg gerne ville have noget modstand, det er bare ikke lige sjovt. Når der ingen modstand er, og hun ja, bare gør alt. Har den tøs slet ikke en stopklods? Hvor hun bare siger stop? Men okay, hun er jo bare fuldstændig skudt i mig! Hahaha.

Hvis hun vidste hvad jeg har i sinde, ville hun sikkert løbe væk. Eller ikke jeg, men os.

Vi bruger hende jo bare, nok mest mig, men altså. Hallo. Hendes far er politibetjent, og det giver næsten sig selv. Hun kan jo bare rende derind, hvis vi ryger ind. Eller hvis vi skal bruge noget, dumme tøs. Hun vil sikkert gøre alt! Hahaha! 

 

Endelig kom Dylan gående, og havde sin retning imod mig. Det var bare 10 min. forsinket. Hans blik lå på mig, og da jeg kiggede på ham, strøg et skævt smil over hans læber. Hvilket der også gjorde på mig. 

Han var kun lige nået hen til mig, da den normale replik udslap mine læber. "Forsent, som sædvanligt." Han grinede hæst, og smilede bare. 

"Det standard." Jeg smilede bare, og kiggede på ham. Vi var lige høje, og nærmest samme kropsbygning. Lige stærke, meget ens faktisk. Men selvfølgelig kan du se forskel på os, det er bare selve vores kropsbygning, der er ret ens. 

"Hvordan går det med hende?" Jeg rejste mig helt op, og stillede mig tæt op foran ham.

"Hun er for nem. Hun har ingen grænser. Jeg snor hende om min lillefinger." Det fik et større smil frem på vores læber.

"Hvor langt er du?" 

"Hun tror vi er kærester." Jeg skar en grimasse, hvilket fik ham til at fnise.

"Haha! Hvor godt!" Han smågrinede, hvilket ikke var sjovt! Det er sku da nedern, men han ville slet ikke. Så den hang jo på mig! Så dumt!!..

Med et ryk, vendte jeg os om, og trykkede ham mod træet. Med en hånd på hver sin side af ham, hvilket fik ham til at stoppe. Et skævt og kækt smil nåede min læber. 

"Jeg overgiver mig ikke." 

"Det gør ingen af os, men det afholder mig ikke for at prøve."

Jeg lagde mine læber på hans, og hurtigt kyssede han med. Da jeg udviklede kysset, steg kampen igen. Kampen om dominans, hvilket nok aldrig ender. Ingen af os overgiver sig, heller ikke denne gang...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...