Mødet

Det var bare en helt almindelig dag, indtil han dukkede op...

0Likes
0Kommentarer
418Visninger

1. hvad?

Det var en usædvanlig varm dag midt i marts, og jeg sad og spiste frokost med de andre hestepassere i en lysning. Hestene græsede lidt derfra og der var grin og god stemning ved bordet. Pludselig mærkede jeg en kuldegysning, som en kold vind, ned ad ryggen, og da jeg vendte mig om, stod der en høj mand i skovbrynet. Ingen af de andre havde tilsyneladende opdaget ham, og jeg besluttede også bare at ignorere ham. Da jeg vendte mig om cirka 10 minutter senere, stod han der stadig! Jeg besluttede at gå hen og høre hvad han ville, jeg undskyldte overfor de andre og gik hen til ham. Da han så at jeg var på vej imod ham, vendte han sig om og gik ind i skoven. Nu var jeg for alvor nysgerrig, så jeg fulgte efter så hurtigt jeg kunne. Da vi havde gået et godt stykke ind i skoven stoppede han op og vendte sig om mod mig. "Jeg er kommet for at advare dig," Sagde han i et dæmpet tonefald. "Jeg har fulgt dig meget nøje, lige siden du blev udnævnt til hestepasser, og jeg er kommet frem til at det er strengt nødvendigt at advare dig netop nu." "Har du gået og overvåget mig?!" Jeg kunne ikke skjule mit overraskede tonefald, "jeg tror ikke på dig! Jeg har aldrig set dig før! Tror du ikke jeg ville opdage, hvis der var en der overvågede mig?" "Ærligt talt nej, du er ikke så årvågen som du selv tror, men for at bevise det vil jeg fortælle en episode fra dit eget liv. Så kan det være du tror mig." Jeg ventede i spænding på, hvad det mon var denne mystiske mand hviste om mig. "En af dine nære venner, som også er hestepasser, havde for nyligt fødselsdag, er det korrekt?" Det måtte jeg jo indrømme, at det var. "Og i andre hestepassere besluttede, at pynte hendes hus op?" Ja, det var vi ganske rigtigt blevet enig om ved et stort fælles møde en dag, hvor hun ikke var til stede. "Du var leder af projektet og du besluttede dig for, at i skulle hænge palmeblade op i, hvert hjørne af hendes hus. Der var nogle af det andre hestepassere der fik til opgave at lokke hende væk i en dag, så i kunne få mulighed for uforstyret at pynte op. I var effektive og da dagen var gået, havde hun det flotteste hus i hele byen. Hun blev overlykkelig og da hun fik, at vide at det var dig der havde sørget for det hele, var hun så taknemmelig at hun gav dig din første hest, der var helt din egen." Jeg var forbløffet, hvordan kunne det være at denne ukendte mand viste så meget om hende? Jeg var mundlam, men jeg fik alligevel fremstammet; "hvad er det så du ville advare mig imod?" Han svarede: "Det er kompliceret, lad mig først fortælle dig en historie fra mit eget liv, jeg har nemlig ligesom dig været hestepasser og mens jeg var det befandt jeg mig bedre blandt heste end mennesker, dette resulterede selvfølgelig i, at hvis jeg skulle vælge valgte jeg klart hestene. Dette gjorde mig ikke søndeligt populær blandt de andre og de endte med, at hade mig, særlingen der kun kunne lide heste. En dag hvor jeg var ude sammen med min yndlingshest Firenze, blev han pludselig urolig, jeg prøvede at berolige den ved at tale roligt med den og ae dens mule. Det hjalp ikke og jeg lod ham løbe. Et minut senere kom der nogle mærkelige væsner gående hen imod mig, det var tilsyneladende heste, men de havde kæmpe store vinger på ryggen! De var tre ialt og den foreste som nok var lederen begyndte, at tale til mig, "Vær ikke bange, menneskebarn! Vi vil dig intet ondt, vi kommer blot for, at forkynde at du er guds udvalgte barn, og du må straks rejse med os for at møde ham." Jeg anede intet ondt, og tænkte på at alle alligevel hadedet mig her, så jeg kunne ligesågodt tage af sted sammen med disse anderledes væsner. Jeg satte mig op på ryggen af den foreste og den fløj afsted med mig. Det viste sig senere at hestene havde snydt mig og istedet for at flyve mig til himlen, fløj de mig lige ind i helved, hvor satan sagde til mig "Du, er den jeg har udvalgt som min stedfortræder på jord! Du skal udføre min vilje og altid være tro mod mig, hvis du bryder dette vil du brænde for evigt, her i helveds flammer!" Jeg var for mundlam til at sige ham imod, og dybt inde i mig var jeg glad for, at jeg var udvalgt til noget, også selvom det var noget dårligt. Så talte djævelen til mig igen, "du skal fra nu af bære navnet Suus, så alle ved at du er min udsending, gå nu og sørg for at holde dig til reglerne!" de bevingede heste fløj mig tilbage til jorden og jeg begyndte, at gå rundt og gøre dårlige gerninger, men efter noget tid, da jeg havde forstået hvad der virkelig var sket, begyndte jeg at kæmpe imod den indre steme der fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. Dette bragte mig her til dig for, at advare dig, da stemmen for nyligt fortalte mig, at jeg skulle mærke dig som min hjælper og tage dig med til ondskabens land." På dette tidpunkt stod jeg bare og stirrede på ham. Han så jo normal nok ud? Kunne han virkelig være satans udsending? Jeg havde svært ved at tro det, på den anden side havde han en meget speciel aura der nærmest strålede fra ham. Pas på, pas på sagde den. Men jeg bekæmpede min trang til at løbe og han fortsatte, det så ud som om han havde set alle de overvejelser jeg havde gjordt mig, og at han noterede sig dem. Han fortsatte; "Og nu er jeg altså her for, at fortælle dig at du bliver nødt til at forsvinde nu! ellers kommer hestene bare efter dig ligesom de gjorde med mig, du bliver nødt til at rejse langt væk og aldrig komme tilbage!" Med disse ord vendte han sig om gik hastigt imod nogle træer, og forsvandt! Jeg gik efter ham, men han var pist væk og der var inden spor efter ham nogen steder. Jeg gik rystet tilbage til de andre som stadig sad og spiste og lo. Jeg prøvede at se så normal ud som jeg kunne , da jeg fortalte dem at jeg blev nødt til, at rejse med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...