Look Inside Of Your Heart, Can You See Me In It? ♡ Justin Bieber

(Justin er kendt) Til en fest hvor Justins bedsteveninde Angel tydeligvis har drukket for meget, trækker Justin hende væk og vil hjem for hendes skyld. De bliver uvenner, fordi Angel vil blive der længere, men det mener Justin ikke er godt, så de bliver uvenner. Lige da de ikke kan holde til at være uvenner mere, så sker der en ulykke med Angel, som Justin føler dyb sorg over. Det er klart for det er hans bedsteveninde og hans hemmelige crush. Han besøger hende på hospitalet og skrækkelig nok, så opdager han at hun intet husker om ham. Hans livs kærlighed husker intet om ham. I perioden hun ikke husker ham, hvad sker der så. Vil Angel danne nye følelser for ham i mens hun har hukommelsestab? Hvad sker der når hun får hukommelsen tilbage?

41Likes
122Kommentarer
7123Visninger
AA

15. "V-Vent! Hvorfor skal jeg flytte ind hos Justin?!"

En uge efter.

Jeg var lige på vej ud af døren, da jeg skulle tjekkes af lægen på grund af mit uventede hukommelsestab. I den seneste uge havde jeg fået nogle få flashback fra da jeg var helt lille og det vil sige, at jeg også var helt sikker på, at Justin og jeg kendte hinanden helt fra da vi var små. Dog havde jeg altid haft en følelse af, at jeg kendte ham, men han var som blæst væk i min hukommelse.

”Hej Angel,” sagde en stemme lige bag mig, da jeg var ved, at låse døren. Jeg vendte mig lidt forskrækket om og så til min overraskelse Justin.

”Hej Justin.. Hvad laver du her?” spurgte jeg og kiggede overrasket på ham. Jeg havde ikke set ham i den sidste uge, så jeg var lidt overrasket over, at han kom.

”Ehm.. Ja, vi har jo ikke set så meget til hinanden og så tænkte jeg om vi kunne hænge lidt ud,” sagde Justin en smule usikkert og kløede sig nervøst i nakken.

”Altså medmindre du vil med mig på hospitalet, så kan vi godt være sammen nu?” svarede jeg og smilte til ham.

”Det vil jeg da gerne. Vi kan tage min bil, da jeg ikke regner med du skal køre bil. Du er jo kun 16,” sagde han og et smil udfoldede sig på hans læber. Jeg rullede bare øjne.

”Bare vent til jeg bliver atten, så får du klasse og se,” sagde jeg lidt drillende. Vi gik over til hans bil og satte os ind i den. Han begyndte og køre over til hospitalet i en tung tavshed.

 

Jeg blev kaldt ind på et kontor af en doktor, så vi gik bare ind af døren, som doktoren venligt holdte for os. Lægen lukkede lydløst døren og satte sig på sin kontorstol bag katederet. Vi satte på de to stole, som stod foran katederet.

”Angel, kan du huske noget eller er der ikke kommet noget fremskridt?” spurgte lægen med foldede hænder på katederet. Jeg nikkede lidt svagt.

”I den seneste uge er jeg begyndt at få nogle flashback både fra da jeg var lille og så kan jeg huske en smule fra før ulykken indtraf,” svarede jeg modent. Ja, jeg kunne godt være lidt moden en gang i mellem. Sjældne gange..

”Det er bestemt nogle fremskridt!” sagde lægen overrasket og lænede sig tilbage i kontorstolen og så tænkende ud.

”Har du så haft noget mareridt om ulykken?” spurgte lægen. Jeg bed mig usikkert i læben. Tanken om den drøm, som der havde hjemsøgt mine drømme i de sidste mange dage rystede mig dybt indeni.

”J-Ja, det har jeg. Det har kun været den samme drøm, som jeg har haft. Jeg har haft det samme mareridt om bilulykken i de sidste mange nætter,” svarede jeg og så ikke lige så frisk ud længere. Jeg mærkede så noget varmt i hånd. Jeg kiggede til siden hvor Justin smilede et beroligende smil til mig. Det dejligt betryggende, at han nussede min hånd.

”Har du så en du kan være sammen med nu hvor du har det samme mareridt?” spurgte han og vendte så hurtigt sit blik over på Justin. ”Vent, er du en ven eller sådan noget?” spurgte lægen Justin.

”Ja, jeg er hendes bedsteven, men hun husker mig stadig ikke,” svarede Justin og smilte et halvhjertet smil til lægen. Det var også forfærdeligt for mig. Jeg kunne ikke huske noget om Justin, som der endda var min bedsteven. Jeg sukkede trist indeni mig selv. Hvorfor skulle noget så ulideligt ske for mig?!

”Angel, så vil jeg bestemt anbefale, at du flytter ind hos Justin, da det måske kan hjælpe mod dine mareridt og din hukommelse vil bestemt komme hurtigere tilbage,” sagde lægen og smilede venligt.

”V-Vent! Hvorfor skal jeg flytte ind hos Justin?!” udbrød jeg og kiggede lidt for mærkeligt på lægen. Jeg kunne da ikke bare flytte ind hos Justin! Jeg ville garanteret bare være en belastning for Justin, hvis jeg flyttede ind. Hvordan pokker fandt lægen det nyttigt, at jeg skulle flytte ind hos en, som jeg kun havde svage minder om?

”Altså du kan godt blive hos din familie, men dem husker du jo tydeligt. Justin husker du kun svagt gennem tågede flashback og måske af dit mareridt? Hvis du lærte Justin, at kende, så husker du måske bedre tilbage, da du tilbringer mere tid sammen med ham. Det er dit eget valg og selvfølgelig, hvis det ikke er for besværligt?” forklarede lægen og smilte.

”Okay, men det skal vi nok tænke over så,” sagde Justin venligt. Ville Justin endda tænke over det! Jeg ville sgu da bare være en klods om benet på ham..

”Så tror jeg vi er færdige her, men held og lykke med hukommelsen,” sagde lægen og rejste sig, så mig og Justin rejste os også. Vi sagde farvel og gav hånden, og så gik mig og Justin ud.

 

Vi satte os tavst ind i bilen og tog seler på. Justin begyndte, at køre.

”Hvis du vil? Vil du så flytte ind i nogle uger inde hos mig eller bliver du bare derhjemme?” spurgte Justin og lød lidt forhåbningsfuld. Var det en god nyhed for ham, at jeg måske ville flytte ind hos ham?!

”Justin, jeg vil bare være en belastning for dig. Du er jo også kendt og så har du jo alligevel ikke så meget tid,” sagde jeg lidt trist. Det var lidt underligt, at jeg inderst inde godt ville flytte ind hos ham.

”Angel, jeg har haft travlt i den sidste uge, men jeg har fået lov til at tage lidt fri. Så det ville kun glæde mig, hvis du ville flytte ind. Bare i nogle uger?” sagde han og kiggede hurtigt på mig med et smil, men kiggede så på vejen igen.

”Justin, mener du det eller er det bare noget du siger?” spurgte jeg mistænksomt og kiggede undersøgende på ham.

”Angel, jeg laver altså ikke sjov,” forsikrede han mig hurtigt om. ”Så vil du flytte ind?” spurgte han nysgerrigt igen.

Skulle jeg svare nej eller ja?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...