Look Inside Of Your Heart, Can You See Me In It? ♡ Justin Bieber

(Justin er kendt) Til en fest hvor Justins bedsteveninde Angel tydeligvis har drukket for meget, trækker Justin hende væk og vil hjem for hendes skyld. De bliver uvenner, fordi Angel vil blive der længere, men det mener Justin ikke er godt, så de bliver uvenner. Lige da de ikke kan holde til at være uvenner mere, så sker der en ulykke med Angel, som Justin føler dyb sorg over. Det er klart for det er hans bedsteveninde og hans hemmelige crush. Han besøger hende på hospitalet og skrækkelig nok, så opdager han at hun intet husker om ham. Hans livs kærlighed husker intet om ham. I perioden hun ikke husker ham, hvad sker der så. Vil Angel danne nye følelser for ham i mens hun har hukommelsestab? Hvad sker der når hun får hukommelsen tilbage?

41Likes
122Kommentarer
7121Visninger
AA

12. Hårde ord sårer

Justins synsvinkel

Jeg vågnede stille op og det først jeg kunne se, var at Angel og jeg lå i ske, så jeg lå bag hende og holdte om hende. Det var en dejlig følelse og ligge med. Sådan her havde jeg aldrig prøvet, at ligge med hende, men nu lagde jeg mig også selv tæt på hende i går aftes, men jeg kunne ikke huske at jeg havde lagt armene om Angel. Var det ikke en drøm alligevel. Havde jeg automatisk lagt armene om Angel imens jeg sov?

”Sover du?” lød Angels trætte stemme. Hun var vist også lige vågnet.

”Nej,” svarede jeg bare.

”Ligger du godt?” spurgte hun drilskt. Jeg kunne godt fornemme, at der var et drillende smil på hendes læber nu. Fuck, jeg havde helt glemt hvordan vi lå. Hun lå jo stadig presset op af mig på grund af, at jeg stadig holdte hende stramt ind til mig. Jeg tog hurtigt mine hænder og rykkede mig lidt væk fra hende, men ikke meget. Den varme, som vi ellers havde delt i nattens forløb forsvandt. Hvor ville jeg gerne ligge tæt med hende igen. Angel vendte sig hurtigt om og jeg skyndte mig straks, at kigge væk.

”Nurghh.. Du rødmer!” udbrød Angel straks, da hun så mit ansigt.

”Ehm.. Jeg tror jeg står op,” sagde jeg hurtigt og kløede mig akavet i nakken. Det her var altså akavet for mig. Jeg hader, når jeg rødmer. Jeg gør det da ikke så tit, men nogle dage var en smutter for mig.

”Så tror jeg også, at jeg står op,” sagde hun og lød pludselig så frisk. Jeg stod op af sengen og tog min taske og fandt noget tøj. Jeg gik ind på Ryans badeværelse, da Angel skiftede på hendes eget.

 

Angels synsvinkel

Jeg gik nedenunder efter jeg havde skiftet. Jeg skulle til at tage noget morgenmad, men blev afbrudt.

”Hvad lavede dig og Justin i går? Gjorde han noget imod dig, som du ikke kunne lide?” sagde Ryans alvorlige stemme lige pludseligt. Jeg vendte mig lidt forskrækket om.

"Jamen goddag med dig,” sagde jeg stadig lidt forskrækket og ignorede hans latterlige spørgsmål.

” Hvad lavede Justin med dig,” spurgte han alvorligt igen.

”Hvad mener du?” spurgte jeg og kiggede dumt på ham. Hvor ville han hen med det?

”Jeg så, at i lå i ske og det var på grund af Justin, som holdte rundt om dig. Har i noget kørende eller hvad?!” svarede Ryan og kiggede lidt skarpt på mig.

”Ryan, gider du godt lave være med, at være så overbeskyttende. Må man ikke engang sove sammen med sin bedsteven, uden at du tror at vi har noget sammen. Vi er faktisk bedstevenner og så tror du, at vi har noget kørende!” svarede jeg vredt. Han skulle ikke beskylde Justin for noget eller sådan noget. Jeg bestemmer sgu da selv, hvis jeg vil have mere end venskab med Justin! Ryan skal aldeles ikke kommentere på mine forhold!

”Bedsteven! Gider du lige!” sagde han flabet og kiggede på mig som om jeg var dum. ”Han er sgu da ikke din bedsteven. Han var din bedsteven! Han kunne lige så godt være en fremmede overfor dig og så sover du allerede sammen med ham sådan. Du kender ham ikke engang rigtigt og så ligger du i ske med ham i din seng! Det fucking klamt det dér! ” svarer Ryan hårdt tilbage og gennemborede mit blik.

”Jeg har sgu da ikke været i seng med ham, hvis du tror det!” råbte jeg på rande til at græde. Tårerne var så småt ved, at komme frem i øjenkrogen. Justin var da min bedsteven. Ryan kunne ikke bare komme og sige, at Justin ikke var min bedsteven. Selvom jeg ikke havde min hukommelse helt, så kunne jeg da godt mærke indeni, at jeg kendte Justin.

”Ja, sikkert! Selvfølgelig har du været i seng med ham, det kan man sgu da regne ud, når i ligger sådan der helt op af hinanden! Det fucking klamt det der. Det fucking klamt, at du bare går i seng med ham, når du ikke engang kender ham. Det er sgu kun en luder, som der gør det med fremmede!” sagde han koldt. Jeg kunne ikke længere holde tårerne tilbage. De begyndte, at strømme ned af mine kinder. Smerten borede sig ind i mit hjerte, da jeg hørte hans ord. Jeg havde aldrig i livet troet, at han ville sige sådan noget til mig.

Jeg så Justin komme ind i køkkenet. Han kiggede på Ryan, som der så helt kold ud og derefter kiggede Justin på mig.

”Angel, hvorfor græder du?!” udbrød han hurtigt og gik forbi Ryan. Han kom hurtigt over til mig og knugede mig nærmest ind til hans varme favn. ”Hvorfor græder du Angel?” spurgte han nærmest hviskende og nussede mig stille på ryggen. Mine tårer var stadig ikke stoppet, en efter en kom de ned og gennemblødte så Justins trøje.

”M-Må jeg ikke tage hjem til dig,” hviskede min skælvende stemme i favnen på Justin. Jeg ville bare væk fra Ryan med det samme. ”Det fucking klamt, at du bare går i seng med ham, når du ikke engang kender ham. Det er sgu kun en luder, som der gør det med fremmede!”. Ordene gav stadig genlyd i mit hoved og ordene sårede mig gradvist mere, som jeg hørte dem gentage sig i mit hoved. Jeg følte virkelig, at Ryan havde gået alt for langt over stregen.

”Jo, selvfølgelig. Fortæller du mig så hvad der er galt?” spurgte han lidt bekymret. Jeg nikkede, men sagde ikke noget. Jeg hørte Ryan fnøs af os og det gjorde Justin vist også. ”Ryan, hvad sker der?” sagde Justin mistænksomt. Nu havde han sikkert opdaget, at Ryan var grunden til tårerne på mine kinder.

 

Jeg trak mig hurtigt væk fra Justins favn og tog fat i hans hånd og trak ham hurtigt ud i gangen, inden Ryan kunne nå, at sige noget. Jeg ville ikke risikere at Justin også blev uvenner med Ryan på grund af mig. Vi fik hurtigt taget overtøj på. Jeg gik hurtigt ud af hoveddøren og Justin fulgte bare forvirret med. Vi satte os hurtigt ind i bilen og tog selen på. Han startede bilen og begyndte, at køre. Jeg kiggede mig hurtigt i bakspejlet og vendte mit blik, men så kiggede jeg tilbage i bakspejlet. Jeg så forfærdelig. Mascaraen havde løbet ned af mine kinder og oppe ved øjnene havde min mascara efterladt nogle sorte rander.

”Er du okay?” spurgte Justin bekymret og kiggede kort på mig, men rettede så sit blik mod vejen igen.

”Ja,” svarede jeg bare, da jeg ikke ville afsløre min tårevæddede stemme. Man kunne desværre tydeligt høre, at jeg ikke var helt okay. Jeg var langt fra okay. En tårer begyndte så, at snige  sig ned fra min øjenkrog, men jeg tørrede den hurtigt væk med min hånd.

”Har du lyst til at snakke om det?” spurgte han forsigtigt.

”Nej,” svarede jeg og rystede på hovedet. Lige nu ville jeg bare prøve, at lukke Ryans ord af, men det var helt umuligt.

”Men vil du ikke sige det, når vi kommer hjem til mig?" spurgte han. Jeg nikkede svagt, men det havde jeg slet ikke lyst til. Jeg vidste, at Justin ville blive uvenner med Ryan. Selvom jeg stadig ikke kendte Justin så godt, så havde jeg følelsen af, at han ville forsvare mig til hver en tid. Ryan tog i hvert fald også fejl. Godt nok kender jeg ikke Justin så godt, men det vil jeg komme til, men Ryan sagde, at Justin langtfra var min bedsteven. Dér tog han fejl. Jeg vidste allerede nu, at Justin er min bedsteven. En ægte ven, som jeg var kommet til at holde meget af på det seneste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...